Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.B.2.2.3.3.2 Personer, der før den 19. maj 1993 var omfattet af hovedaktionærreglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsregler om den skattemæssige anskaffelsessum for visse hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Delsalg før den 19. maj 1993
  • Aktier, erhvervet før den 1. januar 1962
  • Aktier, som er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne efter den 1. juli 1981.

Regel

Efter overgangsreglerne kan man stadig anvende de anskaffelsessummer for hovedaktionæraktier, der kunne fastsættes efter de regler, der gjaldt før den 19. maj 1993. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 7 og 8.

Minoritetsaktionærer var før den 19. maj 1993 normalt skattefri af gevinst og tab på aktier, hvis aktionæren havde ejet aktierne i tre år eller mere.

Ved aktiernes anskaffelsessum skal fortsat forstås de beløb, som kunne fastsættes efter de tidligere regler. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 3, stk. 4 og stk. 7 i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Delsalg før den 19. maj 1993

Hvis en hovedaktionær eller en person, der inden for de senest forudgående fem år havde været hovedaktionær, har foretaget delsalg af aktier i et selskab før den 19. maj 1993, anvendes den resterende gennemsnitlige anskaffelsessum som skattemæssig anskaffelsessum for restbeholdningen af aktier i selskabet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Hvis en person, der var hovedaktionær den 1. juli 1981 eller inden for de seneste fem år forud for denne dato havde været hovedaktionær, har foretaget delsalg af aktier i et selskab før den 1. juli 1981, og ved den første afståelse i perioden fra 1. juli 1981 til 18. maj 1993 også var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær, skal anskaffelsessummen for beholdningen den 1. juli 1981 opgøres som den restanskaffelsessum, der ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort efter de dagældende regler. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 4, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Har der ikke været nogen afståelse i perioden fra 1. juli 1981 til 18. maj 1993, anvendes reglen, hvis personen ved en afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af hovedaktionærreglerne.

Aktier, erhvervet før den 1. januar 1962

Er aktierne erhvervet før den 1. januar 1962, og ville disse aktier være blevet beskattet som hovedaktionæraktier ved et salg den 18. maj 1993, anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 7, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Aktier, som er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne efter den 1. juli 1981

Aktionærer, som ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 1. juli 1981, men som

  • er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne i perioden fra den 1. juli 1981 til den 18. maj 1993, og
  • har valgt at anvende aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum i stedet for de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han/hun ejede den 1. juli 1981

skal fortsat anvende den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum som anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 8, samt § 6, stk. 5, 2. pkt., i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.