Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.10.2.5.4.2 Udbetaling ved varigt nedsat funktionsevne (erhvervsevne, arbejdsevne)

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for, at pensionsopspareren kan få udbetalt sin kapitalpensionsordning ved varig nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne).

Afsnittet indeholder:

  • Varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne)
  • Funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevne) er nedsat, efter at kapitalpensionen er oprettet
  • Funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevne) er nedsat, før kapitalpensionen er oprettet
  • Afgiften ved udbetaling
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne)

Pensionsopspareren har mulighed for at få kapitalpensionsordninger og en supplerende engangsydelse udbetalt, før pensionsudbetalingsalderen indtræder, hvis han eller hun varigt har fået nedsat sin funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2 og 3.

Er pensionsordningen oprettet inden den 1. maj 2007, kan ordningen i disse tilfælde udbetales før det fyldte 60. år. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i Lov nr. 347 af 18. april 2007, § 4, stk. 4,som er ændret ved lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 11

Begrebet "varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne)" svarer til det hidtil anvendte begreb "invaliditet". Udtrykket "invaliditet" anvendes fortsat inden for forsikringslovgivningen, og bliver også anvendt i internationale sammenhænge. Udtrykket "varig nedsat arbejdsevne" anvendes også i forsikringsaftaler.

Forsikringsordninger

Ved kapitalforsikringer fremgår det af vilkårene i forsikringspolicen, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevne) er varigt nedsat, og udbetaling kan finde sted. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk.1, nr. 2.

Afgiften kunne beregnes efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2 ved udbetaling på grund af invaliditet fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente. Se skd.1975.34.269.

Opsparingsordninger

Ved opsparinger i pensionsøjemed er det efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2 en betingelse for udbetaling, at pensionsopspareren enten

  • er berettiget til at få førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, eller
  • er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension efter de regler i lov om social pension, der var gældende før den 1. januar 2003.

Udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde af, at funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) varigt er blevet nedsat, - med betaling af 40 pct. i afgift - kan kun ske efter, at pengeinstituttet har modtaget dokumentation for, at pensionsopspareren er tilkendt førtidspension eller en tilsvarende udenlandsk afgørelse om varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhversevne). Se BEK nr. 1370 af 21. december 2012, § 21. Supplerende engangsydelse

For at en supplerende engangsydelse fra en pensionskasse kan udbetales med en afgift på 40 pct. ved varig nedsættelse af erhvervsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen), er det en betingelse, at pensionsopspareren har fået tildelt invalidepension. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29 A, stk. 1.

En eller flere udbetalinger

Pensionsopspareren kan vælge at få udbetalt

  • alle sine kapitalpensioner
  • en enkelt ordning
  • en del af en kapitalpensionsordning
  • en supplerende engangsydelse fra en pensionskasseordning.

Udbetaling med en afgift på 40 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2-4 kan kun ske én gang. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk. 3.

Pensionsopspareren kan dog ophæve flere kapitalpensioner til afgift på 40 pct. på grund af varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevnen), før pensionsudbetalingsalderen er nået, hvis de bliver ophævet i samme kalenderår.

Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25,stk. 1, nr. 2. Afgiften kan dog være lavere, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet før den 1. januar 1980.

En pensionsopsparer, der har oprettet en kapitalpensionsordning efter, at hans eller hendes erhvervsevne (arbejdsevne/erhvervsevnen) varigt er nedsat, men på et tidspunkt, hvor han eller hun modtager invaliditetsydelse efter § 6, stk. 4 i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform), kan også få udbetalt den oprettede ordning før pensionsudbetalingsalderen med en afgift på 40 pct. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1 nr. 3.

Pensionsbeskatningsloven indeholder ikke regler for, hvor lang tid der må gå, fra funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) er nedsat og frem til udbetalingen fra eller ophævelsen af kapitalpensionsordningen.

Det er muligt at få udbetalt kapitalpensionsordninger med afgift på 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter, at funktionsnedsættelsen (nedsættelse af arbejdsevnen/erhvervsevnen) er indtrådt.

Pensionsopsparere, der har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse (nedsættelse af arbejdsevnen/erhvervsevnen), har derved mulighed for at fortsætte indbetalingerne til kapitalpensionsordningen i en periode, fx hvor pensionsopspareren fortsat opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.

En sygdomsramt tjenestemand, der i 1994 blev tilkendt førtidspension, fortsatte frem til 1999 med at indbetale på en kapitalpensionsordning. Efter den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 2 skulle der alene afgiftsberigtiges med 40 pct. i forbindelse med opsigelse og udbetaling af kapitalpensionen. Se SKM2002.372.LSR.

Pensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der modtages i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen. Se SKM2011.195.SR.

Bemærk

Hvis udbetalingen fra kapitalpensionsordningen er sket på grund af varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne), er der fremover fortsat fradragsret for indbetalinger på ordningen eller eventuelle andre kapitalpensionsordninger.

Funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) er nedsat, efter at kapitalpensionen er oprettet

Årsagen til, at funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) varigt er nedsat, er som udgangspunkt uden betydning, men en række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen). Loven indeholder derfor en kobling imellem muligheden for udbetaling før pensionsudbetalingsalderen ved livstruende sygdom og ved varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne). Men et sygdomsforløb, set under ét, giver kun pensionsopspareren én mulighed for at hæve kapitalpension med en afgift på 40 pct. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk. 3.

Eksempel

En pensionsopsparer med en konstateret  livstruende sygdom, har valgt at anvende muligheden for på dette grundlag at få udbetalt en del af sit indestående på kapitalpensionsordninger. Pensionsopspareren får efterfølgende konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) og bliver fx tilkendt førtidspension på grund af sygdommen. Der opstår som hovedregel ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med en afgift på 40 pct. på grund af den varige funktionsnedsættelse.

Regel

En efterfølgende udbetaling med afgift på 40 pct. fra den samme eller en anden kapitalpensionsordning er normalt betinget af, at pensionsopspareren

  • er blevet ramt af en anden livstruende sygdom
  • har fået en forværring af den varige nedsættelse af sin funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne)
  • har fået en varig nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af pensionsopsparerens kapitalpensionsordninger.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26 stk. 3.

Undtagelse

Der er dog en undtagelse herfra i de tilfælde, hvor den først udbetalte kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af den livstruende sygdom, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdommen men først, når den varige nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) er fastslået.

I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. ske ad to gange. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26 stk. 3.

Pensionsopspareren kan dog under alle omstændigheder få udbetalt sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. i afgift ved opnåelse af pensionsudbetalingsalderen (eller ved det fyldte 60. år, hvis ordningen er oprettet inden den 1. maj 2007). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit (C.A.10.2.5.4.1) om udbetaling ved pensionsalderen.

Funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) er nedsat, før kapitalpensionen er oprettet

Hovedregel

En pensionsopsparer, der modtager førtidspension, har mulighed for at oprette kapitalpensionsordninger. Som hovedregel er det dog ikke muligt for pensionsopspareren at få udbetalt kapitalpensionsordningen før opnåelse af pensionsudbetalingsalderen (eller det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden den 1. maj 2007) med afgift på 40 pct. på grund af den varige funktionsnedsættelse, der ligger til grund for tildelingen af førtidspensionen.

Undtagelse

Der er dog en undtagelse herfra, idet en pensionsopsparer med en varig funktionsnedsættelse kan oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med afgift på 40 pct., før pensionsudbetalingsalderen er nået (eller pensionsopspareren er fyldt 60 år, hvis ordningerne er oprettet inden den 1.maj 2007), når nedsættelsen af funktionsevnen (arbejdsevnen) berettiger pensionsopspareren til at modtage førtidspension, men hvor han eller hun konkret ikke er berettiget til førtidspensionen på grund af erhvervsarbejde.

Personer, der har fået indledt en sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, modtager i denne situation en invaliditetsydelse efter lov om førtidspension i stedet for førtidspensionen.

Denne mulighed tilgodeser pensionsopsparere, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel pensionsopsparere i fleksjob som pensionsopsparere, der er beskæftiget på fuldt normale vilkår.

Hvis pensionsopspareren vælger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsudbetalingsalderen (eller det fyldte 60. år, hvis de har ordninger oprettet inden den 1. maj 2007), ligestilles de skattemæssigt med personer, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsudbetalingsalderen henholdsvis det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse (nedsættelse af arbejdsevnen/erhvervsevnen), der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.

Afgiften ved udbetaling

Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25,stk. 1, nr. 2. Afgiften kan dog være lavere, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet før den 1. januar 1980.

Afgiften af udbetaling ved varigt nedsat erhvervsevne følger de regler, der også gælder ved udbetaling, når pensionsudbetalingsalderen er nået. Det gælder tilsvarende for den del af kapitalpensionsordningen, der stammer fra et overført indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Se reglerne om afgift i afsnit (C.A.10.2.5.4.1) om udbetaling ved pensionsalderen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2002.372.LSR

Afgørelsen vedrørte en sygdomsramt tjenestemand, der i 1994 blev tilkendt førtidspension, og som frem til 1999 fortsatte med at indbetale på en kapitalpensionsordning. Landsskatteretten fandt - efter den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 2 - at der alene skulle betales afgift på 40 pct. i forbindelse med opsigelse og udbetaling af kapitalpensionen.

Skatterådet

SKM2011.195.SR

Pensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der blev modtaget i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, blev anset som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet fulgte derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.