A.B.1.2.8.6.6.2.2 Oplysninger om den indberetningspligtige selv
Indhold
Dette afsnit indeholder
- Regel
- Ad skatteregistreringsnummer mv.
- Ad virksomhedsnavn(e) på Platform(e)
Regel
BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 1, angiver, at følgende oplysninger skal afgives af den Indberettende Platformsoperatør:
"Navn, registreret kontoradresse, skatteregistreringsnummer og cvr-nummer eller individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af § 51, stk. 3, for den Indberettende Platformsoperatør samt virksomhedsnavn(e) på den eller de Platforme, med hensyn til hvilke den Indberettende Platformsoperatør indberetter. "
Bemærk
For så vidt angår navn og registreret kontoradresse er det de samme oplysninger, som skal opgives ved registrering for indberetningsforpligtelsen efter BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 49, stk. 4, nr. 1.
Ad skatteregistreringsnummer mv.
Det, der skal indberettes, er Platformsoperatørens
- Skatteregistreringsnummer og
- Cvr-nummer, SE-nummer eller individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 3.
Ifølge DAC bilag V Afdeling III B 1 som indsat ved DAC7 kræves skatteregistreringsnummer indberettet. For en dansk virksomheds vedkommende vil dette være cvr-nummeret eller, hvis et sådant ikke måtte være tildelt, SE-nummeret. Hvis en virksomhed undtagelsesvis ikke har et cvr.- eller SE-nummer, skal den registreres i ét af disse registre i forbindelse med, at den registrerer sig for indberetningspligten. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 49, stk. 5, og afsnit A.B.1.2.8.6.10.2 Danske Platformsoperatører. Der skal - uanset formuleringen af BEK nr. 1253 § 46, stk. 1, nr. 1, - ikke både oplyses et cvr- eller SE-nummer og et dansk skatteregistreringsnummer, idet der er sammenfald. Et eventuelt udenlandsk skatteregistreringsnummer skal derimod oplyses samtidig med det danske nummer.
Det omtalte individuelle identifikationsnummer tildeles kun Indberettende Platformsoperatører, som er hjemmehørende uden for EU, og som vælger at lade sig registrere i Danmark. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 1, jf. § 50 og § 5, stk. 2, og afsnit A.B.1.2.8.6.10.4 Platformsoperatører uden for EU. Der er tale om et nummer, der administreres af EU Kommissionen, men tildeles af skattemyndighederne i medlemsstaterne. Er der tildelt et sådant nummer, skal et eventuelt skatteregistreringsnummer udstedt til platformsoperatøren i andre lande, herunder hjemlandet, oplyses. Også det danske SE- eller cvr-nummer, som er tildelt den Indberettende Platformsoperatør, skal oplyses. Se også BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 1, nr. 4, om de oplysninger, der skal afgives ved registrering.
Se også
Se også afsnit:
- A.B.1.2.8.6.1 om begreberne Platform og Platformsoperatør
- A.B.1.2.8.6.8 om indberetningspligt til Danmark
- A.B.1.2.8.6.10.2 om registrering af danske Platformsoperatører
- A.B.1.2.8.6.10.4 om registrering i Danmark af Platformsoperatører fra lande uden for EU.
Ad virksomhedsnavn(e) på Platform(e)
Udtrykket "virksomhedsnavn" er en oversættelse af "business name". Skatteforvaltningen antager derfor, at det, der bør indberettes, ikke nødvendigvis er et navn, som den pågældende Platform er registreret under eller har juridisk ret til at benytte som navn. Det kan også være den operationelle betegnelse, som Platformen promoveres under på internettet, i apps etc.
Bemærk
Samme Platformsoperatør kan operere og indberette på vegne af mere end én Platform. Se afsnit A.B.1.2.8.6.3.3 Om begrebet Platformsoperatør.
Der fremgår ikke af BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, nogen forpligtelse for Platformsoperatøren til at indberette, hvilken af flere Platforme en konkret Sælger har benyttet. Har Sælgeren benyttet flere Platforme drevet af/indberettet om af samme Platformsoperatør, skal Platformsoperatøren således indberette Sælgerens aktiviteter på tværs af begge/alle Platforme.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
