Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.1.6.5.3 Fastsættelse af indgangsværdier til brug for afskrivningsgrundlaget

Indhold

Dette afsnit handler om, reglerne for fastsættelse af indgangsværdier for aktiver i selskaber og foreninger mv. ved overgang til skattepligt.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelse af afskrivningsgrundlag
  • Driftsmidler
  • Bygninger og installationer
  • Ombygning mv. af lejede lokaler
  • Goodwill mv.
  • Øvrige afskrivningsberettigede aktiver
  • Særligt om vand- og varmeselskaber
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Opgørelse af afskrivningsgrundlag

Afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som et selskab eller en forening mv. ejer før overgangen til skattepligt, skal opgøres til handelsværdien for aktivet på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 2. Herved opnås, at selskabet eller foreningen mv. for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, i relation til afskrivninger stilles på samme måde, som hvis det pågældende selskab eller forening mv. havde erhvervet de pågældende aktiver på sædvanlige handelsvilkår.

Driftsmidler

Driftsmidlerne indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler herom. Se AL (afskrivningsloven) kap. 2. Dette indebærer, at afskrivninger i det første indkomstår foretages på grundlag af de nævnte beløb med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anskaffes i første indkomstår, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges og leveres i første indkomstår.

Bygninger og installationer

Afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, er fastsat i SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 3. Bestemmelsen finder anvendelse på alle bygninger og installationer uanset anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsgrundlaget fastsættes til den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 3.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter AL (afskrivningsloven) § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D. Afskrivningsgrundlaget for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger, se AL (afskrivningsloven) § 15, stk. 2, som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, fastsættes til den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 4. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter AL (afskrivningsloven) § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D.

Ombygning mv. af lejede lokaler

Afskrivningsgrundlaget for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter AL (afskrivningsloven) § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, fastsættes til de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen, efter de herom gældende regler på tidspunktet for indtræden af skattepligt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 5.

Reduktionen med maksimale, fiktive afskrivninger nedsætter det beløb, som udgør afskrivningsgrundlaget for de pågældende udgifter. Den fastsatte indgangsværdi anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter AL (afskrivningsloven) § 39, stk. 6, på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler ved selskabets eller foreningens mv. afståelse af de lejede lokaler.

Ved beregningen af disse fiktive afskrivninger anvendes reglerne på tidspunktet for indtræden af skattepligt i stedet for afskrivningsregler og -procenter for de enkelte indkomstår forud for indtræden af skattepligt. De fiktive afskrivninger skal ikke fragå ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Goodwill mv.

For goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter AL (afskrivningsloven) § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, skal afskrivning ske på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 6, 1. pkt.

Den fastsatte indgangsværdi for afskrivningsgrundlaget for goodwill og andre immaterielle aktiver omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, ved selskabets eller foreningens mv. salg eller opgivelse af de nævnte aktiver.

Øvrige afskrivningsberettigede aktiver

Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 7, er en opsamlingsbestemmelse for øvrige afskrivningsberettigede aktiver, som er erhvervet før overgangen til skattepligt, og som ikke er specifikt nævnt i øvrigt i § 5 D. Der foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien omregnet til kontantværdi.

Særligt om vand- og varmeselskaber

I begyndelsen af 2000’erne og årene herefter overgik en række varmeforsyningsvirksomheder til skattepligt sammen med elforsyningsselskaberne og senere vandforsyningsselskaberne. Det skete ved, at kommunale varmeforsyningsvirksomheder blev overført til nyetablerede skattepligtige selskaber eller ved, at eksisterende varmeforsyningsvirksomheder i skattefrie selskaber overgik til skattepligt.

I mange af selskaberne blev aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi brugt som indgangsværdi/afskrivningsgrundlag.

Skattestyrelsen udsendte herefter en række kendelser, hvori værdien af aktiverne blev opgjort ved brug af en tillempet discounted cash flow (DCF)-model.

I 2018 afsagde Højesteret to domme (SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR) omkring værdiansættelsen af aktiverne i vandforsyningsselskaberne. Ifølge dommen skulle indgangsværdien af aktiver (der ikke kunne bruges til andre formål) skønsmæssigt opgøres til den såkaldte POLKA-værdi. POLKA-værdien opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne anskaffelsesværdi og den nedskrevne genanskaffelsesværdi ud fra et særligt pris- og levetidskatalog, der bruges for aktiver i disse virksomheder.

I 2019 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af dommene fra Højesteret et styresignal (SKM2019.452.SKTST), hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for vandforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med dommene.

I 2021 traf Landsskatteretten afgørelse i en sag (SKM2021.491.LSR), hvor resultatet var, at aktiverne i varmeforsyningsselskaber kunne fastsættes til en POLKA-værdi. I afgørelsen blev der henvist til dommene fra Højesteret og Skattestyrelsens styresignal om indgangsværdier for vandforsyningsvirksomheder.

I 2022 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af Landsskatterettens afgørelse et styresignal (SKM2022.233.SKTST), hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for varmeforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med praksisændringen for vandforsyningsselskaberne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten
SKM2021.491.LSR Et varmeselskab overgik til at blive skattepligtigt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, og sagen angik opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg. Den skattemæssige indgangsværdi skulle fastsættes efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D. Landsskatteretten fandt, at en varmeforsyningsvirksomhed ligesom vand- og spildevandforsyningsvirksomheder er underlagt regulatoriske krav, herunder en forsyningspligt og "hvile i sig selv"-princippet, hvorfor den skattemæssige indgangsværdi skulle opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi). Den talmæssige opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi blev overladt til Skattestyrelsen.

Afgørelsen er kommenteret i SKM2021.490.SKTST.

På baggrund af afgørelsen udsendte Skattestyrelsen et styresignal i SKM2022.233.SKTST, som beskriver praksisændringen og mulighederne for genoptagelse af tidligere års skatteansættelser. Styresignalet har i vidt omfang samme indhold som styresignalet i SKM2019.452.SKTST om opgørelse af afskrivningsgrundlag i vandforsyningsvirksomheder.

Skatterådet
SKM2021.585.SR

H1 var skattefritaget efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, men overvejede nu at overgå til almindelig selskabsbeskatning.

Spørger ønskede derfor at vide, om overgangen kunne ske med tilbagevirkende kraft, og der efter overgangen frit kunne rådes over opsparet egenkapital i selskabet.

Herudover ønskede Spørger at vide, om den bogførte værdi af visse aktiver var udtryk for handelsværdien efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 2.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved overgang til skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 1, kunne træffes beslutning om indtræden i skattepligt med skattemæssig virkning tilbage til den 1. januar i et påbegyndt indkomstår, så der ikke skulle laves delperiode opgørelser.

Skatterådet bekræftede, at H1 efter selskabets overgang fra skattefrihed til almindelig skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 1, kunne råde frit over opsparet egenkapital i selskabet, uden skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet bekræftede, at bogført værdi af selskabets andre aktiver end ejendomme, bygninger og installationer, som opgjort i Spørgers regnskab pr. 31. december 2020 var udtryk for handelsværdien i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 2, og kunne anvendes som indgangsværdien ved overgang til skattepligt.

 
SKM2020.199.SR

Et varmeselskab overgik til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, på grund af opstart af sideordnede aktiviteter. Skatterådet bekræftede, at varmeselskabets aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående, ved overgang fra skattefrihed til skattepligt kan fastsættes til handelsværdien, efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 2, på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (nedskrevne kostpriser).

 
SKM2011.298.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at virksomheden A i forbindelse med omdannelse til selvstændig offentlig virksomhed pr. 1. januar 2010 kan lægge de regnskabsmæssige dagsværdier i åbningsbalancen til grund for de skattemæssige indgangsværdier, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, stk. 2. Det bindende svar er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

 
SKM2011.220.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de skattemæssige indgangsværdier for et vandværk kunne fastsættes i overensstemmelse med de af Konkurrencestyrelsen godkendte regulatoriske værdier (kostpriser), idet disse ikke tager højde for det fremtidige indtjeningspotentiale for aktiverne. De skattemæssige indgangsværdier skal efter SEL (selskabsskatteloven) § 5D, stk. ansættes til handelseværdien på overgangstidspunktet.   

Skattestyrelsen

 
SKM2022.233.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af varmeforsyningsselskabers aktiver, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.491.LSR.

I styresignalet beskrives den hidtidige praksis og den nye praksis vedrørende opgørelse af aktivernes skattemæssige indgangsværdier og dermed varmeforsyningsselskabernes skattemæssige afskrivningsgrundlag. Desuden beskrives betingelserne og proceduren for genoptagelse af skatteansættelsen, selvangivelsesomvalg og ændring af af- og nedskrivninger som følge af praksisændringen.

Styresignalet er en opfølgning på Skattestyrelsens kommentar i SKM2021.490.SKTST til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.491.LSR.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.