A.B.5.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven
Indhold
Dette afsnit handler om skønsmæssige ansættelser efter opkrævningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelser
- Grundlaget for skønnet
- Uregistreret virksomhed
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat mv. (tilsvaret), som virksomheden skal angive og betale, ►eller for fastsættelse af den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, ◄kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret ►eller afregningsperioden◄. Se OPKL § 5, stk. 2, ►som nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022◄.
Det samme gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som ►negativt tilsvar eller ◄godtgørelse, og hvor størrelsen af det beløb, som virksomheden skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Med virksomhedens regnskaber forstås i denne sammenhæng også tilhørende materiale, fx i form af bogføring og underliggende bilag mv.
Skatteforvaltningen kan skønne over både tilsvaret og perioden, herunder både afgiftsperiodens længde, og til hvilken afgiftsperiode en post hører.
Bemærk
OPKL § 5 er nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022.
Ved nyaffattelsen er ordlyden i § 5, stk. 2, ændret fra "ansætte" til "fastsætte". Der er med ændringen ikke tiltænkt nogen ændring i bestemmelsens materielle indhold.
Derudover fremgår det nu udtrykkeligt af bestemmelsen, at hvis det ikke er muligt at fastsætte afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, vil Skatteforvaltningen skulle foretage en skønsmæssig fastsættelse af afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører. Ordlyden er endvidere udvidet så det fremgår, at der kan foretages en skønsmæssig fastsættelse, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar, og størrelsen af det beløb, der skal tilbagebetales ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Der er tale om en præcisering af gældende praksis.
Med nyaffattelsen af § 5, stk. 2, er der indsat et 3. punktum, hvorefter reglerne om betalingsfrist i OPKL § 5, stk. 1 (som ændret ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022), tilsvarende finder anvendelse for betaling af et skønsmæssigt fastsat tilsvar henholdsvis skønsmæssigt fastsat beløb til tilbagebetaling af et for stort beløb modtaget som negativt tilsvar eller godtgørelse. Se afsnit A.B.5.1 Betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, jf. OPKL § 5, stk. 1.
Virkningstidspunkt
Nyaffattelsen af OPKL § 5 trådte i kraft den 15. juni 2022, men har ikke samme virkningstidspunkt for alle krav og situationer. I § 19, stk. 6, i lov nr. 832 af 14. juni 2022, er det fastsat, at bestemmelsen finder anvendelse fra og med 15. juni 2022 for følgende krav og situationer:
1) udbytteskat, renteskat og royaltyskat m.v. efter kildeskattelovens §§ 65-65 D,
2) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden en foreløbig fastsættelse efter OPKL § 4 er foretaget,
3) situationer, hvor en virksomhed har indgivet sin første angivelse rettidigt, hvorefter virksomheden ændrer den tidligere angivelse til et højere beløb efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter OPKL § 4 er foretaget,
4) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter OPKL § 4 er foretaget, og
5) situationer, hvor en virksomhed efter at have været drevet uregistreret registreres med tilbagevirkende kraft og dermed for sent indgiver sin første angivelse.
►Ved § 2 i bekendtgørelse nr. 495 af 12. maj 2023 har skatteministeren fastsat, at nyaffattelsen af OPKL § 5 fra og med den 1. juli 2023 finder anvendelse for andre krav og situationer end de ovenfor nævnte. For nærmere om opkrævning og renter af skyldige beløb i henhold til en skønsmæssig ansættelse henvises til afsnit A.B.5.1 Betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, jf. OPKL § 5, stk. 1.◄
Betingelser
Det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke er modtaget eller kan tilsidesættes.
Ved udarbejdelse af skønnet gælder som almindeligt princip, at skønnet skal gøres så virkelighedsnært som muligt, og at det udøvede skøn ikke må være åbenbart urimeligt og ikke må hvile på et forkert grundlag.
Omkostningssiden er en del af vurderingen af, om den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Der skal dermed foretages en konkret vurdering heraf ud fra tilgængelige oplysninger, som fx bilag eller tilsvarende dokumentation.
En skønsmæssig ansættelse efter OPKL § 5, stk. 2, er en forvaltningsretlig afgørelse, som skal overholde de regler, der gælder herfor. Se afsnit A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne, herunder afsnit A.A.7.4.5 Høring og A.A.7.4.7 Begrundelse.
Grundlaget for skønnet
Ved ansættelse efter skøn har Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end virksomheden selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, hverken fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed.
Grundlaget for skønnet er derfor typisk tidligere års indberettede oplysninger, angivelser, skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand, mv.
Der er en række domme og afgørelser på området, der danner praksis for skønsmæssige ansættelser. Se oversigt over domme mv. nedenfor.
Skønsmæssig ansættelse af moms
Ved en skønsmæssig ansættelse af moms er det momstilsvaret, der skal ansættes, og der skal herved forstås både salgsmoms og købsmoms. Dette betyder, at der skal tages stilling til både salgsmoms og købsmoms, herunder om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige aktivitet, som kan fradrages ved opgørelse af momstilsvaret.
Det er en forudsætning for momsfradrag, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation i form af fakturaer eller tilsvarende dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. En skønsmæssig ansættelse af købsmoms skal dermed foretages med udgangspunkt i de materielle regler herom i momsloven.
Hvis købsmomsen ikke kan understøttes af nogen som helst form for dokumentation, fx hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, vil virksomheden ikke være berettiget til at udøve sin fradragsret for købsmoms. Det skal dog understreges, at det følger af EU-retten, at dokumentation for købsmoms godt kan anerkendes, selvom dokumentationen ikke lever op til alle formelle krav til indholdet af en faktura. Det er kun, hvis den samlede dokumentation ikke indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, at dokumentationen ikke kan anerkendes.
Se D.A.11.1 Generelle betingelser for fradragsret om betingelserne for momsfradrag.
I SKM2021.456.LSR ændrede Landsskatteretten et skønsmæssigt ansat fradrag for købsmoms til 0 kr., idet Landsskatteretten henviste til, at der i sagen ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn, da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at der var afholdt udgifter, der berettigede til momsfradrag. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke kan godkendes et momsfradrag ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning, og at opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ikke anses for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.
Se også SKM2021.692.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at der ved skønsmæssig ansættelse af købsmoms i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms.
Der er ikke tale om, at Skatteforvaltningen kan afvise at virksomheden har fradragsret alene, fordi der mangler dokumentation, men at virksomheden ikke kan udøve sin fradragsret uden dokumentation. Det er virksomheden, der skal godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Hvis den dokumentation, Skatteforvaltningen har anmodet om, ikke fremlægges, må det konkret vurderes om virksomheden kan opnå fradrag på grundlag af den dokumentation, der allerede forligger i sagen, og hvis der ikke kan foretages en skønsmæssig ansættelse af købsmoms, der er underbygget af objektive beviser, må denne ansættes til 0 kr.
Se også
Se også
- Afsnit D.A.11.1.7 Krav til dokumentationen for indkøbet om krav til dokumentation for fradrag ved indkøb.
- Afsnit A.C.2.1.4.4 Skønsmæssig ansættelse om skønsmæssige ansættelser efter skattekontrolloven.
Uregistreret virksomhed
Opkrævningsloven gælder efter § 1, stk. 1, for opkrævning af skatter og afgifter for hvilke, virksomheder er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen. Opkrævningsloven finder således også anvendelse på uregistreret virksomhed.
I de tilfælde, hvor der drives uregistreret virksomhed, vil den pågældende virksomhed ikke opfylde sine forpligtelser til at angive og afregne skatter og afgifter.
OPKL § 5, stk. 2, giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan fortage skønsmæssig ansættelse af den A-skat, AM-bidrag eller den afgift, som virksomheden skal angive og betale.
I tilfælde, hvor der er en formodning for, at der er drevet uregistreret virksomhed, kan Skatteforvaltningen anmode den pågældende virksomhed om at fremlægge regnskaber for de år, hvor der ifølge Skatteforvaltningens oplysninger kan været drevet uregistreret virksomhed. Vær i den forbindelse opmærksom på, at regler om oplysningspligt ikke kan anvendes, hvis der er en konkret mistanke om strafbare forhold. Se A.C.1.6 Retten til ikke at inkriminere sig selv.
