Indhold

Afsnittet beskriver pensionsopsparerens muligheder for at få udbetalt kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelse fra en pensionskasseordning, hvis han eller hun bliver ramt af en livstruende sygdom, og hvilken afgift der skal betales ved udbetalingen.

Afsnittet indeholder:

• Udbetaling ved livstruende sygdom
• Pensionsopsparerens krav på udbetaling ved livstruende sygdom
• Livstruende sygdomme, der er nævnt i BEK nr. 1293 af 13. december 2012  
• Livstruende sygdomme, der ikke er nævnt i  BEK nr. 1293 af 13. december 2012   
• Afgiften ved udbetaling
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Udbetaling ved livstruende sygdom

Pensionsopspareren har mulighed for at få kapitalpensionsordninger og en supplerende engangsydelse udbetalt, før pensionsudbetalingsalderen indtræder, hvis han eller hun er blevet ramt af en livstruende sygdom efter oprettelsen af kapitalpensionen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 4.

Er pensionsordningen oprettet inden den 1. maj 2007 kan ordningen udbetales før det fyldte 60. år, se ikrafttrædelsesbestemmelsen i Lov nr. 347 af 18. april 2007, § 4, stk. 4, som er ændret ved Lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 11 nr. 1

Definition af en livstruende sygdom

Livstruende sygdom er ikke defineret i lovteksten, men i  BEK nr. 1293 af 13. december 2012. Bekendtgørelsens opregning af livstruende sygdomme er ikke udtømmende.

Udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed ved indtræden af en livstruende sygdom - med betaling af 40 pct. i afgift - kan kun ske, efter at pensionsinstituttet har modtaget dokumentation i form af en særlig attest med en lægeerklæring om, at pensionsopspareren lider af en livstruende sygdom. Se  BEK nr. 1293 af 13. december 2012, §§ 1 og 15.

Pensionsopspareren kan vælge at få udbetalt

• alle sine kapitalpensioner, der er oprettet før den livstruende sygdom indtrådte
• en enkelt af disse ordninger
• en del af en af disse kapitalpensionsordninger
• en supplerende engangsydelse fra en pensionskasseordning.

Udbetaling med en afgift på 40 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2-4 kan kun ske én gang. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk. 3.

Pensionsopspareren kan dog ophæve flere kapitalpensioner til afgift på 40 pct. på grund af varigt nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne), før pensionsudbetalingsalderen er nået, hvis de bliver ophævet i samme kalenderår.

Pensionsopspareren kan ophæve flere kapitalpensioner til afgift på 40 pct. på grund en livstruende sygdom, før pensionsudbetalingsalderen er nået, hvis de bliver ophævet i samme kalenderår.

Regel

En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen). Loven indeholder derfor en kobling imellem muligheden for udbetaling før pensionsudbetalingsalderen ved livstruende sygdom, og ved varig nedsat funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne). Men et sygdomsforløb set under ét, giver kun pensionsopspareren én mulighed for at hæve kapitalpension med en afgift på 40 pct. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk.3.

En efterfølgende deludbetaling med afgift på 40 pct. fra den samme, eller en anden kapitalpensionsordning er normalt betinget af, at pensionsopspareren

• er blevet ramt af en anden livstruende sygdom
• har fået en varig nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen) af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af pensionsopsparerens kapitalpensionsordninger.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26 stk. 3.

Undtagelse

Der er dog en undtagelse herfra i de tilfælde, hvor den først udbetalte kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af den livstruende sygdom, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdommen men først, når den varige nedsættelse af funktionsevnen (arbejdsevnen/erhvervsevnen) er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. ske ad to gange. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26 stk. 3.

Pensionsopspareren kan dog under alle omstændigheder få udbetalt sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. i afgift ved opnåelse af pensionsudbetalingsalderen (eller ved det fyldte 60. år, hvis ordningen er oprettet inden den 1. maj 2007). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit (C.A.10.2.5.4.1) om udbetaling ved pensionsalderen.

Bemærk

Hvis udbetalingen fra kapitalpensionsordningen er sket på grund af en livstruende sygdom, er der fremover fortsat fradragsret for indbetalinger på ordningen eller eventuelle andre kapitalpensionsordninger.

Pensionsopsparerens krav på udbetaling ved livstruende sygdom

Pensionsbeskatningsloven giver mulighed for - men ikke ret til - at få udbetalt kapitalpensioner og supplerende engangsydelser fra pensionskasseordninger ved livstruende sygdom.

Det er alene pensionsaftalen mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet, der er afgørende for, om pensionsopspareren kan få sin kapitalpensionsordning eller den supplerende engangsydelse udbetalt ved en dokumenteret livstruende sygdom.

Vilkår om, at ordningen kan udbetales ved livstruende sygdom, kan indgå i aftalen om en kapitalpensionsordning eller en supplerende engangsydelse.

Det kan fx også være aftalt, at udbetaling ikke kan ske ved en eller flere af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen §§ 2-14, eller at visse sygdomme kun giver ret til udbetaling, hvis pensionsopspareren har pådraget sig dem under særlige omstændigheder eller som led i pensionsopsparerens erhverv.

Der kan også være indgået aftale om, at den livstruende sygdom skal kunne dokumenteres på anden måde end ved den, der er foreskrevet i bekendtgørelsen § 15, stk. 1, og pensionsinstituttet kan have betinget sig, at det ikke vil udbetale en kapitalpensionsordning alene på grundlag af en udfyldt blanket, men fx også vil have adgang til den bagvedliggende medicinske dokumentation og/eller til selv at iværksætte undersøgelse af pensionsopspareren. Se bekendtgørelsen, § 16

Livstruende sygdomme, der er nævnt i  BEK nr. 1293 af 13. december 2012 

I  BEK nr. 1293 af 13. december 2012, §§ 2-13 , er der nævnt en række sygdomme, der umiddelbart anses for livstruende. Som dokumentation for, at pensionsopspareren er blevet ramt af en livstruende sygdom, skal pensionsopspareren have en attest herom fra sin læge. Attesten skal laves på en særlig blanket, 07.048.

En pensionsopsparer, der lider af en af disse sygdomme og ønsker at få udbetalt kapitalpension på grund af sygdommen, skal kontakte en læge for at få udfyldt blanketten (attesten). Det er hensigtsmæssigt, at der enten er tale om personens egen læge eller en læge, der har behandlet personen i forbindelse med sygdommen, men der stilles intet krav om det.

Lægen skal attestere, at personen lider af en af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen, efter at have sikret sig, at sygdommen er dokumenteret på den måde, det er angivet i bekendtgørelsen for netop den sygdom. Erklæringen indebærer ikke, at lægen skal oplyse, hvilken sygdom det drejer sig om. Pensionsopspareren skal selv betale lægens attestgebyr.

Attesten skal vises til pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen. Pensionsinstituttet kan udbetale med frigørende virkning på baggrund af lægens erklæring, se bekendtgørelsen, § 15, stk.1.

Skemaet viser en oversigt over, hvilken bestemmelse i BEK nr. 1293 af 13. december 2012, der indeholder de detaljerede bestemmelser om de forskellige typer af sygdomme

Livstruende sygdomme, der ikke er nævnt i  BEK nr. 1293 af 13. december 2012

Bliver en pensionsopsparer ramt af en livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen §§ 2-13, kan Skattestyrelsen efter en indhentet tilladelse fra Sundhedsstyrelsen give en individuel tilladelse til, at pensionsopspareren kan få udbetalt sin kapitalpension eller supplerende engangsydelse med beregning af afgift på 40 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 5. Se bekendtgørelsens § 14.

En livstruende sygdom er en sygdom, der anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen §§ 2-13 med hensyn til forkortelse af pensionsopsparerens forventede restlevetid. Pensionsopspareren skal også ved livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen, henvende sig til en læge. Lægen skal gøres bekendt med pensionsopsparerens (patientens) formål med henvendelsen og skal på dette grundlag udstede en lægeerklæring om, at personen lider af en navngiven sygdom, se bekendtgørelsen, § 14.

Lægen skal i lægeerklæringen medtage de yderligere oplysninger om patientens sygdom, som lægen fagligt skønner kan have betydning for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om pensionsopsparerens sygdom med hensyn til mulig levetidsforkortelse kan sidestilles med de tilstande, der er medtaget i bekendtgørelsen §§ 2-13. Lægen skal derimod ikke selv foretage en individuel vurdering af, hvorvidt sygdommen konkret er livstruende for pensionsopspareren (patienten).

Lægen kan enten udstede erklæringen på grundlag af eget kendskab til pensionsopspareren (patienten) eller på grundlag af dokumentation, som patienten forelægger. Af hensyn til Sundhedsstyrelsens efterfølgende sagsbehandling er det hensigtsmæssigt, at eventuel dokumentation i form af fx udskrivningsbreve eller laboratoriesvar følger erklæringen. Pensionsopspareren skal selv betale lægens gebyr.

Lægeerklæringen med eventuel medfølgende dokumentation skal herefter sendes til Skattestyrelsen.

Lægeerklæringen og/eller eventuel medfølgende dokumentation kan eventuelt lægges i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen og indsendes til Skattestyrelsen. Herved opnår pensionsopspareren, at diagnosen kun kan læses af Sundhedsstyrelsens læger og ikke af Skattestyrelsen.

Efter forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen træffer Skattestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionsopspareren kan få afgiften ved udbetalingen beregnet med 40 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 5. Se bekendtgørelsen, § 14, stk. 1.

Pensionsopspareren skal vise pensionsinstituttet Skattestyrelsens afgørelse til brug for afgiftsberegningen af kapitalpensionsordningen eller den supplerende engangsydelse. Se bekendtgørelsen § 15, stk. 2.

Afgiften ved udbetaling

Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2. Afgiften kan dog være lavere, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet før den 1. januar 1980.

Afgiften af udbetaling ved varigt nedsat erhvervsevne følger de regler, der også gælder ved udbetaling, når pensionsudbetalingsalderen er nået. Det gælder tilsvarende for den del af kapitalpensionsordningen, der stammer fra et overført indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Se reglerne om afgift i afsnit (C.A.10.2.5.4.1) om udbetaling ved pensionsalderen.

Et pensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der modtages i umiddelbar tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen. Se SKM2011.195.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: