Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

A.B.1.2.8.2 Indberetningspligt om udgifter til sagkyndig bistand mv.

Indhold

Dette afsnit omhandler indberetningspligter vedrørende udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Indberetningen

Se SIL § 39.

Regel

I SIL § 39 er det fastsat, at fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand mv., jf. LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved ydelsen af beløbet skal indberette til Skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Indberetningen

Efter bestemmelsen i SIL § 39 skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand mv., indberette til Skatteforvaltningen om

  • beløbets størrelse og
  • modtagerens identitet.

De udgifter, der er omfattet af indberetningspligten, er beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse, jf. LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Efter LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, er det fastsat, at beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v., er skattefrie. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.

Når der i SIL § 39 og LL § 7 Q henvises til "sagkyndig bistand m.v." sigtes der til, at der udover honorarer til f.eks. en advokat, også vil kunne opnås dækning for f.eks. retsafgifter og pålagte sagsomkostninger.

Indberetningspligten omfatter beløbets størrelse og modtagerens identitet. Indberetningspligten indtræder uanset det ydede beløbs størrelse og uafhængig af eventuel skattepligt for modtageren.

Også beløb, som udbetales til en person, der er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v., er omfattet af bestemmelsen.

Se også

Se også afsnit A.A.13.14 Den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse Den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse og afsnit A.A.13.15 Indberetning af tredjemandstilskud Indberetning af tredjemandstilskud vedrørende omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager. Heraf fremgår det, at Skatteforvaltningens blanket 03.064 skal anvendes af tredjemand til oplysning om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Bemærk

Fysiske eller juridiske personer, som har ydet beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand mv., skal ved ydelsen af beløbet indberette til Skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet. Se SIL § 39.

Indberetningspligten efter § 39 påhviler dog ikke fysiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand mv., jf. LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, hvis de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter SIL § 47, stk. 1. Se SIL § 47, stk. 2, og afsnit A.B.1.3.1 Pligt til at indberette oplysninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.