Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.5.17.5 Fantomaktier

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Fantomaktier
  • Eksempler på fantomaktier
  • Beskatning af medarbejderen
  • Selskabets fradragsret
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Fantomaktier

Begrebet fantomaktier dækker over en række meget forskellige typer aktieordninger. Det skal først og fremmest fremhæves, at en fantomaktie ikke er et nøje afgrænset juridisk begreb. Begrebet er opstået i erhvervslivet og dækker over en lang række aflønningsformer, hvoraf nogle skatteretlige konsekvenser er afdækkede i lovgivning, mens andre ikke er det. Enten fordi de er meget individuelt udformet, eller fordi der er tale om kombinationer af flere af de kendte instrumenter.

Tildeling af fantomaktier udløser ikke en bestemt skatteretlig konsekvens. For at vurdere de skatteretlige følger af tildelingen af en fantomaktie, skal der ses nærmere på hvilke elementer, som den enkelte aftale indeholder. Derefter skal der ses på de skatteretlige regler for hvert enkelt delelement.

Eksempler på fantomaktier

I det følgende er der beskrevet en række eksempler på, hvad begrebet fantomaktie kan dække over.

  1. Køberetter med differenceafregning
  2. Den rene bonusordning
  3. Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.
  4. Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning
  5. Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing
  6. Udenlandske aktieordninger.

Ad a) Køberetter med differenceafregning

Ordningen er opbygget på samme måde som en almindelig køberet, men med den forskel at medarbejderen aldrig vil komme til at eje aktien. Det svarer til, at der gives ret til at udnytte køberetten, men samtidig pligt til straks at sælge aktierne tilbage til selskabet til markedskurs. Der opnås dermed alene ret til at modtage en kontant værdi svarende til forskellen på favørkursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

For at en køberet kan være omfattet af LL (ligningsloven) § 28, er det en betingelse, at køberetten indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Se § 1, nr. 8 i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Køberetter, der kun kan opfyldes ved differenceafregning, er derfor ikke længere omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Ændringen trådte i kraft den 31. maj 2003 og gælder for ordninger, som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere. Køberetter, der udelukkende kan differenceafregnes, og som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere, kan altså ikke være omfattet af LL (ligningsloven) § 28.

Køberetter med differenceafregning, som der er erhvervet ret til før den 31. maj 2003, er omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Se cirkulære 2000.74 om aktiekøberetter til medarbejdere m.v., pkt. 2. Dermed blev medarbejderen ikke beskattet på retserhvervelsestidspunktet af den økonomiske fordel, som han blev tildelt, men blev først beskattet på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Den differenceafregning, der bliver udbetalt til medarbejderen, henholdsvis det beløb, som han modtager ved afståelse af køberetten, bliver beskattet som løn.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at provenu opstået ved differenceafregning af optioner omfattet af LL (ligningsloven) § 28 på lige fod med andre betalinger kunne indbetales af arbejdsgiveren til medarbejderens pensionsordning med den følge, at beløbet ikke skulle medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19. Se SKM2005.322.LR

Overskudsdelinger, der kaldes fantomaktier, skal passe ind i ovennævnte beskrivelse, for at der er tale om en køberet med differenceafregning.

Det er desuden en betingelse, at medarbejderens udbetaling i et eller andet omfang er afhængig af kursudviklingen på en eller flere nærmere bestemte aktier for at kunne være omfattet af LL § 28. Det bemærkes, at LL § 28 efter sin ordlyd kræver, at køberetten skal være udstedt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Der er derimod ikke noget krav om, at den underliggende aktie skal være en aktie i et af disse selskaber. Hvis udbetalingen er knyttet til en portefølje af aktier, af selskabets indtjening, af renteniveauet eller af den generelle udvikling i branchen eller på fondsbørsen m.v., så vil der som udgangspunkt ikke være tale om en køberet med differenceafregning.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2 Købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 16 og § 28 om købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28.

Ad b) Den rene bonusordning

Hvis en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus i form af en ekstra lønudbetaling, og denne på ingen måde er knyttet op til aktier, kursudviklinger eller resultater, er der tale om en ren bonusordning, der beskattes efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Se SKM2001.556.LR.

En bonus bliver ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 28 ved at blive kaldt fantomaktier.

Ad c) Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.