Såfremt virksomheden indleverer regnskaber i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningens bestemmelser, og Skatteforvaltningen kan tiltræde regnskaberne, skal virksomhedens skat og afgift fastsættes i overensstemmelse hermed.
Viser det sig derimod, at størrelsen af virksomhedens skatter og afgifter ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, eller indleveres der slet ikke et regnskab, følger det af OPKL § 5, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse.
Fastsættelse af afgiftsperioden og periodisering af afgiften
Ved uregistrerede virksomheder skal Skatteforvaltningen fastsætte relevante afgiftsperioder for hele det tidsrum, som Skatteforvaltningens afgørelse om opkrævning af afgifter omfatter.
Som udgangspunkt registreres en virksomhed med kvartalet som afgiftsperiode, jf. ML (momsloven) § 47, stk. 6, og dette vil derfor også være udgangspunktet for afgiftsperioden for en uregistreret virksomhed. Det bemærkes desuden, at der for en uregistreret virksomhed ikke vil kunne fastsættes halvårlig afgiftsperiode. Uanset, at det skønnes, at virksomheden har haft momspligtige leverancer under 5 mio. kr. årligt, kan afregningsperioden ikke fastsættes til halvårlig afregning efter princippet i ML (momsloven) § 57, stk. 4, allerede fordi en uregistreret virksomhed, ikke har opfyldt betingelsen om rettidig angivelse og indbetaling af moms efter ML (momsloven) § 57, stk. 6, og der derfor ikke kan ske forlængelse fra udgangspunktet om kvartalsvis afregning.
Selve periodiseringen foretages derefter ud fra den viden, som Skatteforvaltningen har om bl.a. virksomhedens størrelse og art. Når der er tale om uregistreret virksomhed, kan den viden, som Skatteforvaltningen har om virksomheden naturligvis være begrænset, og der foreligger typisk ikke megen dokumentation til brug for en skønnet periodisering af kravene. Dette afskærer dog ikke Skatteforvaltningen fra at foretage et sådant skøn. Det ligger i sagens natur, at jo mindre materiale, der er tilgængeligt for at foretage skønnet, jo friere er Skatteforvaltningens skøn i forhold til at foretage periodisering af kravene. Hvis oplysningerne om virksomheden er sparsomme, kan man bl.a. lægge vægt på:
-
Hvor mange ansatte virksomheden har haft i perioden
-
Hvor stor omsætningen har været i perioden
-
Hvor stor omsætningen har været for sammenlignelige virksomheder i perioden og
-
Om virksomheden opererer i en branche, hvor omsætningen er svingende (sæsonarbejde).
Hvis virksomheden opererer i en branche, hvor alle aktiviteter typisk foregår i en bestemt periode af året (fx i vintersæsonen, hvor der sælges juletræer eller i sommersæsonen, hvor der typisk drives forlystelsesparker), skal krav på moms, A-skat og AM-bidrag normalt henføres til den periode, hvor virksomhedens aktivitet foregår. Omvendt vil virksomheder i andre brancher normalt have en stabil indtjening i løbet af året (fx frisører eller pizzarier), og det vil derfor være naturligt at periodisere krav mod disse typer (uregistrerede) virksomheder over hele året.
Eksempel:
Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomhed A har drevet uregistreret virksomhed i 21 måneder.
Skatteforvaltningen skønner, at virksomhedens momspligtige omsætning i en 12-måneders periode har været 6 mio. kr. Med udgangspunkt i ML (momsloven) § 47, stk. 6, fastsættes afgiftsperioden for den uregistrerede virksomhed herefter til kvartalet.
