Indhold

Dette afsnit handler om definitioner og anvendte begreber.

Afsnittet indeholder:

• Næringsaktier
• Handelsnæring
• Vederlagsnæring
• Næringsformodningen
• Anlægsaktier
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Næringsaktier

Næringsaktier er defineret som aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 1.

Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb.

Se også

Se også afsnit C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed om det skatteretlige næringsbegreb.

Handelsnæring

Handelsnæring foreligger, når en skattepligtig har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer.

Det er en betingelse, at aktierne er erhvervet med

• videresalg for øje
• henblik på at opnå gevinst ved et videresalg.

Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om et bierhverv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1 (L 78 i folketingsåret 2005/2006).

Herudover er der gennem retspraksis dannet retningslinjer, som bidrager til at fastlægge, om en skattepligtig kan siges at drive handel med aktier mv.

Handelsnæring er en individuel vurdering på det enkelte skattesubjekt, og skatteforholdene hos en interesseforbunden part vil kun indgå som en retningslinje i den samlede vurdering af handelsnæring. Afsmitning kan kun finde sted i forbindelse med vederlagsnæring. Se SKM2002.473.LR.

Se også 

• Afsnit C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring om praksis mv. vedrørende handelsnæring
• Afsnit C.B.1.4.2.1 Pengenæring - KGL § 13 om handelsnæring og afsmitning i forbindelse med køb og salg af fordringer efter kursgevinstloven

Vederlagsnæring

Vederlagsnæring foreligger, når en person eller et selskab har modtaget aktier som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser mv.

Vederlagsnæring er med virkning fra 1. januar 2006 ikke længere omfattet af næringsreglerne og behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Se også

• LV Selskaber og aktionærer 2006-3 afsnit S.G.8.1.2 om tidligere praksis for vederlagsnæring mv.
• LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.4 i udgaven 2011-2 samt afsnit C.B.2.1.1.11 Forklaring af "in the money" i udgaven 2012-2 om de såkaldte håndværkeraktier
• LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.1 i udgaven 2012-1 om specielle regler vedr. aktier erhvervet som vederlag i udviklingslande.

Næringsformodningen

Hvis en person eller et selskab driver handelsnæring, formodes det, at alle aktier, som ejes af den pågældende, skattemæssigt skal behandles som næringsaktier. Dette gælder også for de aktier, som er købt inden, det er lagt fast, at den næringsdrivende er omfattet af handelsnæring.

Denne formodning kan dog tilsidesættes, hvis en aktie efter en konkret vurdering ikke er en del af næringsvirksomheden. Se TfS 1987, 210 LSR. Ifølge bemærkningerne til § 17 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78 i folketingsåret 2005/2006) er det skatteyderen, der skal bevise en påstand om, at nogle aktier er anlægsaktier. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1, og Ligningsrådets bemærkninger i SKM2002.473.LR. Muligheden for at godtgøre dette står dog åben både for den næringsskattepligtige og for skattemyndighederne. Se også TfS 1993, 305 VLD og TfS 1992, 576 ØLD, hvor næringsformodningen ikke blev afkræftet.

Næringsaktier beholder deres skattemæssige status som næringsaktier, efter at den handelsnæringsvirksomhed, som de er en del af, er ophørt, medmindre de konkret overgår til at være anlægsaktier.

De aktier, som er købt efter ophør af handelsnæringen, bliver ikke anset for næringsaktier.

Eksempel

Et selskab drev handelsnæring og ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Aktierne anskaffet før den påtænkte ændring af formålsbestemmelsen måtte antages at være anskaffet i den hensigt, at videresælge disse med fortjeneste, og ville fortsat være omfattet af handelsnæring. Skatterådet tiltrådte dog, at de langtidsinvesterede aktier, med en gennemsnitlig ejertid på mindst fem år, som blev købt efter ændring af formålsbestemmelsen, kunne holdes uden for handelsnæring. En pulje af korttidsaktier købt efter ændring af formålsbestemmelsen blev derimod omfattet af handelsnæringen. Se SKM2006.571.SR.

Se også

• Afsnit C.B.2.4.2 Specielt vedr. banker mv. om den særlige næringsformodning i relation til banker mv.
• Afsnit C.B.1.4.2.1 Pengenæring - KGL § 13 om næringsformodningen ved gevinst og tab på fordringer efter KGL (kursgevinstloven) § 13.

Anlægsaktier

Aktieavancebeskatningsloven skelner mellem nærings- og anlægsaktier. Anlægsaktier omfatter som udgangspunkt de aktier, der ikke er erhvervet som led i handelsnæring, og som derfor skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Om aktier er anlægsaktier eller ej, bedømmes efter en konkret vurdering på grundlag af en række kriterier, opstillet i retspraksis, som kan afgøre, om aktierne er købt med et særskilt erhvervsmæssigt formål. Se SKM2002.473.LR og de nedenfor nævnte afgørelser.

Statusskift fra næringsaktier til anlægsaktier

Næringsaktier kan skifte status til anlægsaktier, så gevinst og tab i forbindelse med et salg skal opgøres efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Næringsaktier kan skifte status, hvis den oprindelige hensigt om videresalg er opgivet. Der lægges vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen baseres på en vurdering af rent objektive momenter. Der stilles i denne forbindelse strenge krav til beviset for dette statusskift. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at aktierne alene har været ejet i en længere årrække. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.3 Hvordan beskattes næringsaktier? om den skattemæssige behandling af næringsaktier i forbindelse med statusskifte.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: