Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.11.1.1 Reglen i LL § 2

Indhold

Dette afsnit er en introduktion til beskrivelsen af reglen om armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2.

Afsnittet indeholder:

  • Hvem er omfattet af armslængdeprincippet
  • Hvad er omfattet af armslængdeprincippet
  • Lovens baggrund, formål og historik.

Hvem er omfattet af armslængdeprincippet

Armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter er fastsat i LL (ligningsloven) § 2.

Følgende er omfattet af armslængdeprincippet:

Skattepligtige

  • hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse
  • der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer
  • der er koncernforbundet med en juridisk person
  • der har et fast driftssted beliggende i udlandet
  • der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
  • der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af KULBR § 21, stk. 1 eller 4.

Se LL (ligningsloven) § 2, stk. 1.

Med juridiske personer i LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, sidestilles selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Som eksempler kan nævnes partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber samt lignende danske og udenlandske selskaber.

Det er samme kreds af skattepligtige, der er omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2 og oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 38 og dokumentationspligten i SKL (skattekontrolloven) § 39.

Se også

Afsnit C.D.11.1.2 Hvem er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 om, hvem der er omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2.

Bemærk

Den kreds der er omfattet af LL (ligningsloven) § 2, tilsigter at omfatte de generelle interessefællesskaber indenfor erhvervsforhold. Der kan også være konkrete situationer, hvor uafhængige parter har manglende skattemæssige modstridende interesser, og hvor Skatteforvaltningen så kan korrigere eksempelvis en værdiansættelse.

Hvad er omfattet af armslængdeprincippet

Ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal der anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Se LL (ligningsloven) § 2, stk. 1.

De kontrollerede transaktioner, som er nævnt i bestemmelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver der stilles til rådighed mv.

Alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også fx forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen, der omfattes af bestemmelsen.

Transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk hovedkontor, er også omfattet af bestemmelsen.

Se også

Afsnit C.D.11.1.3 Hvad er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 for en nærmere beskrivelse af, hvad der er omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2

Afsnit C.D.2.4.4.1 Tynd kapitalisering om beskæring af adgangen til at fratrække renter og kurstab på lån ved tynd kapitalisering i koncernforhold, SEL (selskabsskatteloven) § 11.

Afsnit C.D.11.11 om armslængdeprincippet i relation til faste driftssteder.

Lovens baggrund, formål og historik

LL (ligningsloven) § 2 blev indsat ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 og har virkning fra og med den 28. juni 1998. Reglen om adgang til betalingskorrektion har dog virkning for ændringer af den skattepligtige indkomst, der er foretaget efter denne dato.

Loven blev vedtaget efter, at Højesteret ved sin dom (TfS 1998, 199 H) havde skabt usikkerhed om, hvorvidt nogle armslængdekorrektioner kunne foretages med henvisning til statsskattelovens regler. Formålet med lovfæstelsen af armslængdeprincippet var at tilvejebringe en retstilstand svarende til den, man indtil da havde forudsat var gældende.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.: 

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

232 af 2. april 2003

"Den skattepligtige indkomst" ændres til "den skatte- eller udlodningspligtige indkomst". En udloddende investeringsforening opgør ikke en skattepligtig indkomst, men en udlodningspligtig indkomst. Det tydeliggøres i teksten, at udloddende investeringsforeninger skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved opgørelsen af den udlodningspligtige indkomst.

§ 2, nr. 1

458 af 9. juni 2004

I den dagældende bestemmelse anvendes begrebet kontrollerer eller kontrolleres. Dette begreb erstattes med begrebet "bestemmende indflydelse", idet bestemmelsens stk. 2 definerer kontrol som en ejerandel på mere end 50 pct. eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne.

Endvidere fremgår det herefter direkte af LL (ligningsloven) § 2, hvilke fysiske og juridiske personers ejerandele og stemmerettigheder, der skal medregnes ved afgørelse af, om der foreligger bestemmende indflydelse. Det var ikke herved tilsigtet at ændre bestemmelsens anvendelsesområde. Ændringen bestod alene i at indskrive de medregnede ejerandele og stemmerettigheder i bestemmelsen.

Ved afgørelse af, om der foreligger bestemmende indflydelse, skal der således fortsat medregnes ejerandele og stemmerettigheder, der indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. LL (ligningsloven) § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder som indehaves af en person omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1 eller DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindelig slægtskabsforhold.

Ved medtagelsen af indirekte ejerskab/rådighed over stemmerne er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber mv. også indgår ved vurderingen af, om der er tale om bestemmende indflydelse i relation til bestemmelsen.

§ 11, nr. 1

408 af 1. juni 2005

Tydeliggøres at selskaber, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, anses for koncernforbundne.

§ 3, nr. 1 og 2

308 af 19. april 2006

Skattemæssigt transparente selskaber, der har bestemmende indflydelse over skattepligtige, sidestilles med selvstændige skattesubjekter og omfattes af LL (ligningsloven) § 2.

§ 6, nr. 1 og 2

343 af 18. april 2007

Selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven, jf. KULBRL § 21, stk. 4, nævnes udtrykkeligt i LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, nr. 6. At disse selskaber nu udtrykkeligt nævnes betyder ikke, at der ikke for tidligere indkomstår kunne laves armslængdekorrektioner ved transaktioner mellem koncernforbundne parter efter de almindelige principper herom ved transaktioner mellem parter med konkret interessesammenfald.

Endvidere præciseres i LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt., at transparente enheder sidestilles med juridiske personer i forhold til LL (ligningsloven) § 2, stk. 3.

Endeligt indsættes i LL (ligningsloven) § 2, stk. 6, at det er en forudsætning for at nedsætte skatteansættelsen i henhold til transfer pricing-reglerne, at der foretages en modsvarende forhøjelse af den anden part. Ved transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at koncernen påviser, at den korresponderende indtægt er medregnet ved den udenlandske indkomstopgørelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af tilskudsbeskatningen mellem selskaber, der kan sambeskattes.

Ændringen modvirker eksempelvis, at et dansk datterselskab, som har gæld til sit udenlandske moderselskab, kan få nedsat sin skatteansættelse, når renten er lavere end markedsrenten - uden en tilsvarende forhøjelse af moderselskabets indkomst. Tidligere ville tilskudsbeskatningen medføre, at datterselskabet ville blive beskattet af et beløb svarende til den økonomiske fordel ved den lave rente (sekundær korrektion).

§ 6, nr. 1-3

98 af 10. februar 2009

Redaktionelle ændringer, bl.a. i LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, nr. 6, hvor "der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med faste driftssteder efter KULBRL § 21, stk. 1 eller 4" ændres til "der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af KULBRL § 21, stk. 1 eller 4 ".

§ 5, nr. 1-3

926 af 18. september 2012

For at fjerne skattemæssige incitamenter til optagelse af aktionærlån, som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskaber indsættes der i LL (ligningsloven) §2, stk. 5, efter 1 pkt. følgende: "Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelser er omfattet af § 16 E."

§ 1, nr. 1

1835 af 8. december 2020

Henvisningen til KSL (kildeskatteloven) § 1 og DBSL (dødsboskatteloven) § § 1, stk. 2, i LL (ligningsloven) § 2, stk. 2, 4. pkt. udgår, for at der ikke skal være tvivl om, at der også vil foreligge bestemmende indflydelse, når ejerandelene og stemmerettighederne ejes af personer eller dødsboer, som er skattepligtige til et andet land end Danmark. Det afgørende ved bedømmelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, vil være, om der er tale om en person eller et dødsbo, som ejer ejerandele eller stemmerettigheder i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

§ 4, nr. 1

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.