C.G.3.3.4.4 Fremførsel til senere indkomstår (PAL § 20, stk. 3)
Indhold
Dette afsnit handler om fremførsel til senere indkomstår.
Afsnittet indeholder:
- Regel
 - Eksempel.
 
Regel
Er skatten efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) mindre end fradraget for udenlandske skat, efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan den skattepligtige fremføre skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, som ikke kan fradrages i årets skat, sammen med eventuel negativ skat efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven). Det fremførelsesberettigede beløb opgøres efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og er det mindste beløb af:
- Skatten betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og
 - PAL-skatten af det positive udenlandske lempelsesberettigede beskatningsgrundlag.
 
Det vil sige, at den del af den udenlandske skat, der kan lempes for efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan fremføres, hvis beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) er for lille til, at der kan foretages fuld eller delvis lempelse heri.
Betingelse for fremførelse
Det skal dokumenteres, at der i udlandet ikke er givet lempelse for udenlandsk skat af samme indkomst på selskabsniveau eller til den pågældende pensionsberettigede. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3, sidste pkt.
Eksempel
|   År 1  |  |
|   Beskatningsgrundlag (15 pct.)  |  |
|   Indkomstart  |    Beløb  |  
|   Indtægter fra kilder i Danmark:  |  |
|   Gevinster, obligationer  |    2.000  |  
|   Renter, obligationer  |    3.000  |  
|   Udbytte, aktier  |    2.000  |  
|   Indtægter fra kilder i udlandet:  |  |
|   Tab, aktier  |    - 17.000  |  
|   Beskatningsgrundlag før PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10  |    - 10.000  |  
|   Overgangsfradrag efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, opgjort til 2/10 af grundlaget  |    2.000  |  
|   Beskatningsgrundlag efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10  |    -8.000  |  
|   15 pct. skat  |    - 1.200  |  
|   År 2  |  ||
|   Beskatningsgrundlag (15 pct.)  |  ||
|   Indkomstart  |    Beløb  |    Indkomst beskattet i udlandet  |  
|   Indkomst fra kilder i Danmark:  |  ||
|   Tab, obligationer  |    - 27.000  |  |
|   Rente, obligationer  |    2.000  |  |
|   Indkomst fra kilder i udlandet:  |  ||
|   Rente, obligationer  |    3.000  |    0  |  
|   Gevinst, afståelse af fast ejendom  |    10.000  |    10.000  |  
|   Gevinst, aktier  |    8.000  |    0  |  
|   Beskatningsgrundlag før PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10  |    - 4.000  |    10.000  |  
|   Overgangsfradrag efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, opgjort til 1/10 af grundlaget  |    400  |    -1.000  |  
|   Beskatningsgrundlag efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10  |    -3.600  |    9.000  |  
|   15-pct. skat  |    - 540  |    1.350  |  
Gevinsten i år 2 ved afståelse af den udenlandske faste ejendom, 10.000, er omfattet af dobbeltbeskatningslempelsen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1.
Der er ikke i udlandet sket beskatning af den udenlandske renteindtægt, 3.000, eller aktiegevinsten på 8.000. derfor er disse indtægter ikke er omfattet af lempelsen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1.
Da beskatningsgrundlaget i Danmark er negativt, kan der ikke gives lempelse for den i udlandet betalte skat i PAL-skatten. Den skattepligtige kan ifølge PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3, fremføre den negative skat til følgende indkomstår.
Det fremførelsesberettigede beløb opgøres som det mindste beløb af
- 1.000 (10 pct. af 10.000 - skatten betalt til andet land end Danmark, Grønland eller Færøerne) og
 - 1.350 (15 pct. af 9.000 - den danske skat af det positive udenlandske lempelsesberettigede nettobeskatningsgrundlag gjort op efter danske regler).
 
Der kan således fremføres 1.000 til efterfølgende indkomstår.
Herudover er der negativ skat fra år 1 og 2 til fremførsel til efterfølgende indkomstår, henholdsvis 1.200 og 540, jævnfør PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 17, stk. 1.
Der kan således i alt fremføres 1.000 1.200 540, som er 2.740 til efterfølgende indkomstår.
Se afsnit C.G.3.3.4.6, for specielle regler for fremførsel til senere indkomstår for sambeskattede ordninger i pengeinstitutter.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
