C.D.2.4.7.1 Formål, baggrund og historik
Indhold
Dette afsnit omhandler baggrunden for og formålet med reglerne om hybride mismatch
Afsnittet indeholder
- Formål og baggrund
- Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatch
- OECD's fortolkningsbidrag
- Historik
Formål og baggrund
Reglerne om hybride mismatch i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E er indført ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 og har virkning fra og med den 1. januar 2020. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 4., jf. § 1, nr. 9
Reglerne er en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektivs (Anti Tax-Avoidance Directive - ATAD) artikel 9, 9a og 9b som affattet ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"). Se nærmere herom nedenfor.
Formålet med regelsættet er grundlæggende at forhindre tilknyttede selskaber m.v. i at udnytte forskelle i landenes kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted til
- at opnå fradrag for betalinger uden at den korresponderende indtægt beskattes hos modtageren (fradrag uden medregning),
- at opnå fradrag for den samme betaling i flere jurisdiktioner (dobbelt fradrag), eller
- at undgå beskatning at en indtægt i noget land (dobbelt ikke-beskatning)
Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatch
EU's skatteundgåelsesdirektiv, direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 (også kaldet "ATAD" - Anti Tax-Avoidance Directive) som ændret ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"), indeholder tre artikler, der skal håndtere situationen, hvor landenes forskellige kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted fører til forskellige former for mismatch.
De tre artikler er dels
- en generel regel om hybride mismatch (artikel 9), og dels
- to specifikke regler om specialtilfældene med omvendt hybridt mismatch og mismatch mellem skattemæssige hjemsteder (artikel 9 a og 9 b)
Reglerne finder anvendelse, uanset om mismatchet opstår i forhold til et andet EU-land eller i forhold til et land uden for EU.
Direktivets regler mod hybride mismatch kan opdeles i følgende kategorier:
- Regler, der modvirker dobbelt fradrag.
- Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende finansielle instrumenter.
- Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende hybride enheder og faste driftssteder.
- Regler, der modvirker dobbelt ikke-beskatning i specialtilfælde med tilsidesatte faste driftssteder og omvendt hybride selskaber.
Disse regler er implementeret i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 D og 8 E. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.3 Betingelser og retsvirkninger.
Direktivet indeholder i artikel 2 definitioner af en række begreber, herunder af tilknyttede selskaber, dobbelt fradrag, hybride mismatch og fradrag uden medregning. Disse bestemmelser er implementeret i SEL (selskabsskatteloven) § 8 C. Definitionerne følger direktivets definitioner. Der er dog foretaget mindre sproglige justeringer, som imidlertid ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.2 Definitioner.
OECD's fortolkningsbidrag
Direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 indeholder i præamblens pkt. 28 følgende bestemmelse:
"Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten."
Udformningen af reglerne om hybride mismatch i skatteundgåelsesdirektivet følger i høj grad anbefalingerne i OECD’s to rapporter om det andet handlingspunkt i BEPS-projektet:
- Rapporten om "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements" udgivet 5. oktober 2015,
- Rapporten om "Neutralising the Effects of Branch Mismatch Arrangements" udgivet 27. juli 2017
Hovedparten af direktivets regler kan således genfindes direkte i rapporterne. Begge OECD-rapporter har i Annex B en lang række eksempler til illustration af reglerne.
OECD-rapporterne vil dermed også ved fortolkningen af de danske regler være relevante, og eksemplerne i rapporterne vil være en kilde til illustration af reglerne.
Historik
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| Lov nr. 1726 af 27. december 2018 | Indførelse af SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E om hybride mismatch | § 1 |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed