Indhold

Dette afsnit handler om gebyr, og hvilke krav der stilles til anmodningen, tilladelse til omgørelse og klageinstans.

Afsnittet indeholder:

• Gebyr
• Krav til anmodningen om omgørelse
• Tilladelse til omgørelse
• Klageinstans og samtidig klage over ansættelse og anmodning om tilladelse til omgørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Gebyr

Ved anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr i  ►2023 på 2.600◄kr. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 3.

Gebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes.

Gebyret betales tilbage, hvis en anmodning om omgørelse tilbagekaldes. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis omgørelse nægtes.

Gebyret reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Krav til anmodningen om omgørelse

Det er borgeren, der skal dokumentere, at betingelserne for omgørelse efter § 29, stk.1, nr. 1-5, er til stede. Se de særlige bemærkninger til den dagældende skattestyrelseslov § 37 C (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 29), Lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999.

Borgeren skal detaljeret redegøre for, hvilke ændringer der skal ske i de privatretlige dispositioner. Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en specificeret redegørelse for, hvordan der reguleres mellem parterne i den mellemliggende periode.

Alle, der bliver berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Da et selskab var opløst efter konkurs, kunne der ikke ske omgørelse af en aftale om et lån, hvor selskabet var den ene part. Se SKM2002.321.LR.

Skatterådet har udnyttet bemyndigelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 2, til at fastsætte generelle retningslinjer.

Det fremgår af disse retningslinjer, at der i anmodningen skal oplyses om indbyrdes kompensation for forbedringer, forringelser og afdrag på lån samt i hvilket omfang, der skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen, og hvordan omgørelsen skal gennemføres. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 1, nr. 5.

Tilladelse til omgørelse

Det er Skatteforvaltningen, der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende anmodning om omgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 1.

Se også 

SKM2013.157.BR, SKM2010.245.BR ►og SKM2023.65.BR◄ hvor byretten fandt, at der ikke var grundlag for at inddrage spørgsmålet om omgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, da der ikke hos kompetent myndighed var anmodet om omgørelse, og omgørelse derfor ikke var behandlet i det administrative klagesystem.

Klageinstans og samtidig klage over ansættelse og anmodning om tilladelse til omgørelse

Landsskatteretten er klageinstans for disse sager. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1, og A.A.10.1 Klagestruktur.

Hvis en anmodning om omgørelse fremsættes overfor Skatteforvaltningen sideløbende med en verserende klage- eller domstolssag vedrørende skatteansættelsen, skal anmodningen om omgørelse som udgangspunkt sættes i bero, indtil der er truffet afgørelse i den verserende klage- eller domstolssag.

Hvis borgeren ikke er enig i, at sagen om omgørelse stilles i bero, skal en eventuel tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder.

Ved udnyttelsen af tilladelsen bortfalder grundlaget for den verserende klage- eller domstolssag. En klage til Landsskatteretten blev afvist, da en tilladelse til omgørelse efter den tidligere praksis allerede var udnyttet. Se TFS.1995.45.LSR.

Hvis anmodningen om omgørelse først indgives efter afslutningen af klage- eller domstolssagen, løber 6 måneders fristen fra det tidspunkt, hvor klage - eller domstolssagen er endeligt afsluttet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.