Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Skatterådet

SKM2021.574.SR

Anmodningen vedrørte LL § 7 P, der giver mulighed for at udskyde beskatningen af aktier/købe- og tegningsretter til aktier til det tidspunkt, hvor aktierne bliver solgt. Beskatningen sker som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Spørger fik tildelt tegningsretter til aktier som led i hans ansættelsesforhold som administrerende direktør hos H1 A/S. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, om tildelingen kunne anses for at være tildelt som vederlag i ansættelsesforhold efter LL § 7 P, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at de tegningsretter til aktier som Spørger fik tildelt i april 2021, opfyldte betingelsen i LL § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i ansættelsesforhold. Skatterådet lagde vægt på, at tildelingen var sket på baggrund af Spørgers ansættelse som administrerende direktør hos H1 A/S og hans varetagelse heraf herunder, at ansættelsesforholdet bestod på aftaletidspunktet for tildelingen.

Det bemærkes, at det fremgik af aftalegrundlaget, at hvis Spørger i forbindelse med ophør af sin ansættelse i koncernen allerede var eller blev medlem af bestyrelsen i H1 A/S, ville Spørgeren som udgangspunkt skulle anses for at være ansat i koncernen, så længe han var medlem af bestyrelsen i H1 A/S. Dette havde betydning for opsigelsesdatoen for Spørgers rettigheder til ikke vestede / ikke udnyttede tegningsretter. Spørger var på tidspunktet for anmodning om bindende svar ikke en del af bestyrelsen i H1 A/S. Det var Skatterådets opfattelse, at denne bestemmelse i aftalegrundlaget ikke ændrede ved Skatterådets vurdering af, at der var tale om et ansættelsesforhold på aftaletidspunket.

SKM2021.316.SR

H1 A/S ønskede at foretage en exitsituation i 2021. En exitsituation omhandlede blandt andet, at majoriteten af H1 A/S’s aktier ville blive solgt, eller at der ville ske en børsnotering eller et salg af H1 A/S.

H1 A/S’s medarbejdere var omfattet af forskellige warrantprogrammer, hvor medarbejderne kunne udnytte tegningsretter i H1 A/S. Warrantprogram 2 og 4 var gældende for ledelsen. Warrantprogram 1 og 3 var gældende for almindelige medarbejdere.

Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 2 og 4 kunne udnytte tegningsretterne ved løbende vesting, eller hvis der indtrådte en exitsituation. Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 kunne alene udnytte tegningsretterne, hvis der indtrådte en exitsituation.

Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 2 og 4 kunne være omfattet af LL § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 1 og 3 kunne være omfattet af LL § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt. Skatterådet konkluderede i den forbindelse, at tegningsretterne i den konkrete situation var at anse som vederlag i ansættelsesforhold efter LL § 7 P, stk. 1.