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at virksomheden skal betale 3 mio. kr. i moms for perioden på 21 måneder. Skatteforvaltningen skønner at virksomheden har haft en stabil indtjening i løbet af perioden uden udsving. Skatteforvaltningen fordeler herefter momskravet ud på de 7 afgiftsperioder.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2011.209.HR SKM2011.210.HR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms | Der kunne ikke tillægges betydning, at der var frifindende straffedom. |
| SKM2007.32.HR | Tatovør - negativt privatforbrug moms, A-skat | Privatforbrugsberegning lagt til grund beregning af momstilsvar og A-skat. Tidligere instans: SKM2005.316.ØLR. |
| SKM2005.368.HR | Pizzeria - ansættelse stadfæster - moms | Ingen troværdig indtægtsregistrering. Stort antal nulopslag på kasseapparat mv. |
| UfR 1977.422 | Frugt- og grøntforretning - moms | Pligt for virksomhed til at foretage hyppige kasseafstemninger. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2021.128.ØLR | Straffesag vedrørende lang række forhold med svig af særlig grov karakter vedrørende moms, emballageafgift, øl- og vinafgift og kildeskat. | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. |
| SKM2019.576.VLR | Forsamlingshus, kogekone og serveringspersonale. Landsretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hun som følge heraf var momsregistreret. Retten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst og momstilsvar som åbenbar urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. | Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom SKM2018.390.BR |
| SKM2016.19.VLR | Bekæmpelsesmiddel- og kvælstofafgift. Direktøren for et selskab havde ved falske fakturaer søgt at sløre handel med afgiftspligtige produkter. VLR lagde vægt på, at handlerne lå inden for direktørens fuldmagt, at handlerene var gennemført for selskabets regning. Det forhold at direktøren uretmæssigt havde skjult dispositionerne kunne ikke føre til, at handlerne var ugyldige eller at afgiften heraf skulle bortfalde. | Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom SKM2014.662.BR. |
| SKM2015.643.VLR | Køreskolevirksomhed i selskabs- og enkeltmandsform. Udeholdt omsætning. | Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom i selskabets sag og også i skatteyderens sag med den ændring, at ansættelsen af personlig indkomst og afledt moms hjemvistes til fornyet behandling. |
| SKM2015.511.VLR | Entreprenørvirksomhed. Byretten havde fundet, at sagsøger var momspligtig for en række salgsfaktura, selvom fakturaerne var udstedt i en række selskabers navne. Fakturaerne var påført enten skatteyderens eller dennes ægtefælles kontonummer. Sagsøger havde ikke bevist eller sandsynliggjort, at de personlige bankkonti havde tjent som "transitkonti" for selskaberne. | Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom - SKM2014.269.BR. |
| SKM2014.521.ØLR | Skønsmæssige forhøjelser af skat og moms. Forhøjelserne var foretaget på baggrund af et større antal afrundede kontante beløb, indsat på virksomhedens konto. Indsætningerne svarede til de foretagne forhøjelser | Stadfæstet. Tidl. instans SKM2013.431.BR. |
| SKM2014.260.ØLR | Drift af uregistreret virksomhed efter konkurs - skat og moms | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tidligere instans SKM2013.396.BR |
| SKM2014.202.ØLR | Bilforretning - moms byrettens dom stadfæstet | Lav bruttoavance. Tidligere instans SKM2013.301.BR. |
| SKM2013.782.ØLR | SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens moms- og afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, kunne ikke tilsidesættes. Skatteyderen havde bl.a. ikke godtgjort, at han havde betalt købsmoms, hvorfor der ikke kunne ske fradrag herfor i momskravet. | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tidligere instans SKM2013.87.BR. |
| SKM2013.775.ØLR | Restaurant - skat og moms Udeholdt omsætning, skyggeregnskab. | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tidligere instans SKM2013.196.BR |
| SKM2013.613.ØLR | Skønsmæssig indkomstansættelse og fastsættelse af momstilsvar på baggrund af indsættelser på skatteyderens bankkonto, og idet der ikke var selvangivet resultat af virksomhed eller udarbejdet regnskab for virksomheden. Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde drevet virksomheden, men alene havde udlånt sin bankkonto til en bekendt, der havde drevet virksomheden, fordi den bekendte ikke selv havde adgang til at oprette en bankkonto. Skatteyderen ansås for at have erhvervet ret til indsættelserne på bankkontoen som rette indkomstmodtager. | Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2012.458.BR. Ved indkomstansættelsen var indrømmet et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 25 pct. Da der ikke var fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke forklaring om, at driftsomkostningerne havde været højere, fandt byretten ikke, at der var løftet bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. |
| SKM2013.556.ØLR | Kiosk - moms Negativt privatforbrug, kontante indsættelser på bankkonti, udeholdt omsætning. | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tidligere instans SKM2013.79.BR |
| SKM2013.493.VLR | Skrotvirksomhed. | Virksomhed fik ikke medhold i at ansættelsen var ugyldig, fordi der ikke var foretaget skøn over udgifter. Stadfæster SKM2012.743.BR. |
| SKM2012.465.VLR | Akupunktørklinik | Skøn udøvet på grundlag af privatforbrugsberegning. Byrettens dom i SKM2011.520.BR stadfæstet. |
| SKM2011.801.ØLR | Handel med udlandet. Moms. Manglende dokumentation for eksport. | Stadfæster SKM2011.309.BR. |
| SKM2011.459.ØLR | Udeholdt omsætning stadfæstelse - moms. Manglende kasseafstemninger. | Stadfæster SKM2008.804.BR. |
| SKM2009.159.ØLR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms | Der kunne ikke tillægges betydning, at der var frifindende straffedom. |
| SKM2007.951.ØLR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms | Skøn udøvet på grundlag af bruttoavanceberegning. |
| SKM2007.736.ØLR | Kiosk - pizzeria Ansættelse tilsidesat | Varekøb i udlandet kunne ikke henføres til virksomheden, da udenlandsk sælger havde misbrugt virksomhedens momsnummer. |
| SKM2004.5.VLR | Restaurant - stadfæstelse - moms | Opgjort på grundlag af vareforbrug. Ejerens privatforbrug var uden relevans. |
| SKM2003.407.ØLR | Stadfæstelse - moms | Opgjort på grundlag af vareforbrug. Ejerens privatforbrug var uden relevans. |
| SKM2003.208.ØLR | Kiosk - ansættelse stadfæstet - moms | Udeholdt omsætning - pengeoverførsler, Pakistan, lån. |
| SKM2003.191.VLR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms | Opgjort på grundlag af vareforbrug. |
| TfS 2001, 311 | Renovations- og jordbrugsvirksomhed, cafeteria - moms | Drift af virksomhed i en andens navn. Proforma ejerskab. |
| TfS 1999, 868 | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms | Opgjort på grundlag af vareforbrug, herunder emballage og gennemsnitlig bruttoavance. |
| TfS 1999, 269 | Restaurant - stadfæstelse - moms | Omsætningsberegning ud fra varekøb og salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring. |
| TfS 1991, 113 | Restaurant - stadfæstelse - moms | Stort omfang af udskænkning uden beregning. |
| TfS 1987, 636 | Restaurant - stadfæstelse - moms | Løbende tilintetgørelse af underbilag. |
| UfR 1980.231 | Byggevirksomhed | Afsmittende virkning mellem ægtefæller. |
| Byretsdomme | ||
| ►SKM2023.144.BR◄ | ►Skattestyrelsen havde tilsidesat sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgerens regnskabs- og bogføringsmateriale generelt var kendetegnet som mangelfuldt.◄ | ►Skatteministeriet frifundet.◄ |
| ►SKM2023.45.BR◄ | ►Sagen angik, om en skatteyder var skattepligtig af en række indsætninger på hans konti, og om skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår. Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefrie midler. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat, ligesom retten heller ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens momstilsvar.◄ | ►Skatteministeriet frifundet.◄ |
| SKM2022.563.BR | Sagen angik, om et selskab hæftede for betaling af yderligere registreringsafgift af otte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1. De omhandlede biler var afgiftsberigtiget på baggrund af "mindstebeskatningsprisen", der svarede til importprisen tillagt en mindsteavance på 9 %. Selskabet havde indgået leasingaftaler med en af selskabets autoriserede forhandlere. Den autoriserede forhandler indgik samtidig hermed leasingaftaler med slutbrugere. Retten fandt, at leasingforholdet mellem den autoriserede forhandler og "leasingtagerne" reelt var maskerede salgsaftaler. Bilerne kunne derfor ikke have været afgiftsberigtiget til "mindstebeskatningsprisen". Den yderligere opkrævede registreringsafgift var opgjort skønsmæssigt efter OPKL § 5, stk. 2. Retten fandt desuden, at der ved beregning af registreringsafgiftskravet skulle tages udgangspunkt i listepriser anmeldt af importøren, da disse priser måtte antages at give det mest retvisende billede af bilernes nyvognspriser umiddelbart før eller på tidspunktet for bilernes 1. indregistrering. Retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over afgiftsgrundlaget. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2022.486.BR | En skatteyder havde i indkomstårene 2014 og 2015 fået indsat en række kontante beløb på sine konti. I 2014 drev skatteyderen frisørvirksomhed, men af regnskabet for virksomheden fremgik ikke nogen indtægter til trods for, at der af flere omgange var indsat kontante beløb på virksomhedskontoen. Der var derudover også blevet indsat kontante beløb på sagsøgerens private konti i 2014 og 2015. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at det var hendes daværende ægtefælle, som havde indsat beløbene på kontiene, og at indsætningerne stammede fra ægtefællens skattefrie gevinster ved spil i 2014 og 2015. Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at sagsøgeren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at indsætningerne ikke tilhørte sagsøgeren, eller at beløbene stammede fra ægtefællens spillegevinster. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten og momstilsvaret hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag. | Sagen angår også skønsmæssig ansættelse af indkomst. |
| SKM2021.440.BR | Byretten fandt det ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar og tilsvar af chokolade- og sukkerafgift. | Sagen er anket til Østre Landsret. Se Landsskatterettens afgørelse for nærmere beskrivelse af faktum. |
| SKM2021.394.BR | Byretten lagde til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejde. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for at opgøre A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. | |
| SKM2021.371.BR | Byretten fandt, at Skattemyndighederne kunne ansætte virksomhedens tilsvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skønsmæssigt, da den indeholdelsespligtige løn ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimelig. | |
| SKM2020.149.BR | Sagen angik, om en skatteyder var skatte-og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti for indkomstårene 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at han havde udlånt sin bankkonto til sin far, og at virksomhedsomsætningen derfor ikke tilkom ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på skatteyderens bankkonti ikke tilkom ham som skattepligtig indkomst. Da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke hans forklaring om, at han havde haft yderligere driftsomkostningerne end skønnet af skattemyndighederne, fandt retten endvidere ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag. Under de givne omstændigheder fandt retten, at betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. | Skatteministeriet frifundet. Sagen angår også ansættelse af indkomst - dommen er derfor omtalt i afsnit A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse. |
| SKM2018.405.BR | Restaurant. Reel omsætning oversteg bogført omsætning. Retten fandt, at Skatteforvaltningens skøn var udarbejdet på baggrund af en omhyggelig gennemgang, ligesom der var udvist fornøden forsigtighed. Omsætningen var henset til sagsøgers virksomhed inden for normen for branchen. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2018.394.BR | Restaurant og take away. Skatteforvaltningens ansættelse var baseret på dankorttransaktioner sammenholdt med personalets registrering af kontantsalg. Skatteyder kunne ikke dokumentere at den anvendte bruttoavance var for høj eller at den opgjorte omsætning var urealistisk høj. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2016.92.BR | Slik købt i udlandet. BR fastslog at regnskabsgrundlaget var mangelfuldt og SKAT derfor var berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse. Forklaring om at slikket var købt i DK blev anset for utroværdig. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2015.596.BR | Rengøringsvirksomhed. Indsætninger på bankkonto ansås at hidrøre fra momspligtig rengøringsvirksomhed, som vedkommende var involveret i og derfor skulle svare moms af. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2015.350.BR | Retten lagde til grund, at sagsøger havde ansvaret for at bogføringen var mangelfuld og ikke havde dokumenteret, at indsættelser på sagsøgers konto ikke hidrørte fra momspligtige leverancer. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2015.62.BR | Brugtvognshandel. Sagsøger havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om private salg, der måtte anses for foretaget som led i økonomisk virksomhed. Da der ikke var udarbejdet regnskab, fandt retten at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. | Skatteministeriet frifundet. |
