Indhold

Dette afsnit handler om, at Skatterådet skal godkende særlige kontrolindsatser, hvor Skatteforvaltningen ønsker oplysninger om unavngivne fysiske eller juridiske personer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Skatterådets tilladelse
• Teleselskabers oplysningspligt
• Oplysninger skal være nødvendige for skattekontrollen
• Oplysninger i elektronisk form
• Offentliggørelse af Skatterådets afgørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se SKL (skattekontrolloven) § 62.

Regel

Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, skal efter anmodning give Skatteforvaltningen oplysninger til brug for kontrol af ikke individuelt bestemte fysiske eller juridiske personers skattepligt og skatteansættelse, når anmodningen er godkendt af Skatterådet. Se SKL (skattekontrolloven) § 62.

SKL (skattekontrolloven) § 62 er en videreførelse af tidligere SKL (skattekontrolloven) §§ 8 C, 8 D, stk. 1, og § 8 G, stk. 1, , og hvorefter Skatterådet skulle godkende særlige kontrolindsatser, hvor Skatteforvaltningen ønskede oplysninger om unavngivne fysiske eller juridiske personer.

Den kontrolindsats, som kræver Skatterådets godkendelse, er nu samlet i bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 62.

► ◄

Skatterådets tilladelse

Hvis kontrollen vedrører fysiske eller juridiske personer, som Skatteforvaltningen endnu ikke kender navnet på, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL (skattekontrolloven) § 62. Skatterådets tilladelse kræves således, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som Skatteforvaltningen ikke kender, fx et selskabs kundekreds eller leverandører m.v. 

Bestemmelsen om Skatterådets godkendelse om oplysninger vedrørende unavngivne tager sigte på de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ønsker at lave stikprøvekontroller, brancheundersøgelser eller lignende, hvor der er tale om oplysninger vedrørende en eller flere unavngivne.

Bestemmelsen supplerer de oplysningspligter, som tredjemand kan pålægges efter SKL (skattekontrolloven) §§ 57-61.

Skatteforvaltningen kan indhente Skatterådets tilladelse til at få oplysninger, der er nødvendige for skatteansættelsen af ikke individuelt bestemte erhvervsdrivende, jf. §§ 57-58, af ikke individuelt bestemte kunder i finansielle virksomheder, jf. § 59, samt ikke individuelt bestemte klienter hos advokaterne, jf. § 60.

Om Skatterådet, se afsnit A.A.1.3.1 Skatterådets organisation Skatterådets organisation. 

Navngivne og ikke navngivne personer

Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer, dvs. en personkreds, som Skatteforvaltningen ikke kender, fx et selskabs kundekreds eller leverandører m.v.  Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL (skattekontrolloven) § 62.

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af Skatteforvaltningen, således at navnet kan anføres i begæringen.

Skatteforvaltningen kan eksempelvis uden Skatterådets tilladelse kræve oplysninger fra pengeinstitutter om underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, på en navngiven kontohaver samt oplysninger om hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågældende oplysninger.

Skatteforvaltningen har ligeledes adgang til at få oplyst, på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagtsforhold vedrørende konto tilhørende en navngiven person. 

Kender Skatteforvaltningen fx alene telefonnummeret uden at vide, hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil Skatteforvaltningen dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret. Tilsvarende gælder, hvis Skatteforvaltningen alene kender IP-adressen uden at vide, hvem hjemmesiden eller IP-adressen tilhører, så kan der ikke anmodes om oplysninger efter kriteriet navngivne personer.

Begrænsninger i oplysningspligten

Oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdrivende, jf. SKL (skattekontrolloven) §§ 57 og 58, finansielle virksomheders oplysninger om kundernes økonomiske forhold, jf. SKL (skattekontrolloven) § 59, og advokaters oplysninger om klientforhold, jf. SKL (skattekontrolloven) § 60, kan imidlertid ikke kræves i videre omfang end nævnt i disse bestemmelser. Se SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 2. Bestemmelserne om oplysningspligt i forbindelse med krydsrevision, finansielle virksomheders oplysningspligt om kundeforhold og advokaters oplysningspligt om klienter er således udtømmende.

Teleselskabers oplysningspligt

I SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 3 er det fastsat, at teleselskaber til brug for afgørelse af spørgsmål om skattepligt efter anmodning skal give Skatteforvaltningen oplysning om, hvornår kundens telefonnummer har været anvendt til opkald i og fra Danmark, når anmodningen er godkendt af Skatterådet.

Bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 3, indeholder en afgrænsning af, i hvilke sager bestemmelsen kan finde anvendelse, og hvilke oplysninger der kan kræves af teleselskaberne. Det er således kun sager om skattepligt, som bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 3, omhandler. De relevante oplysninger er teledata om, hvornår kundens telefonnummer er anvendt i Danmark - og ikke oplysninger om, hvor i Danmark det er anvendt, eller hvem den pågældende har talt med. Disse oplysninger kan den pågældende som udgangspunkt selv få af sit teleselskab. Kun oplysninger om borgerens telefonforbrug vil være relevant i sager om skattepligt.

Kravet om væsentlighed og proportionalitet, skal være opfyldt, og her indgår et krav om, at der skal være tale om en væsentlig beløbsændring, og at der først skal rettes henvendelse til den borger, der ønskes oplysninger om. Kravet om væsentlighed og proportionalitet tilsiger yderligere, at oplysningerne kun kan indhentes, når andre muligheder for at fremskaffe den relevante dokumentation til afgørelse af spørgsmålet om skattepligt er afprøvet.

I sager om skattepligt er spørgsmålet, om den pågældende er skattepligtig til Danmark, og hvis det er tilfældet, vil der være tale om udeholdelse af hele årsindkomster. Derfor vil udgangspunktet være, at der i disse sager er tale om væsentlige beløbsændringer.

Til sikring af, at Skatteforvaltningen kun anvender bestemmelsen om teleselskabers oplysningspligt, når betingelserne herfor er opfyldt, skal Skatterådet have forelagt den konkrete sag og godkende Skatteforvaltningens anmodning.

Oplysninger skal være nødvendige for skattekontrollen

Efter SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 4, skal oplysningerne være nødvendige for skattekontrollen. Betingelsen om nødvendighed omfatter krav om væsentlighed og proportionalitet.

Efter tidligere SKL (skattekontrolloven) §§ 8 C, 8 D, stk. 1, og § 8 G, stk. 1, var det et krav, at oplysningerne skønnedes at have væsentlig betydning for skatteligningen. "Skatteligning" er i SKL (skattekontrolloven) § 62 ændret til "skattekontrol", idet bestemmelsen omfatter situationer, hvor der enten foretages en kontrol af den skattepligtiges eksisterende ansættelse af indkomstskat eller en kontrol, fordi der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en skatteansættelse. Resultatet af kontrollen kan blive en ændret eller ny skatteansættelse.

Der er ikke tale om en udvidelse eller en indskrænkning i forhold til tidligere gældende praksis, og der er heller ikke tale om en praksisændring i forhold til de hensyn, som skal indgå i Skatterådets vurdering af ansøgningen.

Det er Skatterådet, der skal foretage den konkrete bedømmelse af, om et foreslået kontrolprojekt opfylder kravet om, at det er nødvendigt for skattekontrollen, herunder om det af Skatteforvaltningen foreslåede kontrolprojekt opfylder kravene til væsentlighed og proportionalitet.

Oplysninger i elektronisk form

Skatteforvaltningen kan forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat, hvis den indberetningspligtige opbevarer oplysningerne i elektronisk form. Se SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 4.

Den digitale udvikling betyder, at mange oplysninger vil kunne forefindes i elektronisk form i et anerkendt filformat. Det er en lettelse af byrden for den oplysningspligtige og for Skatteforvaltningen, hvis oplysningerne kan afgives i elektronisk form, og dette kan således kræves, hvis det er muligt for den oplysningspligtige.

Offentliggørelse af Skatterådets afgørelser

Efter SKL (skattekontrolloven) § 62, stk. 5, skal Skatterådets godkendelse af et bestemt kontrolprojekt offentliggøres, med mindre særlige hensyn taler imod.

Bestemmelsen skal sikre mulighed for åbenhed om de kontrolopgaver, som forelægges Skatterådet.

Det er dermed muligt - helt eller delvist - at offentliggøre en beskrivelse af kontrolprojektet og begrundelsen for, at Skatterådet har givet en godkendelse. Det vil imidlertid være muligt, hvis væsentlige forbehold gør sig gældende, at udskyde en offentliggørelse eller helt at undlade en offentliggørelse af et godkendt kontrolprojekt. Dette bør dog være undtagelsen.

Skatterådets afgørelser skal således som udgangspunkt offentliggøres enten helt eller delvist under skyldig hensyntagen til, at offentliggørelse af bestemte oplysninger ikke vil være i strid med Skatteforvaltningens tavshedspligt eller skade kontrolformålet. Der er ikke tale om at offentliggøre kontrolresultater eller oplysninger om, hvem der kontrolleres, da der alene er tale om en tilladelse til at foretage en kontrol af en række ikke identificerede skattepligtige.

En offentliggørelse af Skatterådets godkendelse vil typisk ikke komme i konflikt med Skatteforvaltningens regler om tavshedspligt om den enkelte skattepligtiges forhold, da de skattepligtige, som kontrolprojektet er rettet imod, ikke er identificerede på forhånd, og der ikke er samme beskyttelseshensyn over for den eller de tredjemænd, som vil blive anmodet om oplysningerne. Forud for kontrolprojektet vil der således ikke foreligge personoplysninger. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.