Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.8.8.3.1.3 Indkomst i nær tilknytning til levering af transportydelser

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om andre indtægter, der kan omfattes af ordningen, selv om de ikke direkte stammer fra egentlig rederivirksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Virksomhed, der er nært tilknyttet - TSL § 10, stk. 2.
  • Hvis omsætningen ved tilknyttet virksomhed udgør 50 procent eller mere - TSL § 10, stk. 3
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Virksomhed, der er nært tilknyttet - TSL § 10, stk. 2

Indkomst ved visse former for virksomhed som nævnt i TSL § 6, som foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser, kan også omfattes af ordningen. Se TSL § 10, stk. 2.

Indkomst fra aktiviteter, som er omfattet af TSL § 8 a (om specialskibe) og indkomst, som kan henføres til ydelser i nær tilknytning hertil, kan også omfattes af tonnageskatteordningen efter TSL § 10, stk. 1, 2. pkt.

Sådan virksomhed skal være en del af almindelig rederivirksomhed.

Der er tale om følgende former for virksomhed - se TSL § 10, stk. 2, nr. 1 - 9:

  1. Anvendelse af containere.
  2. Drift af lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter.
  3. Drift af billetkontorer og passagerterminaler.
  4. Drift af kontorfaciliteter mv.
  5. Salg af varer til forbrug om bord.
  6. En beregnet markedsleje ved rederiets egen anvendelse af lokaler om bord
  7. Lejeindtægt ved udleje af lokaler om bord
  8. Udeladt (denne bestemmelse er ikke trådt i kraft)
  9. Afhændelse af skibe, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen, jf. dog TSL § 16, stk. 3, eller som helt eller delvis kan omfattes af tonnageskatteordningen, men endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i rederiets drift, samt afhændelse eller opgivelse af retten i henhold til en kontrakt om levering af et skib, som helt eller delvis vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. dog  TSL § 16, stk. 5, 3. pkt.

Eksempler

Se SKM2009.526.SR: Salg af skibsanpart var omfattet af ordningen. 

Se SKM2009.734.LSR: Salg af cigaretter på færge med sejlads mellem Danmark og Sverige, hvor overfarten tog 20 minutter, kunne ikke anses for salg til forbrug ombord, der kunne ske uden afgift. 

Hvis omsætningen ved tilknyttet virksomhed udgør 50 procent eller mere - TSL § 10, stk. 3

Ved lov nr. 1582 af 27. december 2019 blev der som en ny TSL § 10, stk. 3 indsat krav til forholdet mellem størrelsen af rederiets indkomst ved tilknyttet virksomhed og indkomsten ved rederivirksomhed. Bestemmelsen indebærer, at et rederi, hvis omsætning ved tilknyttet virksomhed udgør 50 pct. eller mere af den samlede omsætning, vil blive beskattet af indkomst fra den overskydende del efter skattelovgivningens almindelige regler. Bestemmelsen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Den overskydende indkomst beregnes som en andel af den samlede positive bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem den overskydende del af omsætningen ved tilknyttet virksomhed og den samlede omsætning. I den forbindelse sidestilles avance ved afhændelse af skibe m.v. som omhandlet i TSL § 8, stk. 2, nr. 9, med omsætning ved tilknyttet virksomhed. 

Den samlede bruttoindtjening efter TSL § 10, stk. 3, udgøres af rederiets bruttoindtjening ved rederivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed. Hvis et rederi ved siden af sin rederivirksomhed tillige driver operatørvirksomhed som omhandlet i TSL § 21 a, indgår bruttoindtjeningen fra operatørvirksomheden ikke i bruttoindtjeningen efter TSL § 10, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2009.734.LSR

Cigaretsalg var ikke omfattet af ordningen.

Skatterådet

SKM2009.526.SR

Salg af skibsanpart var omfattet af ordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.