| SKM2015.38.BR | Ikke indsendt regnskab. Ansættelse baseret på indsætninger på bankkonto. Skatteyderen havde under sagens forberedelse fremlagt materiale, der efter sagsøgers opfattelse skulle danne grundlag, samt henvist til at der ikke var udarbejdet privatforbrugsopgørelser. Heri fik skatteyder ikke medhold. | Skatteministeriet frifundet. Sagen vedrører også indkomstansættelsen - se afsnit A.C.2.1.4.4.2.4 Konkrete differencer, sandsynliggjorte fradragsberettigede udgifter og regnskabsmaterialets bortkomst |
| SKM2014.849.BR | Moms - indsætninger på en bankkonto. Indsættelse på bankkonto, som har dannet grundlag for forhøjelse - regnskabet tilsidesætteligt. | |
| SKM2014.581.BR | Rengøringsvirksomhed. A-skat, AM-bidrag og moms. Udokumenteret at sagsøger skulle have haft underleverandører, hvorfor det var lagt til grund, at der havde været ansatte, hvor der ikke var indeholdt A-skat mv. Retten fandt heller ingen holdepunkter for at antage, der var fejl i SKATs opgørelse af moms. | Sagen anket til Østre Landsret, men anken er efterfølgende hævet. |
| SKM2014.558.BR | Køreskole - moms og skat. Skøn ikke foretaget på et åbenbart urimeligt grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag skatteyderens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med virksomhedens mangelfulde regnskaber. | |
| SKM2014.533.BR | Handel med motorcykelreservedele - moms og skat. Sagen angik spørgsmål om erhvervsmæssig virksomhed og grundlaget for skøn. Skøn var hovedsagelig baseret på konstaterede indsættelser på skatteyderens konto. | Grundlag for en skønsmæssig ansættelse til stede. Skønnet var dog foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling. |
| SKM2014.448.BR | Brugtmoms, afregningsbilag. Handel med designmøbler mv. Landsskatterettens afgørelse stadfæstet. | Mangelfuldt regnskab, der var tilsidesætteligt. Manglende afregningsbilag. Forklaring om at afregningsbilag fra stjålet kunne ikke føre til andet resultat. |
| SKM2014.402.BR | Indførsel af øl og mineralvand Landsskatterettens afgørelse stadfæstet. | Ikke anset at være til eget brug. |
| SKM2014.123.BR | Brugtmomsordningen - biler. Landsskatterettens afgørelse stadfæstet. | Udeholdt omsætning - mangelfuldt regnskabsmateriale. |
| SKM2013.230.BR | Ægtefællers ikke selvangivne indkomst ved salg af paller var skønsmæssig ansat. Landsskatteretten skønnede, at parret havde haft udgifter til køb af paller svarende til 25 pct. af indtægterne. Ved sagen behandling for byretten blev der afgivet fire skønserklæringer om priser ved køb af paller. Byretten fandt det ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. | Afgørende præmis for, at der skulle gives fradrag for varekøb efter et skøn: Der var ubestridt udgifter ved salg af de pågældende varer. |
| SKM2011.804.BR | Hjemmeslagteri - moms Landsskatterettens afgørelse ikke stadfæstet. | Regnskabet var tilsidesætteligt, men der var ikke påvist omstændigheder om udeholdt omsætning. |
| Landsskatteretten og momsnævnet - Kendelser og afgørelser | ||
| ►SKM2023.270.LSR◄ | ►Et selskab havde udbetalt løn til et antal ansatte uden at indberette de indeholdte A-skatter og AM-bidrag, efter at selskabet var nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag, hvorfor Landsskatteretten fandt, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde opgjort selskabets tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. Landsskatteretten anførte desuden, at det foretagne skøn var sket på baggrund af objektivt konstaterbare forhold, og det skønsmæssigt fastsatte beløb ikke oversteg, hvad der kunne henføres til faktiske foretagne overførsler og lønindberetninger. Landsskatteretten fandt herefter, at skønnet var foretaget på et sagligt grundlag, og da der ikke var fremkommet oplysninger, der var egnede til at underbygge et andet skøn som mere retvisende, fandt Landsskatteretten, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn kunne lægges til grund.◄ | |
| ►SKM2023.239.LSR◄ | ►Sagen angik import af 11 forskellige vitamin- og kosttilskudsprodukter, der fremstod som vingummier i forskellige former. Landsskatteretten fandt, at varerne skulle anses som sukkervarer, der var omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Landsskatteretten fandt desuden, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde ændret klagerens afgiftstilsvar, jf. OPKL § 5, idet klageren ikke havde været registreret efter chokoladeafgiftsloven, til trods for at klageren ubestridt i perioden havde købt og solgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, og idet klageren ikke havde ført behørigt regnskab i overensstemmelse med chokoladeafgiftslovens regler. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret blev dog hjemvist til fornyet behandling, da dette ikke var tilstrækkelig begrundet.◄ | |
| ►SKM2023.221.LSR◄ | ►Sagen angik en erhvervsskole, hvor der i forbindelse med driften blev fremstillet varer, der var afgiftspligtige i medfør af chokoladeafgiftsloven. Landsskatteretten fandt, at der var tale om erhvervsmæssig fremstilling, idet klageren havde solgt de afgiftspligtige varer, og da varerne ved salget havde tilført klageren yderligere økonomiske midler. Landsskatteretten fandt desuden, at idet klageren i forbindelse med sin drift hverken havde været registeret som oplagshaver eller varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, til trods for at klageren ubestridt i perioden havde købt og solgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, og idet klageren ikke havde ført behørigt regnskab i overensstemmelse med chokoladeafgiftslovens regler, var det med rette, at Skattestyrelsen havde ændret klagerens afgiftstilsvar. Landsskatteretten tiltrådte det af Skattestyrelsen foretagne skøn.◄ | |
| SKM2022.601.LSR | Sagen angik dokumentationskravene til en forhøjelse af salgsmomsen i form af EU-erhvervelsesmoms vedrørende indkøb af varer i Sverige og det korresponderende fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen havde fastsat både salgs- og købsmomsen skønsmæssigt på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES). Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der kunne godkendes fradrag for købsmomsen, der var skønsmæssigt ansat på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES). | |
| SKM2021.692.LSR | Landskatteretten udtalte, at der ved skønsmæssig ansættelse af købsmoms i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms. Landsskatteretten fandt ikke, at de fremlagte bankkontoudtog var dokumentation for, at virksomheden havde afholdt udgifter, som var pålagt moms af en anden afgiftspligtig person, og som var anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet. | |
| SKM2021.456.LSR | Landsskatteretten nedsatte det skønsmæssigt ansatte fradrag for købsmoms til 0 kr. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at det følger af EU-retten, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Retten bemærkede, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning, og OPKL § 5, stk. 2, 1. pkt., er ikke et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. | |
| SKM2017.607.LSR | Autoreparation. Momstilsvar forhøjet skønsmæssigt som følge af regnskabstilsidesættelse og lavt eller negativt privatforbrug. Da forhøjelsen var foretaget ekskl. moms, var der ikke grundlag for anvende princippet i styresignal SKM2014.783.SKAT. Endvidere blev påstand om ugyldighed ikke taget til følge. | |
| 990/87 | Landbrugsvirksomhed | Udeholdt omsætning, dødelighedsprocent. |
| 989/87 | Brugtvognsvirksomhed | Uregistreret virksomhed - suspension af forældelsesfrist efter 1908-loven. |
| 988/87 | Malervirksomhed | Udeholdt omsætning - ansættelse baseret på procenttallet af konstaterede udeholdelser i forhold til bogføring. |
| 946/86 | Byggevirksomhed | Ansættelse baseret på skatteansættelsen. |
| 945/86 | Handel med tv-apparater | Uregistreret virksomhed. Usikkerhed om omfanget af omsætning. |
| 944/86 | Landbrugsvirksomhed | Udeholdt omsætning. |
| 915/85 | Kioskvirksomhed | Lav bruttoavance. |
| 870/84 | Restaurationsvirksomhed | Mangelfuld bogføring. Misforhold mellem køb og salg. |
| 869/84 | Restaurationsvirksomhed | Differencer mellem købte og solgte genstande - spiritus. |
| 765/81 | Byggevirksomhed | Tilsidesættelse - mangelfuldt regnskabsmateriale. |
| 726/80 | Købmandsvirksomhed | Mangelfuld regnskabsførelse. Lav avance. |
| 688/80 | Byggevirksomhed | Anvendelse af kalkulationstillæg på 6 pct. på byggematerialer og 35 pct. på løn. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed