Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke kriterier der er afgørende for vurderingen af, om et selskab har ledelsens sæde her i landet.

Afsnittet indeholder:

  • Ledelsens sæde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ledelsens sæde

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

Bemærk

Som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) har Skattestyrelsen udsendt et præciserende styresignal vedrørende Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af bl.a. ledelsens sæde. Se SKM2020.298.SKTST.

Præcisering vedrørende coronasituationen
Hvis den reelle ledelse af selskabet på grund af coronasituationen er ramt af rejserestriktioner og derfor midlertidigt er nødsaget til at træffe sine beslutninger i en anden jurisdiktion, end den sædvanligvis ville gøre, vil dette efter Skattestyrelsens opfattelse - på grund af den midlertidige og ekstraordinære karakter - ikke medføre, at ledelsens sæde dermed anses for at være flyttet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1998,607 H

Højesteret fandt, at selskabets sæde var i Danmark, idet der blev lagt vægt på, hvor selskabets daglige ledelse blev varetaget, dvs. hvor direktionen havde sit sæde, og ikke - som det af sagsøgeren blev anført - hvor eneaktionæren befandt sig. Ledelsens sæde var i Danmark.

Afgørelsen vedrører spørgsmålet om pligten til at betale kapitaltilførselsafgift og angår således ikke direkte bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6. Men i den dagældende § 2 i lov om tilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 27. august 1992, var afgiftspligten betinget af, at selskabets egentlige ledelse havde sit sæde her i landet. De konkrete momenter som tillægges vægt i afgørelsen vil derfor også kunne antages at have betydning for en vurdering i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6.

Byretsdomme

SKM2022.428.BR

Retten fandt, at et selskab registreret i Cypern var fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, idet selskabet reelt blev ledet fra Danmark. Retten lagde blandt andet vægt på, at en af ejerne, der var bosiddende i Danmark, havde udskrevet fakturaer på vegne af selskabet, og at han var beføjet til at tegne selskabet over for banken og i øvrigt disponere over selskabets midler. Ledelsens sæde var i Danmark.

Landsskatteretskendelser

SKM2022.485.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af en række spørgsmål om lempelse i henhold til LL (ligningsloven) § 33, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malta, om skattemæssigt hjemsted i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, om LL (ligningsloven) § 2 og om rette indkomstmodtager.

Tidligere SKM2015.533.SR
SKM2022.127.LSR

SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anset et selskab, der var etableret i Panama, for skattepligtigt i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, og i henhold til SL (statsskatteloven) § 4 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med hovedaktionærens overførsler af penge og værdipapirer til selskabet. SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde.

Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at selskabet var hjemmehørende og skattepligtigt til Danmark, idet ledelsens sæde var i Danmark

Indbragt for Byretten af skatteyder.

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

Tidligere SKM2020.9.SR.

Det var alene spørgsmålet om ledelsens sæde, der blev påklaget og stadfæstet af Landsskatteretten.

TfS2000,209 LSR

I sagen påtænkte en dansk bank at medvirke til udstedelse af såkaldte securitization-certifikater på det internationale kapitalmarked. Banken skulle fungere som arrangør og underwriter. Selve udstedelsen skulle ske gennem et uafhængigt irsk selskab. Dette selskabs ledelse kunne ikke antages at have sæde i Danmark, da den daglige drift, herunder løbende ledelsesbeslutninger, ville blive forestået af fysiske eller juridiske personer, som ville være hjemmehørende i Irland, og som ville træffe deres beslutninger i Irland. Ledelsens sæde var ikke i Danmark.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

►SKM2023.277.SR◄

►Spørger var dansk statsborger og flyttede i 1991 fra Danmark til USA. Spørger var eneste ejer og ansatte i det amerikanske selskab, G1 Inc. Spørger var ansat som selskabets administrerende direktør [President]. Spørger påtænkte at etablere bopæl i Danmark (helårsbolig), hvorfra han også ville arbejde i de næste 5-10 år. Spørger forventede at have mellem 120-150 årlige opholdsdage i Danmark fordelt på 4-5 årlige ophold af hver 3-6 ugers varighed, og en forventet arbejdsindsats på mellem 15-20 timer om ugen. Opholdene i Danmark skyldtes familiemæssige årsager.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at G1 Inc. ikke var hjemmehørende i Danmark grundet ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der blev lagt vægt på, at Spørger efter flytningen til Danmark fortsat ville udøve hovedparten af den daglige ledelse fra selskabets kontor i USA.◄

SKM2022.557.SR

Sagen omhandler dels spørgsmålet om ledelsens sæde i Danmark, dels spørgsmålet om fast driftssted i Danmark for de to norske indregistrerede `aksjeselskaber´, H2 AS og H1 Holding AS, som følge af, at selskabernes adm. direktør, A, i 2022 flyttede til Danmark. A arbejder ca. tre dage om ugen fra hjemmet i Danmark og ca. 2 dage om ugen fra selskabernes kontor i Norge. A har dog længere arbejdsdage når han er i Norge, og forventer derfor at benytte ca. 65 pct. af den samlede arbejdstid i Norge og ca. 35 pct. af den samlede arbejdstid Danmark.

Skatterådet finder i spørgsmål 1, at A må anses for at udgøre den daglige ledelse i H2 AS, men at selskabet ikke har ledelsens sæde i Danmark. Der lægges vægt på, at A hovedsageligt vil fortsætte med at udøve den daglige ledelse fra selskabets kontor i Norge, hvor alle de ansatte også befinder sig. Ledelsens sæde var ikke i Danmark.

SKM2021.412.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke havde ledelsens sæde i Danmark, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, idet den daglige ledelse af selskabet blev udført fra Sverige af en der bosiddende direktør.

 
SKM2021.350.SR

Skatterådet kunne ikke i spørgsmål 7 bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, om selskabets ledelse.

 
SKM2021.270.SR

For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse."

 
SKM2020.98.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet.

 
SKM2020.9.SR

Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018 kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark.

Spørger var fra stiftelsen trustee og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år.

Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede, om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte, under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten ledelsens sæde i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

Sagen blev påklaget. Det var alene spørgsmålet om ledelsens sæde, der blev påklaget. Se SKM2021.305.LSR.

SKM2019.252.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark. Den daglige ledelse og beslutninger vedrørende selskabets daglige drift foretages ikke i Danmark. Spørger er indregistreret i England med hovedsæde, kontorfaciliteter og driftssted i London. Bestyrelsen (på nær et enkelt medlem) og CEO for Spørger er bosiddende i England og arbejder ud af London. Administrative funktioner, daglig drift og en større del af det tekniske arbejde udføres fra kontoret i London. Spørgers general manager i Danmark har ikke beslutningskompetence på vidtrækkende eller strategiske beslutninger, idet disse tages af CEO eller bestyrelsen fra London. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke kunne anses for at have fast driftssted i Danmark og herved ikke skal oprette sig som et skattepligtigt selskab i Danmark. På baggrund af en konkret og samlet vurdering af alle sagens fakta bekræftede Skatterådet, at SB’s rolle hos Spørger var så væsentlig og overordnet i forhold til Spørgers kernevirksomhed, at SB’s virke for Spørger ikke kunne anses for at være hverken af udelukkende forberedende eller hjælpende karakter.

 
SKM2018.469.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk investeringsfond ikke ville få ledelsens sæde i Danmark efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 6, ved at overdrage opgaver relateret til kapitalforvaltning til et dansk selskab. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at kapitalforvaltning grundlæggende ikke har karakter af ledelse, men er en særlig opgave udlagt til specialister med henblik på at disse specialister foretager investeringer inden for rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.

SKM2017.583.SR

Skatterådet kan bekræfte, at Selskabet ikke længere vil være fuldt skattepligtig til Danmark efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 6, da såvel selskabets vedtægtsmæssige hjemsted som selskabets ledelse fremadrettet ville være i X-land, også selvom selskabets ledelse på sigt ville blive udvidet med A som Director som beskrevet. 

SKM2017.547.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver. 

SKM2017.92.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke kunne anses for hjemmehørende her i landet efter reglerne om ledelsens sæde, som fastsat i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, 1. pkt., når selskabets aktivitet inddrages, og det lægges til grund, at samtlige bestyrelsesmøder afholdes i Y-land, og at samtlige bestyrelsesmedlemmer er fysiske personer hjemmehørende i Danmark.

SKM2017.89.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke kunne anses for hjemmehørende her i landet efter reglerne om ledelsens sæde, som fastsat i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, 1. pkt., når selskabets aktivitet inddrages, og det lægges til grund, at samtlige bestyrelsesmedlemmer er fysiske personer hjemmehørende i Danmark, samt at bestyrelsesmøder vedrørende monitorering af selskabets konstruktions- og driftsfase samt beslutninger vedrørende selskabets kapitalgrundlag i henhold til de allerede indgåede aftaler afholdes i Danmark.

Bestyrelsesmøder vedrørende særlige eller væsentlige forhold, der fraviger det oprindelige aftalegrundlag eller vedrører forhold af betydning for selskabets daglige drift (så som company secretary service provider, bankkonto, bogføring eller revision) afholdes i Y-land. Det forudsættes endvidere, at mindst et årligt bestyrelsesmøde vil blive afholdt i Y-land.

SKM2015.53.SR A GP er et selskab, der vil blive stiftet og indregistreret i henhold til luxembourgsk ret som et kapitalselskab af typen société anonyme (S.A.). Selskabet vil få hjemstedsadresse i Luxembourg. Selskabet vil få en ledelse bestående af tre personer, og der vil således blive udpeget to A directors, som begge vil være fysiske personer hjemmehørende i Luxembourg. Desuden vil der blive udpeget en B director, som vil være et dansk anpartsselskab. Det danske anpartsselskab skal i overensstemmelse med vedtægterne udpege en fysisk person som dets permanente repræsentant til at handle på anpartsselskabets vegne. Til dette vil anpartsselskabet udpeges en fysisk person, som er bosat i Danmark og fuld skattepligtig til Danmark. Skatterådet bekræfter, at A GP under stiftelse ikke vil blive fuldt skattepligtig til Danmark på grund af en ledelse af selskabet som beskrevet. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at A GP under stiftelse ikke vil være begrænset skattepligtig til Danmark af et fast driftssted, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a.
SKM2014.690.SR En koncern, der er hjemhørende i Norge, er skattepligtig som følge af ledelsens sæde i Norge ønsker at flytte ledelsen til Danmark for den del af koncernen, der ejer ejendomme i Tyskland. Det er oplyst, at samtlige ledelsesopgaver fremover vil blive udført i Danmark af en direktør, der er bosiddende i Luxembourg, og at det vil blive dokumenteret. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den beskrevne flytning af ledelsens sæde ville medføre, at selskaberne i skattemæssig henseende kunne anses for hjemmehørende til Danmark.
SKM2014.737.SR

Skatterådet bekræfter, at A ApS anses for at have afstået aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor flytningen af ledelsens sæde flytter til Holland.

Skatterådet afviser at besvare, om A ApS skal indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der er tale om en transaktion, hvor det ikke er fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen er.

Skatterådet bekræfter, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke begrænset skattepligtige af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, idet A ApS ved flytning af ledelsens sæde til Holland anses for at have afstået sine aktier, og A ApS får dermed hjemsted i Holland. A ApS' aktier kan heller ikke henføres til et fast driftssted i Danmark.

SKM2013.649.SR A ApS ejede 60 % af B Ltd. De resterende 40 % af B Ltd. var ejet af D, Y-land. B Ltd ejer 1199/1200 af C Ltd. B Ltd. og C Ltd. var ikke skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i medfør af SEL (selskabsskatteloven) 1, stk. 6, da den daglige ledelse ikke blev varetaget i Danmark. C's primære aktivitet udgjorde ikke CFC-indkomst efter SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 5. Spørgsmålet om hvorvidt Spørger var omfattet af reglerne om CFC-indkomst, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 32, bortfaldt dermed. Eventuelt udbytte, som A ApS måtte modtage B Ltd., skulle ikke beskattes i Danmark. Det ville ikke have nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 til 4, hvis personejeren overdrog de kapitalandele i Holdingselskabet, som han ejede personligt, til et holdingselskab, som var helejet af ham.

SKM2012.591.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at ledelsen i selskabet ikke har sæde i Danmark. Selskabet var stiftet og hjemmehørende i England. Selskabet ledes af en bestyrelse, hvor 2 af de 4 medlemmer var bosiddende i Danmark. Skatterådet fandt ud fra det oplyste om ledelse af selskabet, at beslutningerne foretages i England. Ledelsens sæde var ikke i Danmark.

SKM2009.59.SR

I sagen bekræftede Skatterådet, at et helejet datterselskab ikke, efter en konkret vurdering, var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6. Selskabets aktionær havde hjemsted i Dubai, og da denne aktionær faktisk udøver ledelsen i selskabet, kunne dennes hjemsted indgå i vurderingen. Ledelsens sæde var ikke i Danmark.

 

TfS1996,257.LR

Ligningsrådet anså ikke et selskab, hvis aktivitet var rejefiskerivirksomhed i canadisk farvand, for fuldt skattepligtigt til Danmark i medfør af den daværende SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 7. Selskabet var indregistreret og fuldt skattepligtigt til Canada. De daglige ledere og ultimative ejere af selskabet havde bopæl i Danmark. Den daglige ledelse fandt efter det oplyste i det væsentlige sted i Canada. Ledelsens sæde var ikke i Danmark.

 

Revision og Regnskabsvæsen 1984, skattemæssige meddelelser nr. 108

En investeringsforening, der var oprettet med hjemsted i Nuuk, Grønland og som havde postadresse sammesteds, ansås af Statsskattedirektoratet for hjemmehørende i Danmark, da alle dispositioner af væsentlig betydning for foreningen, herunder beslutninger om køb af værdipapirer for investerede midler samt salg af værdipapirerne og kurspleje, blev truffet i København. Ledelsens sæde var i Danmark.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.