Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

C.A.3.5.1 Fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv.

Indhold

Dette afsnit handler om de fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv.

Afsnittet indeholder:

  • Overordnede betingelser
  • Beskatningstidspunkt
  • Tingsgaver
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Overordnede betingelser

Der er et samlet bundfradrag på 8.000 kr. i hvert indkomstår for

  • fratrædelsesgodtgørelser
  • jubilæumsgratialer
  • gaver i forbindelse med fratrædelse eller jubilæum.

Se LL § 7 U

Bundfradraget bliver ikke reguleret.

Beløbene regnes med til den personlige indkomst. En arbejdstager er derfor kun skattepligtig af en fratrædelsesgodtgørelse, hvis den sammen med eventuelle jubilæumsgratialer og gaver givet i anledning af fratrædelse eller jubilæum overstiger 8.000 kr. Hvis beløbsgrænsen på de 8.000 kr. overstiges, er arbejdstageren skattepligtig af det beløb, der overstiger de 8.000 kr.

Det er en betingelse for, at en godtgørelse er omfattet af LL § 7 U, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet

Godtgørelsesbeløb, der ydes til en medarbejder, der aldrig når at tiltræde en stilling hos arbejdsgiveren, er ikke omfattet, fordi der aldrig har foreligget et tjenesteforhold.

Hvis arbejdsgiveren er et aktieselskab, og beløbet udbetales af aktiemajoritetshaveren, anses betingelsen om, at der foreligger et tjenesteforhold, ikke for at være opfyldt. Betingelsen anses heller ikke for opfyldt ved udbetaling fra en fond, som er et selvstændigt retssubjekt uafhængigt af arbejdsgiveren, uanset at der eventuelt er en nær forbindelse mellem de to retssubjekter. Se skd. 1974.28.77, hvoraf det fremgår, at de beløb, som en social fond udbetalte, efter ligningsdirektoratets og skattedepartementets opfattelse ikke kunne henføres til beskatning som særlig indkomst under henvisning til bestemmelserne i § 2, nr. 9 eller § 2, nr. 10 i lov om særlig indkomstbeskatning mv. (nu LL § 7 U). Der blev lagt vægt på, at ydelsen ikke stammede fra de pågældendes arbejdsgiver, men fra en social fond, som var et selvstændigt retssubjekt, der var uafhængigt af arbejdsgiveren. Se også LSRM 1978, 167 LSR og TfS 1988, 674 LSR.

Fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer kan som hidtil indbetales på en pensionsordning med bortseelsesvirkning, dog fra 2013 ikke længere for indbetaling på kapitalpensioner efter PBL § 19. Modtageren kan vælge kun at lade den skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den skattefri del udbetalt uden skattetræk.

En bod, der er udbetalt til klagerens fagforbund og videregivet til klageren, er ikke omfattet af bestemmelsen. Se LSRM 1979, 55 LSR.

Et folketingsmedlem hører ikke til den persongruppe, der er omfattet af reglerne, fordi medlemmet ikke har noget ansættelsesforhold.´

Beskatningstidspunkt

Beskatningstidspunktet afhænger af periodiseringsreglerne kombineret med de almindelige regler i kildeskatteloven.

Fratrædelsesgodtgørelser er normalt A-indkomst, og derfor gælder reglerne i KSL § 46, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, for A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode. Efter disse bestemmelser beskattes udbetalingen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen ikke har fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, er beløbet indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

Det er både udbetalingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet, der har betydning for, hvornår en fratrædelsesgodtgørelse rent faktisk beskattes.

Hvis en medarbejder indgår en aftale om fratræden, der fx er betinget af, at medarbejderen bliver i jobbet indtil opsigelsesperiodens udløb, erhverver den pågældende medarbejder først ret til godtgørelsesbeløbet, når denne betingelse er opfyldt (tidspunktet for fratrædelsen).

Hvis medarbejderen derimod bliver fritstillet, vil den pågældende erhverve ret til fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for fritstillelsen. Hvis der er særlige betingelser forbundet med fritstillelsen, vil det konkret skulle vurderes nærmere, hvornår medarbejderen har erhvervet endelig ret til godtgørelsen. En særlig betingelse, der medfører, at skatteyderen ikke erhverver endelig ret til fratrædelsesgodtgørelsen ved fritstillelsen, kan være, at fratrædelsesgodtgørelsen bortfalder, hvis medarbejderen afgår ved døden i fritstillelsesperioden, eller hvis medarbejderen får nyt job i denne periode. Se SKDM 1971, 78DEP og TfS 1999, 576.

Hvis medarbejderen ved aftalens indgåelse har erhvervet endelig ret til godtgørelsen, fx fordi den pågældende samtidig fritstilles, skal beløbet beskattes senest 6 måneder efter tidspunktet for indgåelsen af aftalen. Se KSL § 46, stk. 2 og kildeskattebekendtgørelsen § 20. Hvis arbejdstageren i stedet vil have godtgørelsesbeløbet indbetalt på en pensionsordning omfattet af PBL afsnit I, kan arbejdsgiveren frem til beskatningstidspunktet indgå en sådan aftale, se PBL § 19.

Hvis en medarbejder fx i første halvår af 2016 har indgået en aftale om fratræden, der betyder, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til godtgørelsen på dette tidspunkt, kan der på grund af 6 måneders reglen i kildeskatteloven ikke ske nogen beskatning i år 2017 eller senere, idet beskatningen vil ske i år 2016. Det betyder også, at fratrædelsesbeløbet heller ikke vil kunne indbetales på en pensionsordning i år 2017 eller senere med bortseelsesvirkning efter PBL § 19.

For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a er det selve opsigelsen af funktionæren, der udløser kravet på udbetaling af godtgørelsen ved senere fratræden. Der er tale om et betinget krav, da kravet på udbetaling civilretligt efter retspraksis er betinget af, at funktionæren rent faktisk fratræder sin funktionærstilling, at dette sker i henhold til opsigelse eller en heraf afledet kontraopsigelse, at anciennitetskravet er opfyldt på fratrædelsesdagen, og at fratræden ikke er begrundet i efterfølgende grov misligholdelse fra funktionærens side eller i funktionærens dødsfald. Det er fratrædelsestidspunktet, der er afgørende for anciennitetens beregning. Hvis fratrædelsen fx sker ved en kontraopsigelse fra funktionærens side før funktionæren har opnået mindst 12 års anciennitet, mister funktionæren retten til godtgørelse. Det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt er udskudt til tidspunktet for funktionærens fratrædelse.

Se også

Tingsgaver

Selv om loven anvender udtrykket "udbetaling", er fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, der består i tingsgaver også omfattet af reglen. En tingsgave skal værdiansættes til markedsprisen. LL § 16.

I SKM2005.530.LSR tilsidesatte Landsskatteretten den overdragelsespris for en bil, som parterne havde fastsat. Overdragelsesprisen var fastsat som et led i en fratrædelsesordning. Den ansatte skulle derfor beskattes efter reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse af forskellen mellem den aftalte pris og den pris, som arbejdsgiveren skønnedes at kunne opnå under hensyntagen til forhandleravance.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2012.82.ØLR

Retserhvervelsestidspunktet til en fratrædelsesgodtgørelse var indtrådt efter ophør af skattepligt den 30. marts 2002, jf. dagældende praksis. Se SKM2005.411.DEP. Afgørelsen er alene af historisk betydning.

Ændrer SKM2011.87.BR. Se i øvrigt omtale under C.F.3.1.2 Lønindtægt

TfS 1999, 576

Skatteyderen, der var ansat i et pengeinstitut, blev fritstillet i forbindelse med en fusion. Han fratrådte derefter sin stilling og fik ved sin fratræden udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 213.989 kr. Skatteankenævnet beskattede beløbet som almindelig lønindkomst. Landsskatteretten ændrede ansættelsen, så der til den personlige indkomst kun henførtes den del af beløbet, som skatteyderen ville have oppebåret i indtægt af stillingen indtil det tidspunkt, hvor han kunne være blevet opsagt. Skatteyderen anlagde sag ved landsretten, men tog efter domsforhandlingen bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand om frifindelse, og Landsskatterettens afgørelse stod herefter ved magt.

Landsskatteretskendelser

SKM2005.530.LSR

Landsskatteretten tilsidesatte den overdragelsespris for en bil, som parterne havde fastsat. Overdragelsesprisen var fastsat som et led i en fratrædelsesordning. Den ansatte skulle derfor beskattes efter reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse af forskellen mellem den aftalte pris og den pris, som arbejdsgiveren skønnedes at kunne opnå under hensyntagen til forhandleravance.

Værdi fastsat til markedsværdien.

SKM2001.375.LSR

En banks udgifter (hensættelser) til fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere kunne først fratrækkes i forbindelse med den enkelte medarbejders fratræden og ikke på tidspunktet for indgåelse af en "senioraftale". Medarbejderen var dog omfattet af overgangsordningen, hvis den konkrete aftale om fratræden var indgået inden 1. januar 2000.

TfS 1991, 422

En skatteyder blev på grund af sygdom opsagt den 1/7 1987 til fratrædelse den 15/1 1988. Landsskatteretten fandt, at krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a blev erhvervet ved opsigelsen, men at udbetalingen af godtgørelsen var betinget af, at han fratrådte sin stilling. Da retserhvervelsestidspunktet således var udskudt til den 15/1 1988, var skattepligten efter § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v. først indtrådt i 1988.

SKAT

SKM2015.366.SR

Lejlighedsgaver fra forskellige enheder i Region A til en medarbejder i en enhed skulle sammenlægges ved afgørelsen af, om gaven kunne anses for passende til lejligheden og dermed skattefri. På tilsvarende måde skulle gaver, der blev givet i forbindelse med et jubilæum, sammenlægges og indgå i opgørelsen af bundgrænsen på 8.000 kr. i LL § 7 U, stk. 1.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.