Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.D.13.4 Begrænsninger i modregningsadgangen

Indhold

Modregning kan være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldte. I dette afsnit beskrives en række eksempler på begrænsninger i modregningsadgangen.

Afsnittet indeholder:

  • Tilgodehavendets karakter
  • Fordringens specielle formål
  • Justitsministeriets cirkulære om begrænsning af statens modregningsret
  • Udlægsforbud afleder modregningsforbud
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Tilgodehavendets karakter

Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning almindeligvis udelukket. I praksis vil det ofte dreje sig om tilgodehavender i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende.

Bemærk

Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter, at modregning er udelukket. Se fx SKM2008.673.LSR.

Fordringens specielle formål

Modregning kan også være udelukket, hvor en fordring på staten har et specielt formål.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har afgjort, at modregning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningsstipendier, præmieringer, kunsthonorarer og livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond.

Det samme gælder løntilskud, der kan bevilges arbejdsgivere, som ansætter ledige personer. Løntilskud har vist sig at have en stor beskæftigelsesfremmende effekt. Det er derfor blevet besluttet, at sådanne løntilskud ikke må gøres til genstand for hverken udlæg eller modregning. Se SKM2006.302.SKAT.

Se også SKM2016.622.LSR, der fastslog, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse/varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af offentlig gæld. Der blev lagt vægt på, at klagerens erstatning ikke havde en sådan karakter, eller at der var andre særlige hensyn, som gjorde, at der ikke kunne foretages modregning heri til dækning af klagerens offentlige gæld, når de almindelige modregningsbetingelser i øvrigt var til stede.

Justitsministeriets cirkulære om begrænsning af statens modregningsret

Hvor der er tale om, at modregning for statslige krav uden for formuerettens område søges foretaget i skyldnerens formueretlige krav mod staten, er modregning udelukket. Dette er fastslået i Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.

Statslige krav i form af fx skatter, moms, bøder og renter og sagsomkostninger i anledning af sådanne krav kan derfor ikke modregnes i skyldnerens krav mod staten i form af fx vederlag for leverancer, byggearbejder, arbejdsydelser, tjenesteydelser m.v. Der må heller ikke aftales modregning mellem sådanne krav.

Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af Justitsministeriets cirkulære. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, fx i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms. Se i øvrigt i den forbindelse UfR 1982.315 HD. Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet uanset sin uafhængige stilling var en statsinstitution.

Se også SKM2008.146.LSR, der fastslog, at der uanset Justitsministeriets cirkulære kunne ske modregning i en situation, hvor staten havde et formueretligt krav mod skyldneren, og skyldneren havde et offentligretligt krav mod staten.

Bemærk

Justitsministeriets cirkulære er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav uden for formuerettens område i erstatningskrav, som er opstået i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse, da sådanne erstatningskrav ikke er krav af formueretlig karakter. Den omstændighed, at erstatningskravet hviler på almindelige erstatningsretlige regler, bevirker ikke i sig selv, at kravet kan anses for formueretligt. Se SKM2011.458.VLR. Se også SKM2016.622.LSR.

Bemærk også

Justitsministeriets cirkulære gælder kun for statslige krav. Begrænsningen i modregningsadgangen gælder derfor ikke for kommunale og regionskommunale krav.

Udlægsforbud afleder modregningsforbud

Man antager, at udlægsforbud afleder modregningsforbud. Se

  • Førtidspensionsloven § 46, stk. 1. Disponering forhindres reelt af udlægsforbuddet i § 46, stk. 1.
  • Pensionsloven §§ 32, 32d, stk. 2 og 47, stk. 1. For meget udbetalt
  • folkepension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen
  • førtidspension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen
  • Yderligere disponering forhindres reelt af udlægsforbuddet i § 47, stk. 1.

Derimod antager man, at modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede. Se SKM2006.365.SKAT.

Bemærk

Adgangen til at modregne i overskydende skat er ikke begrænset af princippet i RPL § 509 om trangsbeneficiet ved udlæg eller KSL § 73, stk. 3 (nu INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 10) om lønindeholdelse. Se SKM2006.745.VLR. Se også SKM2014.545.BR

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Højesteretsdomme
 UfR 1982.315 HD Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var den fornødne gensidighed mellem Eksportkreditrådets krav mod et konkursbo og et krav, som boet havde mod skattevæsnet på overskydende skat.

Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet var en statsinstitution.

Der måtte derfor ske modregning mellem kravene, da den fornødne gensidighed var til stede.

 
Landsretsdomme
 SKM2011.458.VLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT måtte modregne momsgæld i en erstatning, som politiet havde tilkendt en borger for et aktiv, som bortkom, mens aktivet befandt sig i politiets varetægt.

Landsretten fastslog, at erstatningskravet opstod i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse og derfor måtte anses for et krav af offentligretlig karakter.

Da erstatningskravet således ikke var et krav af formueretlig karakter, var Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret ikke til hinder for modregning. Det forhold, at kravet hvilede på almindelige erstatningsretlige regler, bevirkede ikke i sig selv, at kravet kunne anses for et formueretligt krav.

Der måtte derfor ske modregning.

 
 SKM2006.745.VLR Landsretten fastslog, at SKAT kunne foretage modregning for restancer i form af skyldig A-skat, moms og renter i overskydende skat fremkommet ved forkert forskudsregistrering i form af manglende transportfradrag.

Modregningsadgangen kunne ikke anses for begrænset i medfør af RPL § 509 om trangsbeneficiet ved udlæg eller KSL § 73, stk. 3 (nu INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 10) om lønindeholdelse.

Den omstændighed, at skatteyderen løbende havde betalt af på gælden i henhold til et af SKAT godkendt budget kunne ikke føre til et andet resultat.

 
Byretsdomme
►SKM2023.240.BR◄

►Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af den erhvervsdrivende persons skattegæld. Landsskatteretten havde fundet, at modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, idet virksomheden var debitor i relation til både skattegælden og lånet, da der var tale om et lån, som skulle betales tilbage, og at Gældsstyrelsen derfor var afskåret fra at foretage modregning.

Retten fandt - i modsætningen til Landsskatteretten - at betingelsen om gensidighed var opfyldt. Retten fandt dog samtidig, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur var afskåret fra at foretage modregning, bl.a. da modregningen ville medføre, at borgeren ikke opnåede en de facto rentefri henstand svarende til lånebeløbet, hvilket var forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.◄

►Der er indleveret ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Østre Landsret.◄
 SKM2014.545.BR

Sagen vedrørte SKATs modregning i sagsøgernes overskydende skat. Spørgsmålet var dels, om modregning var udelukket på grund af hovedkravets karakter eller på grund af trangsbeneficiet i RPL § 509, dels om der forelå sagsbehandlingsfejl samt grundlag for tortgodtgørelse.

Retten fastslog, at de almindelige modregningsbetingelser var opfyldt, og at krav på overskydende skat ikke har en sådan særskilt karakter, at modregning heri er udelukket. Derudover fastslog retten, at modregning kan foretages, uanset om der måtte være aftalt henstand eller afdragsordning, ligesom skyldnerens økonomiske forhold ikke er relevante ved foretagelse af modregning, ligesom RPL § 509 ikke finder anvendelse.

Endelig fandt retten ikke, at der forelå sagsbehandlingsfejl eller grundlag for tortgodtgørelse, og på denne baggrund blev Skatteministeriet i det hele frifundet

 
Landsskatteretskendelser
SKM2022.142.LSR

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsen kunne foretage modregning i et selskabs tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse til dækning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten fandt, at der med den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke var hjemmel til den foretagne modregning. Kreditorbeskyttelsen over for den godtgørelsesberettigede omfattede således ligeledes den sagkyndige, der havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse.

Der kunne således ikke ske modregning.

 
 SKM2017.396.LSR Modregning adskiller sig fra øvrige opkrævnings- og inddrivelsesmidler, idet modregning foretages i et tilgodehavende, som endnu ikke er i skyldnerens varetægt. Tilgodehavender i form af overskydende skat har sædvanligvis ikke en sådan karakter, at tilgodehavendet er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, således at modregning heri væsentligt vil forringe skyldneren levevilkår. Der gælder ikke særlige regler vedrørende modregning i overskydende skat til dækning af inddrivelsesrenter. Det var derfor med rette, at SKAT foretog modregning i klagerens overskydende skat.  
 SKM2016.622.LSR Der kunne ske modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse/varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af gæld vedrørende restskat, AM-bidrag, moms og daginstitutionsrestancer. Der blev lagt vægt på, at klagerens erstatning ikke havde en sådan karakter, eller at der var andre særlige hensyn, som gjorde, at der ikke kunne foretages modregning heri til dækning af klagerens  offentlige gæld, når de almindelige modregningsbetingelser i øvrigt var til stede.  
SKM2008.673.LSR Der kunne ske modregning i overskydende skat for forfalden studiegæld, selv om den overskydende skat var opstået som følge af indtægtsnedgang i forbindelse med børnepasningsorlov.  
Skatteforvaltningen 
 SKM2006.365.SKAT Det må antages, at en modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede.  
 SKM2006.302.SKAT  Løntilskud, der udbetales efter beskæftigelsesindsatsloven, må ikke gøres til genstand for udlæg og modregning.  
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.