Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>
En rateopsparing er en kapitalopsparing, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved den opsparerens død.

C.A.10.2.2.1.1 Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11)

Afsnittet handler om, hvilke krav til forsikringens indhold der skal være opfyldt, for at den kan være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Indgåelse af aftale
  • Varighed og tidsmæssige grænser
  • Indsættelse af begunstigede
  • Invalidesumsforsikring knyttet til ratepensionsordninger
  • Rateforsikring som risikoforsikring
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition:

En rateforsikring er en kapitalforsikring, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved den forsikredes død.

Indgåelse af aftale

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8 fastsætter de krav til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at forsikringen kan være omfattet af reglerne om pensionsbeskatning i pensionsbeskatningsloven.

Forsikringen skal oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der

  • har hjemsted her i landet eller
  • udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller
  • har tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. lov om finansiel virksomhed, eller
  • har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som Skattestyrelsen har godkendt.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 1, og lov om finansiel virksomhed § 30, stk. 1, 4 og 7-10.

Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal regnskabsmæssigt udskille de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet. Se også afsnit C.A.10.3.2.1 Ordninger godkendt efter PBL § 15 C.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at rateforsikringer, der er tegnet i tværgående pensionskasser, som af Finanstilsynet har opnået koncession til at tegne disse ordninger, er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8. Se TfS 2000, 550 TSS.

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, så skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 2. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17, se afsnit C.A.10.2.1.3.1.2 Arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til arbejdsgiveren

Varighed og tidsmæssige grænser

Forsikringen skal gå ud på udbetaling af lige store rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde den forsikrede, hvis han eller hun er i live på tidspunkterne for udbetalingen.

Oprettelse

Der er ingen aldersgrænse for, hvornår rateforsikringer kan oprettes. Den tidligere gældende aldersgrænse blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2009 ved lov nr. 412 af 29. maj 2009. Rateforsikringer kan oprettes uafhængigt af tidligere ordninger og behøver ikke at være oprettet i det samme forsikringsselskab som disse.

Det senest mulige tidspunkt for, hvornår en rateforsikring kan oprettes, er dog bestemt af,

  • at forsikringssummen skal udbetales over mindst 10 år, og
  • at der ikke kan aftales et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 30 år efter, at den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen.
    Se lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 3, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for sidste rate med 5. år, dvs. fra 25 år til 30 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder.

Det betyder, at en rateforsikring ikke kan oprettes senere end 20 år efter, at den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen.

Udtrykket "pensionsudbetalingsalderen" er defineret i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension om kravene til en livsvarig alderspension. Ved policedagen forstås årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet.

Eksempel

Hvis pensionsudbetalingsalderen er 60 år, skal rateforsikringen være oprettet inden det fyldte 80. år. Er pensionsudbetalingsalderen 62 år, skal oprettelsen ske inden det fyldte 82. år.

Tidligste tidspunkt for udbetaling

Rateudbetalingerne kan tidligst begynde på det tidspunkt, hvor den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere aldersgrænse. For ordninger oprettet før den 1. maj 2007 kan rateudbetalingen tidligst begynde ved forsikredes fyldte 60. år. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension om Skatterådets godkendelser af lavere pensionsalder.

Parterne i forsikringsaftalen kan aftale, at udbetalingerne skal begynde før det tidspunkt, hvor forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet.

Bemærk

For rateforsikringer, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A (ophørspensioner), gælder der en særlig regel om, at udbetalingen af rater tidligst kan begynde 5 år efter, at policen er oprettet. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og afsnit C.A.10.2.3.6 Udbetalinger og overførsel af en ophørspension til en anden pensionsordning om udbetaling af ophørspension. 

Indsættelse af begunstigede

Som begunstiget efter den forsikredes død må kun indsættes "nærmeste pårørende" eller:

  • Den forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle
  • Forsikredes livsarvinger
  • Stedbørn eller disses livsarvinger
  • En navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller den navngivne persons livsarvinger.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, stk. 2. Rækkefølgen er underordnet.

Ved "nærmeste pårørende" forstås den personkreds, der er nævnt i § 105 a i forsikringsaftaleloven.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.1.1.3 Ægtefælle-, samlever- og børnepension om kravene til fælles bopæl mv.

Invalidesumsforsikring knyttet til ratepensionsordninger

Det er muligt at oprette en invalidesumsforsikring i tilknytning til rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed. Nedenfor er beskrevet, hvad der gælder for rateforsikringer, men samme regler gælder for rateopsparingsordninger. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 2, og § 11 A, stk. 6.

Definition

En invalidesumsforsikring er en forsikringsform, hvor der kommer en sum til udbetaling, hvis - og kun hvis - den forsikrede får sin funktionsevne (erhvervsevne, arbejdsevne) nedsat varigt inden for en periode, der er aftalt på forhånd. Der er tale om en ren risikoforsikring.

Invalidesumsforsikringer, der er oprettet i tilknytning til en ratepension, skal dække perioden frem til det tidspunkt, hvor det er aftalt, at rateudbetalingerne skal begynde. Invalidesummen må kun kunne komme til udbetaling, hvis erhvervsevnen bliver nedsat med 2/3 eller mere.

Som udgangspunkt er invalidesumsforsikringer, som ikke er knyttet til en kapitalpension, omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) afsnit II A, dvs. at præmierne ikke er fradragsberettigede, og eventuelle udbetalinger fra ordningen er skattefrie.

Hvis invalidesumsforsikringen er oprettet i tilknytning til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, så bliver invalidesumsforsikringen derimod omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1.

De skattemæssige konsekvenser af en sådan invalidesumsforsikring er, at:

  • der er fradrags- eller bortseelsesret for præmien efter de samme regler, som gælder for bidrag eller præmier til selve ratepensionsordningen
  • der betales en afgift på 40 pct. af eventuelle udbetalinger fra invalidesumsforsikringen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29 C.

Reglerne har virkning for ratepensionsordninger, der er oprettet den 15. maj 2000 og senere.

Om ratepensioner oprettet før den 15. maj 2000

De aftaler om ratepensionsordninger, der er indgået den 14. maj 2000 eller tidligere, indeholder ikke vilkår om, at der tilknyttes en invalidesumsforsikring. Fra den 15. maj 2000 kan der indgås tillægsaftaler, hvor et sådant vilkår kan indgå i aftalen. Der er stadig aftalefrihed mellem pensionsaftalens parter, så pensionsinstitutterne har ikke været forpligtet til at indgå tillægsaftaler. Se § 2 i ændringslov nr. 294 af 29. april 2000.

Rateforsikring som risikoforsikring

En rateopsparing i et pengeinstitut indeholder ikke noget forsikringselement i modsætning til en rateforsikring i et forsikringsselskab. Det betyder, at hvis pensionsopspareren bliver invalid eller dør i opsparingsperioden, så afbrydes opsparingen. Størrelsen af rateudbetalingerne vil derfor afhænge af, hvor stort et beløb der faktisk er opsparet ved begivenhedens indtræden, fx ved invaliditet, mens det ikke er afgørende ved rateforsikringer.

For at udligne denne forskel er der adgang til at oprette en rateforsikring som risikoforsikring i tilknytning til en rateopsparing. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.

En rateforsikring som risikoforsikring er en ren risikoforsikring. Det vil sige, at i modsætning til de almindelige rateforsikringer kommer en rateforsikring som risikoforsikring kun til udbetaling, hvis den forsikrede bliver invalid eller dør før det tidspunkt, der er aftalt for forsikringens udløb. Sker dette ikke, bortfalder forsikringen.

Eventuel udbetaling af bonus er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 46. Se afsnit C.A.10.2.2.7 Bonus og renter af ratepensionsordninger om bonus og renter for ratepensionsordninger.

Der er en selvstændig adgang til at oprette rateforsikringer som risikoforsikring med samme skattemæssige virkning som rateforsikring i pensionsøjemed, dvs. uden at de er oprettet i tilknytning til en rateopsparing.

Rateforsikringer som risikoforsikring skal opfylde de almindelige betingelser i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8 om udbetaling, indsættelse af begunstigede mv. Rateforsikringer som risikoforsikring må ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Se lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 3, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for sidste rate med 5 år, dvs. fra 15 år til 20 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder.

Udtrykket "pensionsudbetalingsalderen" er defineret i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a (se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension). Ved policedag forstås årsdagen for policens oprettelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1994, 517 LSR

Et forsikringsselskab ønskede at etablere en ny forsikringsordning, der skulle tegnes i tilknytning til en kapital- eller ratepension i et pengeinstitut med det formål at sikre kontohaveren uændret dækning, selvom de løbende bidrag til pengeinstituttet bortfaldt ved invaliditet. Forsikringssummen kom ikke til udbetaling ved invaliditetens indtræden, men først ved forsikredes død inden en bestemt alder eller ved opnåelse af denne alder. Landsskatteretten fandt ikke, at forsikringsordningen var omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 8 og 10, fordi den blev anset for at afvige væsentligt fra ordninger omfattet af disse bestemmelser.

 

Skatterådet

►SKM2023.265.SR◄

►Skatterådet bekræftede, at såvel Pensionsordning 1 som Pensionsordning 2 på baggrund af udbetalingsprofilen kunne kvalificeres som rateforsikringer, der beskattes efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8. Pensionsordning 1 udbetales de første 15 år efter pensioneringen og en evt. resterende del af midlerne udbetales ved den pensionsberettigedes død. Pensionsordning 2 udbetales over samme periode som Pensionsordning 1 og afhænger i øvrigt fuldt ud af udbetalingen heraf, lige som et evt. resterende beløb udbetales til de begunstigede ved medlemmets død.◄

 

SKM2012.154.SR

Det er uden betydning for et produkts godkendelse som rateforsikring i pensionsøjemed, at den begunstigede eller selskabet efter den forsikredes død kan bestemme, at der sker udbetaling som et engangsbeløb. Det er ikke et på forhånd aftalt vilkår i pensionsordningen og er derfor ikke i strid med kravene til en ratepension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.