Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.D.11.11.2 Regnskabskrav

De grundlæggende regnskabskrav gælder samtlige erhvervsdrivende, herunder udenlandske selskaber med fast driftssted i Danmark.

Se også

  • A.B.3.2.1 om de skattemæssige krav til virksomhedens, herunder det faste driftssteds, årsregnskab
  • A.C.2.1.3.1.1.1 om krav til regnskabsmaterialet.

Det skattemæssige årsregnskab skal omfatte en resultatopgørelse, en balance samt en specifikation af bevægelserne i den ikke rentebærende kapital. Ikke rentebærende kapital kaldes også fri kapital eller dotationskapital, og er en del af virksomhedens samlede egenkapital.

De skattemæssige årsregnskaber for aktiviteten i henholdsvis hovedkontor og filial baserer sig på en bogføring mellem hovedkontor og filial, som ikke er juridisk bindende. Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, i hvilket omfang sådanne regnskaber kan lægges til grund for indkomstopgørelsen.

I den udstrækning hovedkontorets og det faste driftssteds regnskaber er udarbejdet symmetrisk kan regnskaberne lægges til grund for indkomstopgørelsen. Det forudsætter dog, at regnskaberne reflekterer den virksomhed, der er udøvet af henholdsvis hovedkontoret og det faste driftssted.

Regnskaber kan alene anses for udarbejdet symmetrisk, såfremt værdien af transaktioner eller de metoder, der er anvendt til henføring af fortjeneste eller udgifter i det faste driftssteds regnskabsbøger, er identisk med værdierne eller henføringsmetoderne i hovedkontorets bøger.

Regnskaber og dokumentation skal også opfylde visse krav for at kunne anses for at afspejle de reelle kendsgerninger. I tilfælde hvor driftsregnskaber er baseret på interne aftaler, der afspejler rent fiktive arrangementer i stedet for reel økonomisk virksomhed udøvet af forskellige dele af foretagendet, ses der bort fra disse aftaler og regnskaberne korrigeres følgelig. Dette vil være tilfældet, såfremt der fx ikke er sammenhæng mellem den allokerede rentefrie kapital og de i det faste driftssted henførte risici mv.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.