Nogle bonusordninger er betinget af, at selskabet opnår visse resultater inden for en bestemt periode. Som udgangspunkt betragtes også en resultatafhængig bonus som almindelig løn. Det samme gælder, hvis udbetalingen eksempelvis er afhængig af, at arbejdsgiverselskabet eller andre selskaber opnår en vis omsætning, balance eller nøgletal.

Se SKM2021.646.SR og SKM2021.697.SR, hvor Skatterådet fandt, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv., og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn.

Ad d) Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ordning skal betragtes som en almindelig bonus eller som en differenceafregnet køberet, må afgrænsningen afhænge af en ordlydsfortolkning af aftalen.

Hvis aftalen knytter udbetalingen til konkrete aktier, vil det være nærliggende at betragte aftalen som en differenceafregnet køberet, mens der i modsat fald vil være tale om en bonusordning.

Udgangspunktet i disse situationer er, at der er tale om en almindelig lønudbetaling, men der må stadig foretages en konkret vurdering af aftalens indhold.

Ad e) Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing

En medarbejderaktieordning skifter som udgangspunkt ikke karakter, fordi der indgår en opsparingsordning heri. Opsparingen har som udgangspunkt ikke nogen selvstændig skattemæssig konsekvens, men betragtes som egenbetaling.

Bemærk at opsparingen på samme måde som egenbetalingen skal ske af beskattede midler.

Ad f) Udenlandske aktieordninger

Der findes et stort antal varianter af udenlandske aktieaflønningsformer. Optionsordninger er typisk meget individuelt udformet for at tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov.

Selvom visse ordninger kaldes det samme, kan ordningernes indhold variere meget, og anvendelsen af begreber kan dække over vidt forskellige elementer, bl.a. i USA og Storbritannien. Det er således også på dette område særdeles vigtigt at se på de enkelte elementer i ordningen og vurdere disse individuelt.

I SKM2009.538.SR fastslog Skatterådet, at Stock Appreciation Rights ikke er en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus var opfyldt.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2.3.1 Lovgrundlag: LL § 28 om køberetter, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 28.

Beskatning af medarbejderen

Medarbejdere, der får tildelt fantomaktier, skal beskattes af afkastet af fantomaktien som almindelig A-indkomst inklusive AM- og SP-bidrag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, og KSL (kildeskatteloven) § 49 A. Værdien af fantomaktien skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til betalingen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, og kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

SKM2008.709.SR omhandlede et selskab, der påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne modtog bonus under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

Selskabets fradragsret

Virksomheder, der tildeler deres medarbejdere bonus i form af fantomaktier, kan efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, fradrage udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det betyder, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende

Omkostningen til den særlige bonus kan skatteretligt anses for en fradragsberettiget driftsudgift, hvis den gives til den pågældende medarbejder for en indsats, som retter sig mod selskabets løbende erhvervsmæssige drift.

I SKM2008.709.SR fastslog Skatterådet, at et selskab havde fradragsret for udgiften til de pågældende bonusbeløb i det indkomstår, hvor beslutningen om at udlodde udbytte er truffet. Fradragsretten forudsatte dog, at udgifterne ikke kan henføres til konkrete salgsbestræbelser med hensyn til selskabets aktier. Selskabet havde dog ikke ret til at fratrække udgiften til bonusbeløb, som blev udløst af, at aktierne i selskabet blev solgt.  

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.4.2 Selskabets fradragsret om selskabets fradragsret, særligt om bonusbetalinger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2021.697.SR

Spørger tilbød visse medarbejdere at være omfattet et incitamentsprogram, hvor medarbejderne fik tildelt fantomaktier, som gav mulighed for udbetaling af en kontant bonus. Medarbejderne der var omfattet anmodningen var omfattet kildeskattelovens § 48 E-F.

Anmodningen vedrørte beskatningstidspunktet for den kontante bonus ved indtrædelse af henholdsvis ordinær vesting eller exit. Videre angik anmodningen, hvorvidt bonussen var omfattet af kildeskattelovens § 48 E-F.

Det var Skatterådets vurdering, at de omhandlede fantomaktier var en bonusordning, som var afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv. En sådan bonusordning skulle betragtes og behandles som løn. Medarbejderen skulle således medtage bonusbeløbet i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.

Skatterådet bekræftede, at den kontante bonus skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet for henholdsvis ordinær vesting eller exit ("Exit andelen" og "Udskudte Exit andel"). Der hensås til, at det først på disse tidspunkter var muligt at opgøre, om medarbejderne erhvervede ret til den kontante bonus herunder, hvad størrelsen på den kontante bonus blev. Hvis udbetalingen af den kontante bonus blev udskudt, skulle indtægter med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

Skatterådet bekræftede desuden, at den kontante bonus til medarbejderne omfattet kildeskattelovens § 48 E-F kunne blive beskattet efter denne bestemmelse, hvis medarbejderne var omfattet kildeskattelovens § 48 E-F på henholdsvis tildelings- og retserhvervelsestidspunktet og udbetalingstidspunktet.

 

SKM2021.646.SR

Spørger påtænkte at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP, for medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. Medarbejderne fik ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere blev konverteret til et yderligere kontantbeløb. Der var til bonusprogrammet knyttet et økonomisk mål, Target EBITDA 2023, der var nærmere specificeret i LTIP. Bonussen via fantomaktier blev beregnet ud fra selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, var  tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det var således Skatterådet opfattelse, at betingelsen Target EBITDA medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA var en suspensiv betingelse om nærmere fastsat økonomiske mål, hvor der var en reel usikkerhed om opfyldelsen. Medarbejderen havde ikke ensidigt kontrol over, hvorvidt betingelsen blev opfyldt.

Medarbejderne skulle herefter medtage den kontante bonus i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen fandt sted. Hvis bonusudbetalingen blev udskudt, skulle indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

For så vidt angår fantomaktierne var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv., og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn. Skatterådet bekræftede, at retserhvevelses- og beskatningstidspunktet for fantomaktierne, var ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025. Der blev herved henset til, at det først på dette tidspunkt var muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen blev beregnet ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024. Der blev videre henset til, at der ikke ville blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 var 0 og udbyttet på én aktie var 0.

Medarbejderne skulle herefter medtage bonus fra fantomaktierne i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.

 

SKM2009.538.SR

En Classic Formula kan omfattes af LL (ligningsloven) § 7A, hvorimod en Leverage Formula ikke omfattes af LL (ligningsloven) § 7A.

Den Leverage Formula, som var tilknyttet SAR, skulle anses for en bonus. SAR var ikke en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus er opfyldt.

En FCPE kunne anses for skatteretligt transparent.

LL (ligningsloven) § 7A kunne finde anvendelse, hvis der mellem medarbejderne og et selskab indskydes et FCPE.

Hvis units tilbagesælges til FCPEét mod betaling i penge, skal den udtrædende medarbejder beskattes på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPEét på det tidspunkt, units tilbagesælges til PCPEét. Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal medarbejderen beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'et. Hvis der sker en fusion mellem to FCPEér, skal den andel af aktierne som de øvrige "medlemmer" overfører til det nye FCPE, anses for delafstået.

 

SKM2008.709.SR

Sagen omhandlede et særligt vederlag (bonus), som H A/S påtænkte at udbetale til sine medarbejdere i form af fantomaktier. På den måde ville selskabet i et vist omfang sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer, så ejere af fantomaktierne ville modtager bonus under nærmere anførte betingelser, herunder at der blev udloddet udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier blev solgt.

Medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

H A/S havde fradragsret for udgiften til de pågældende bonusbeløb i det indkomstår, hvor beslutningen om at udlodde udbytte er truffet. Fradragsretten forudsætter dog, at udgifterne ikke kan henføres til konkrete salgsbestræbelser med hensyn til selskabets aktier.

H A/S kunne ikke fratrække udgiften til bonusbeløb, som blev udløst af, at aktierne i selskabet blev solgt.

 

SKM2005.322.LR

Et selskab havde tildelt medarbejderne aktieoptioner, der skulle indløses med aktier i selskabet. Imidlertid ønskede de omhandlede parter, at optionerne blev udnyttet ved differenceafregning, således at fremkomne kontante beløb indbetaltes direkte til en nyoprettet pensionsordning. 

 

SKM2001.556.LR

Den bindende forhåndsbesked vedrørte beskatning af en fantomaktie, som kunne udnyttes efter det 5.-10. år efter aftalens indgåelse, og som var betinget af ansættelse i selskabet. Aktien gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog min. 5 år. Ligningsrådet fandt, at ordningen skulle anses som løn til den ansatte. Som følge heraf skulle der ske beskatning i medfør af kildeskattebekendtgørelsen, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.