Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.4.1.2.1 Indkomstopgørelsen (husdyrbesætninger)

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for indkomstopgørelsen for landbrug med husdyrbesætninger.

Afsnittet indeholder:

  • Regler for indkomstopgørelsen
  • Nedskrivning på indtil 15 pct.
  • Erstatnings- og forsikringssummer
  • Erhvervelse og afhændelse ved gave eller arveforskud.

Regler for indkomstopgørelsen

Alle indtægter ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af husdyr skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. HUSDYL § 1.

Alle udgifter til erhvervelse af husdyr fratrækkes, jf. HUSDYL § 1.

Desuden skal værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra primo til ultimo i indkomståret medregnes, fordi værdiforøgelser er skattepligtige, og værdinedgange skal fratrækkes.

Landbrugere korrigerer med konjunkturændringer på stambesætningen, se afsnit C.C.4.1.2.4 Konjunkturændringer på stambesætningen.

Ved begyndelsen af indkomståret skal besætningen optages til den værdi, der er anvendt ved udgangen af det foregående indkomstår, jf. HUSDYL § 4, stk. 2.

Nedskrivning på indtil 15 pct.

Ved udgangen af indkomståret kan der med virkning for indkomstopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 15 pct. ifølge HUSDYL § 2, stk. 4.

Denne mulighed for nedskrivning gælder kun for landbrugere. Se afsnit C.C.4.1.1 Husdyrbeskatningslovens begreber (husdyrbesætninger og landbrugere) hvor begrebet landbrugere er nærmere beskrevet.

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer, jf. HUSDYL § 6, stk. 1.

Erhvervelse og afhændelse ved gave eller arveforskud

Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg, jf. HUSDYL § 6, stk. 2.

Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb, jf. HUSDYL § 6, stk. 3.

Erhvervelse:

Er en husdyrbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som anskaffelsessum.

Har erhvervelsen ikke været afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum, jf. HUSDYL § 7, stk. 1.

Afhændelse/overdragelse:

Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum.

Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum, jf. HUSDYL § 7, stk. 2. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.