C.A.3.4.6.6 Beskatning af begrænset skattepligtige søfolk
Indhold
Dette afsnit handler om reglerne for begrænset skattepligtige søfolk.
Afsnittet indeholder:
- Begrænset skattepligt
- Regel
- Bruttobeskatning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Begrænset skattepligt
Udenlandske søfolk bliver begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de har lønindkomst for arbejde udført om bord på
- skibe, der sejler inden for dansk område, hvis lønindkomsten udbetales af dansk arbejdsgiver med hjemting eller fast driftssted i Danmark eller opholdet her i landet overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode. Se kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 14, nr. 2, eller
- skibe, der har hjemsted her i landet, eller
- skibe, der har hjemsted på Færøerne, Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi. Se kildeskattelovens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Skibe med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for skib med hjemsted her i landet. Se kildeskattelovens § 2, stk. 2, 3. pkt.
Eksempel
Et dansk ejet skib, registreret på Bahamas, befragtet og bemandet med filippinske søfolk af dansk rederi, anset for dansk skib. Søfolkene anset for begrænset skattepligtige. Se SKM2001.518.HR.
Beskatningsretten i forhold til DBO'erne
Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1 eller 2, kan beskatningsretten være tillagt et andet land. Se afsnit C.F.3.1.12 Skibs- og flybesætninger.
Bemærk
Begrænset skattepligtige søfolk beskattes efter de almindelige regler, som gælder for andre begrænset skattepligtige lønmodtagere med de undtagelser, der er i sømandsbeskatningsloven.
Se også
Se også afsnit C.F.3.1.12 om begrænset skattepligt om bord på skibe med hjemsted i Danmark.
Regel for søfolk i DIS
Begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 2, er fritaget for beskatning af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven (DIS-ordningen). Se sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2.
Fritagelsen omfatter også søfolk om bord på stenfiskerfartøjer og sandsugere, der er omfattet af sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1, når rederiet har valgt DIS-beskatning ved arbejder uden for EU/EØS efter sømandsbeskatningslovens § 8.
Skattefritagelsen omfatter også gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter ligningslovens § 7 U. Se sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2.
Lønindkomst fastsat under hensyn til skattefritagelsen
Skattefritagelsen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4.
Passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater
Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder sømandsbeskatningslovens § 5 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU-eller EØS-medlemsstat. Det er en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat. Se sømandsbeskatningslovens § 7.
Kravet om EU- eller EØS-statsborgerskab gælder for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere. Se § 6, stk. 4, i lov nr. 1582 af 27. december 2019.
Bemærk
Begrænset skattepligtige søfolk omfattet af DIS-ordningen efter sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2, eller sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1, skal hverken forskudsregistreres eller slutlignes. Se bekendtgørelse nr. 839 af 24-06-2025 om kildeskat, § 7, stk. 3, nr. 6, 3. pkt.
►Eksempel
Spørger beskæftigede søfolk om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Medarbejderne var begrænset skattepligtige til Danmark, og deres DIS-løn var skattefri i Danmark. En del af medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i Letland, hvor DIS-lønnen blev beskattet efter bopælslandets regler, uden at der blev givet lempelse, da Danmark ikke opkrævede skat af indkomsten. Dette kunne medføre, at medarbejderne opnåede en lavere nettoløn end forudsat. Spørger ønskede derfor at betale en kompensation for den udenlandske skat med henblik på at sikre den forudsatte nettoløn.
Spørgers betaling af kompensation for lettisk indkomstskat af DIS-lønnen til de begrænset skattepligtige søfolk hjemmehørende i Letland blev anset for omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2 og dermed anset som lønindkomst fritaget for beskatning. Den modtagne kompensation blev anset ydet som et led i fastsættelsen af nettolønnen under hensyn til skattefritagelsen af lønindkomsten, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4. Den aftalte nettoløn kunne på denne måde opretholdes uændret. Kompensationen indebar hverken en ændring af skattefritagelsesordningens karakter eller en forhøjelse af støtteintensiteten og udgjorde derfor ikke indførelse eller ændring af statsstøtte i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, som kræver anmeldelse til EU-Kommissionen efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 3. Se SKM2026.161.SR ◄
Regel for søfolk i DAS
Begrænset skattepligtige søfolk, der sejler på danske skibe uden for begrænset fart, og som ikke er omfattet af DIS-ordningen, beskattes med 30 pct. af bruttoindtægten. Se sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter også begrænset skattepligtige, der ikke er omfattet af sømandsbeskatningslovens § 8, og som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1. Se sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1.
Bemærk
Bruttobeskattede søfolk betaler udover de 30 pct. også arbejdsmarkedsbidrag.
Fravalg af bruttobeskatning
I stedet for bruttobeskatningen kan en begrænset skattepligtig vælge at blive beskattet efter de almindelige regler for begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Valget skal træffes senest den 1. maj efter det pågældende indkomstår. Valget kan ændres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 2.
Hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland
Den bruttoskat, som beregnes for søfolk, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøerne og Grønlands landskasse, bortset fra tilfælde, hvor de pågældendes lønindkomst indgår i grundlaget for refusion til rederiet efter sømandsbeskatningslovens § 10.
Hvis den skattepligtige sømand vælger beskatning efter de almindelige regler, opgøres det beløb, der tilfalder henholdsvis Færøerne og Grønlands landskasse, som den del af den pågældendes samlede danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomst ved arbejde udført om bord på dansk skib uden for begrænset fart. Se sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 3.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2001.518.HR | Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra j, (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med "hjemsted i Danmark") på et skib registreret på Bahamas. Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi. Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2024.87.LSR | To skibe registreret i Panama var ejet af et dansk rederi. Landsskatteretten fandt, at rederiet måtte anses for at have overtaget skibene til befragtning af fiskere, og at rederiets erhvervelse af skibene måtte sidestilles med køb af et aktiv. Det forhold, at flere af de tidligere ansatte sømænd fortsat arbejdede på skibene efter rederiets erhvervelse heraf, kunne ikke indebære, at skibene var erhvervet med besætning. Sømændene måtte derimod anses for sideløbende med købet af skibene for at være tilbudt ansættelse i det danske rederi. Landsskatteretten fandt herefter, at skibene var erhvervet af rederiet uden besætning, hvorfor skibene skulle sidestilles med et skib med hjemsted her i landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og hvorfor de udenlandske sømænd var begrænset skattepligtige til Danmark. Herudover fandt Landsskatteretten, at betingelserne for sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3 ikke var opfyldt, idet skibene ikke udelukkende blev anvendt til befordring af passagerer eller gods, og derfor ikke var omfattet af sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2. | |
| Skatterådet | ||
| ►SKM2026.161.SR◄ | ►Spørger beskæftigede søfolk om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Medarbejderne var begrænset skattepligtige til Danmark, og deres DIS-løn var skattefri i Danmark. En del af medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i Letland, hvor DIS-lønnen blev beskattet efter bopælslandets regler, uden at der blev givet lempelse, da Danmark ikke opkrævede skat af indkomsten. Dette kunne medføre, at medarbejderne opnåede en lavere nettoløn end forudsat. Spørger ønskede derfor at betale en kompensation for den udenlandske skat med henblik på at sikre den forudsatte nettoløn. Spørgsmål 1 angik, om der ved kollektiv overenskomst kunne aftales et landespecifikt løntillæg til dækning af medarbejderens udenlandske skat. Skatterådet afviste spørgsmålet, da det vedrørte fastsættelse af lønvilkår, som falder uden for Skatterådets kompetence, og endvidere ikke vedrørte den skattemæssige virkning af en disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2. Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørgers betaling af en kompensation for medarbejdernes udenlandske beskatning kunne anses som et led i fastsættelsen af nettolønnen under hensyn til skattefritagelsen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4. Spørgsmål 3 bortfaldt, da spørgsmål 2 blev bekræftet.◄ |
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed