Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.D.11.15.3.2 Hvorfor anmode om en APA

Indhold

Dette afsnit handler om fordele og ulemper ved at ansøge om en APA.

Afsnittet indeholder:

  • Ressourcer.
  • Undgå dobbeltbeskatning.
  • Undgå transfer pricing-revision.
  • Mulighed for at forlænge APA'en.
  • Bred international anerkendelse af APA'er.

Ressourcer

Det er kendetegnende for processen i forbindelse med bi-/multilaterale APA'er, at den typisk kræver væsentlige ressourcer - både fra virksomhedens side og fra Skattestyrelsens kompetente myndigheds side. Virksomheden skal derfor gøre sig klart, om de er villige til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for processen. Se dog afsnittet nedenfor om muligheden for at forlænge APA'en.

Ressourcebehovet skyldes bl.a., at der er to eller flere landes kompetente skattemyndigheder - og nationale skattesystemer - involveret i processen.

Undgå dobbeltbeskatning

En bi-/multilateral APA giver ansøgeren en sikkerhed for, at skattemyndighederne i to/flere lande accepterer virksomhedens transfer pricing-principper i den periode, APA'en gælder.

En APA er således en effektiv sikring mod dobbeltbeskatning.

Undgå transfer pricing-revision

Der iværksættes kun undtagelsesvis skatterevisioner af koncerninterne transaktioner, der er omfattet af APA'en, i den periode, som APA'en omfatter. Skulle en skatterevision alligevel blive iværksat, vil revisionen sædvanligvis indskrænke sig til en kontrol af, hvorvidt aftalen overholdes.

Mulighed for at forlænge APA'en

Gyldighedsperioden for en APA vil meget ofte hurtigt kunne forlænges, hvis de grundlæggende forhold ikke har ændret sig væsentligt. Hovedparten af de APA'er, Skattestyrelsens kompetente myndighed har indgået, er blevet forlænget i en ny periode efter udløb.

Bred international anerkendelse af APA'er

EU-kommissionen anbefaler at anvende bilaterale APA'er til at undgå dobbeltbeskatning i Det Indre Marked. Den 5. juni 2007 tiltrådte Rådet EU-kommissionens meddelelse af 26. februar 2007, COM(2007) 71 final, "On the work of the EU Joint Transfer Pricing Forum in the field of dispute avoidance and resolution procedures and on Guidelines for Advance Pricing Agreements within the EU". Meddelelsen indeholder også retningslinjer til medlemsstaterne om rammerne for at indgå APA'er.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.