Sagsøgeren flyttede den 3. januar 2008 fra Danmark til Schweiz. På dette tidspunkt ejede han anparter i to danske anpartsselskaber. Han kunne have opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, men indgav ikke selvangivelse rettidigt og opfyldte derfor ikke betingelserne for at få henstand.

Den 11. marts 2011 foreslog SKAT at forhøje hans indkomst for 2008 med kr. 4.223.857,- svarende til den urealiserede avance vedrørende anparterne i de to selskaber pr. den 3. januar 2008.

Det var ubestridt, at værdien af anparterne i de to selskaber var faldet væsentligt efter fraflytningen.

Spørgsmålet var, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for eftergivelse af fraflytterskatten i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, således, at den endelige skat blev beregnet under hensyntagen til dette værdifald, ligesom det ville være sket, hvis sagsøgeren havde opnået henstand ved fraflytningen. Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan eftergivelse ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Fraflytterskatten blev ikke eftergivet.

►Sagen angik, at Skatterådet havde svaret benægtende på, at klageren kunne fraflytte Danmark uden fraflytningsbeskatning af aktieavance, da klageren blev anset for at have haft den fornødne tilknytning til Danmark efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3. I overensstemmelse med det oprindeligt oplyste over for Skatterådet, lagde Landsskatteretten til grund, at klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i 7 år og 7 måneder, mens klageren i samme periode havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i 5 år, 10 måneder og 16 dage. Landsskatteretten anførte bl.a., at fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., var betinget af, at personen havde været skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophør. Tilknytningskriteriet i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, blev indsat som aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 4, ved lov nr. 310 af 25. maj 1987, og der fremgik hverken af bestemmelsens tidligere ordlyd eller forarbejderne hertil eller senere ændringer yderligere krav eller hensyntagen til en persons skattemæssige hjemsted som en betingelse for opfyldelsen af tilknytningskriteriet ved fraflytterbeskatning. Det forhold, at en person, der var skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2 samtidig havde haft skattemæssigt hjemsted i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, var herefter uden betydning for opfyldelsen af tilknytningskriteriet i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3. Retten fandt således, at det af ordlyden af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, klart fremgik, at det var alle perioder, hvor en person havde været skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2, der skulle regnes med til de 7 år som udtryk for den kvalificerede tilknytning til Danmark, og at der ikke i retsgrundlaget eller i øvrigt var holdepunkter for at indfortolke en yderligere betingelse i bestemmelsen om, at personen også skulle have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i samme perioder. Da klageren havde været omfattet af dansk skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, i 7 år og 7 måneder, var betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, dermed opfyldt., og klagerens urealiserede aktieavancer skulle derfor beskattes ved fraflytning, og Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar. ◄

►Afgørelsen er indbragt for domstolene

Lovteksten i KGL § 37, stk. 3, 1. pkt., svarer til lovteksten i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt.

◄

Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i aktieavancebeskatningslovens § 38.

Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Det fremgik direkte af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028.

I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt.