Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.3.2.3 Opgørelse af sambeskatningsindkomsten

Indhold

Dette afsnit handler om opgørelsen af sambeskatningsindkomsten ved international sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlaget
  • Fradrag
  • Underskud
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Lovgrundlaget

Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 1. pkt., og med de tilføjelser og undtagelser, der følger af SEL (selskabsskatteloven) § 31 A. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 1, 3. pkt.

For de sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen.

Udgangspunktet er således, at alle de danske skatteregler anvendes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.

Se også

Se også afsnit C.D.3.1.4 Opgørelse af sambeskatningsindkomsten om opgørelsen af sambeskatningsindkomsten efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2.

Fradrag

Udgifter i udenlandske selskaber, der er afholdt før sambeskatningen, kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter efter SEL (selskabsskatteloven) § 2. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 2, 2. pkt.

Dette medfører en begrænsning i adgangen til frit at periodisere de udgifter, der efter danske regler normalt frit kan periodiseres, som fx forskningsudgifter efter LL (ligningsloven) § 8 B.

Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 2, 2. pkt. medfører, at det som udgangspunkt ikke er muligt at fremføre underskud fra perioder, der ligger før tilflytningstidspunktet.

Hvis der før tilflytningstidspunktet har bestået en begrænset skattepligt, fx på grund af et fast driftssted, kan underskud fra dette dog stadig fremføres. Det samme gælder udgifter, der frit kan periodiseres, hvis de fx vedrører et fast driftssted, der har begrundet begrænset skattepligt før tilflytningstidspunktet.

Koncernbidrag

Udenlandske sambeskattede selskaber kan fradrage koncernbidrag efter udenlandske regler ved den danske indkomstopgørelse, hvis koncernbidraget medregnes ved den danske indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 2, 4. pkt.

Der er således fradrag for koncernbidrag, som gives efter udenlandske regler, hvis koncernbidrag medregnes ved den danske indkomstopgørelse i den samme sambeskatning. I de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) sker underskudsoverførslen mellem koncernforbundne selskaber via koncernbidrag.

Koncernbidraget er fradragsberettiget for overskudsselskabet, som yder bidraget, og det er skattepligtigt for underskudsselskabet, som modtager bidraget. Reglen medfører, at hvis et svensk overskudsselskab giver et svensk underskudsselskab et koncernbidrag, som er fradragsberettiget efter svenske regler, så er bidraget også fradragsberettiget i international sambeskatning efter danske regler. Svenske selskaber, der er koncernforbundne efter de svenske koncernbidragsregler, vil som absolut hovedregel også være koncernforbundne efter koncerndefinitionen i SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. I Sverige er selskaberne koncernforbundne, hvis moderselskabet ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen.

Rente- og royaltybetalinger

Udenlandske datterselskabers fradrag for rente- og royaltybetalinger behandles i SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 13, 1. pkt. Her står, at udenlandske datterselskaber ikke har fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den indtægt, der svarer til betalingen, ville medføre begrænset skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen stammede fra kilder her i landet.

Interne ydelser

Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for udgifter, hvis den indtægt, der svarer til udgiften, hos modtageren anses for at være en intern ydelse inden for samme skattemæssige enhed.

Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis modtageren af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed stat skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den pågældende stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten.

SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 13, 3. pkt., anvendes kun, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 13, 2.-4. pkt., anvendes ikke, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Underskud

Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 2, 1. pkt.

Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og udenlandske faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 2, 3. pkt. 

I forbindelse med digitaliseringen af selskabsselvangivelsen foretog SKAT en række generelle fortolkninger om valg af international sambeskatning, herunder om afbrydelse af international sambeskatning.

Eksempel . salg af udenlandsk fast driftssted

En dansk sambeskatning består af et moderselskab og dets datterselskab. Datterselskabet har et fast driftssted i udlandet. Der er valgt international sambeskatning. Datterselskabet har underskud, som hidrører fra det faste driftssted. Datterselskabet sælger aktiviteten i det faste driftssted til 3. mand i løbet af indkomståret. Sker der i denne situation afbrydelse af international sambeskatning og dermed begrænsning i underskudsfremførsel, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31A, stk. 2. 3. pkt. 

Skattestyrelsens opfattelse:

Efter ordlyden af SEL (selskabsskatteloven) § 31A, stk. 2, 3. pkt. og forarbejderne hertil, kan der i det omhandlede eksempel ikke være tale om "afbrydelse af international sambeskatning, som har sammenhæng med situationer, hvor reglerne om genbeskatning af tidligere uudnyttet underskud kan finde anvendelse, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31A, stk. 10 og 11. Den international sambeskatning består derfor i det omhandlede eksempel.

Selvom den internationale sambeskatning de facto ophører, idet de udenlandske aktiviteter sælges, og der ikke længere findes udenlandske enheder, fortsætter den internationale sambeskatning bindingsperioden ud.

Hvis der derfor inden bindingsperiodens udløb erhverves nye udenlandske enheder, vil disse automatisk være omfattet af international sambeskatning.

Hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark skal lempe for overskud i et fast driftssted efter eksemptionsmetoden, anvendes LL (ligningsloven) § 33 D på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 12. Der henvises til afsnit C.D.2.3.2 Genbeskatning og begrænsning af underskud - LL § 33 D Genbeskatning og begrænsning af underskud - LL (ligningsloven) § 33 D.

Faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven sidestilles med faste driftssteder. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 1, sidste pkt.

Se afsnit C.D.2.4.5 Underskud vedrørende behandling af underskud generelt.

Se også

Se også afsnit C.D.2.4.5.4 Endelige underskud om reglerne for at kunne fradrage underskud i udenlandske datterselskaber, underskud i udenlandske faste driftssteder og underskud vedrørende udenlandske faste ejendomme, når underskuddene er endelige.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Skatterådet og styresignal
SKM2021.5.SKTST

Styresignalet beskriver den underkendelse af dansk lovgivning om danske selskabers medregning af endelige underskud i faste driftssteder, der fandt sted ved EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sagen C-650/16, A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet.

I styresignalet fastsættes retningslinjer for genoptagelse af danske selskabers adgang til at medregne underskud i faste driftssteder, i direkte ejede udenlandske datterselskaber og i visse indirekte ejede datterselskaber, som er beliggende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og danske selskabers adgang til at medregne endelige underskud vedrørende fast ejendom beliggende i udlandet.

Se også afsnit C.D.2.4.5.4 Endelige underskud
SKM2018.31.SR

Et tysk selskab, der deltog som kommanditist i et tysk kommanditselskab (GmbH & Co. KG), deltog i international sambeskatning med det danske moderselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at pro rata kaution stillet over for kommanditselskabets bankforbindelse kunne tillægges fradragskontoen, da der ikke var fraskrevet regres over for komplementaren.

 
SKM2015.534SKAT

Styresignalet fastslår, at en international sambeskatning fortsat består i den situation, hvor et udenlandsk fast driftssted med restunderskud sælges ud af den internationalt sambeskattede koncern, mens driftsstedets juridiske ejer fortsat indgår i den internationale sambeskatning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.