C.D.8.9.1.2.1 Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed
Indhold
Dette afsnit beskriver foreningernes mv. skattepligt af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Begrebet erhvervsmæssig virksomhed
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit C.D.8.9.1.2.4 Særlige indtægtsarter - overskudsandele, indtægt af fast ejendom, tilskud, renter og udbytte om beskatningen af særlige indtægtsarter - overskudsandele, indtægt ved fast ejendom, tilskud, renter og udbytte.
Resumé
Den objektive skattepligt for de foreninger mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter kun
- indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
- fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Det er således afgørende for foreningens mv. skattepligt, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.
Regel
Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Se SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 4.
Herudover anses andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv, som erhvervsmæssige indtægter. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.
Indtægterne fra en forenings leverancer til medlemmerne er ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægterne er derfor skattefrie. Se SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 5. Se også afsnit C.D.8.9.1.2.3 Overskud ved leverancer til medlemmer om overskud ved leverancer til medlemmer.
Eksempel
Eksempler på indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed er blandt andet entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter og indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra en forenings medlemmer.
Begrebet erhvervsmæssig virksomhed
Det er virksomhedens art og ikke foreningens mv. formål, der er afgørende for skattepligten.
Det følger således af forarbejderne til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Se Folketingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050.
Se også TfS 1991, 395 HRD, hvor en selvejende institution havde til formål at erhverve og på rimelige vilkår at udleje bl.a. fast ejendom og skibe til nærmere angivne uddannelsesinstitutioner mv. eller på anden måde at støtte disse. Højesteret fandt, at udlejningen var erhvervsmæssig.
Landskatterettens kendelse i TfS 1998, 220 LSR understøtter også konklusionen. Kendelsen vedrørte en udelukkende almennyttig forening, der blev anset for at have fået sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse indtægter var følgelig skattepligtige for foreningen. Der var dog ingen selvangivelsespligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 27, stk. 2 (nu SKL (skattekontrolloven) § 4, stk. 1, nr. 4), og foreningen kom derfor i praksis ikke til at afregne skat af overskuddet. Se afsnit C.D.8.9.1.6 Fritaget for oplysningspligt om fritaget for selvangivelsespligt.
Begrebet erhvervsmæssig virksomhed omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste. Der er en række afgørelser, der handler om, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og dermed skattepligtig virksomhed. Se afgørelsesskemaet sidst i dette afsnit. Se også afgørelserne i skemaerne til de øvrige afsnit i C.D.8.9.1 Opgørelsen af den skattepligtige indkomst om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til eksempel anses en forening mv., der deltager som interessent i en erhvervsvirksomhed, for selv af drive erhvervsmæssig virksomhed. Det skyldes, at der er tale om en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt. Se SKM2006.102.LSR, hvor en forening som interessent modtog en overskudsandel. Efter Landsskatterettens opfattelse var overskudsandelen udtryk for en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning med både medlemmer af foreningen og medlemmer af andre landboforeninger. Foreningens overskudsandel kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmer, og den var derfor skattepligtig.
En forening, der mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af dens medlemmer, fx omdeling af telefonbøger, anses også for at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager betalingen. Medlemmerne skal ikke beskattes, medmindre de modtager vederlag fra foreningen for deres arbejde.
Se også SKM2007.399.LSR, hvor en forening, som ejer af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab, ikke blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at der hverken i ordlyden af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1 stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne var holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.
Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtige for de har omhandlede foreninger mv.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| TfS 1993, 49 HRD | En fond havde som formål, at investere i komplementarselskaber. Fonden varetog den overordnede styring af anpartsprojekterne og deltog aktivt i både iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne. Retten fandt, at virksomheden var erhvervsmæssig. De gaver, som fonden modtog fra kommanditisterne, og som var en forudsætning for fondens fortsatte investering i komplementarselskaberne, var tæt forbundet til virksomheden og var derfor erhvervsmæssig indtægt. Erhvervsmæssig virksomhed | Sagen er også omtalt i afsnittene C.D.8.9.1.2.2 Skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter og C.D.8.9.1.2.4.5 Renteindtægter. |
| TfS 1991, 395 HRD | En selvejende institution havde som formål, at erhverve og udleje bl.a. fast ejendom og skibe til nogle uddannelsesinstitutioner. Udlejningen skulle ske på rimelige vilkår. Højesteret fandt, at virksomheden var erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig virksomhed | |
| UfR 1971, 78 HRD | KODA opkrævede og fordelte honorarer til komponister. Inden fordelingen blev der fradraget en andel af honoraret, der blev anvendt til almindelige formål i KODA og således ikke tilfaldt komponisterne. Højesteret fandt, at aktiviteten var erhvervsmæssig for den del, der vedrørte ikke-medlemmer. Erhvervsmæssig virksomhed | Se lignende sag om en forening der formidlede kørselsopgaver, men hvor formidlingen måtte anses som en ydelse til medlemmer: TfS 1989, 392 VLD. |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2007.399.LSR | En forenings ejerskab af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. Der var ikke tale om næring. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.2.4.4 Aktieudbytte |
| SKM2006.102.LSR | En landboforening deltog som interessent i en erhvervsvirksomhed. Foreningen blev anset for selv at drive erhvervsmæssig virksomhed. Retten fandt, at foreningens andel af resultatet var en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning, som var sket både med medlemmer og ikke-medlemmer. Overskuddet kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmerne. Erhvervsmæssig virksomhed | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.2.3 Overskud ved leverancer til medlemmer og C.D.8.9.1.2.4.1 Overskudsandele. |
| TfS 1998, 220 LSR | En forening havde som formål at arrangere en festival. der kunne fremme kendskabet til kniplekunst og kniplehåndværk. Ved opløsning af foreningen skulle formuen gå til et kulturelt formål. Ved festivalen fik foreningen entreindtægter og andre indtægter fra ikke-medlemmer. Disse indtægter var erhvervsmæssige. Retten fandt, at foreningen var almennyttig, og at foreningens erhvervsmæssige indtægter var medgået til formålet. Der kunne ikke stilles formkrav til foreningens udlodning og henlæggelser. Erhvervsmæssige indtægter | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.6 Fritaget for oplysningspligt. |
| LSRM 1967, 95 LSR | En forenings optog annoncer fra ikke-medlemmer i sit medlemsblad. Foreningens indtægt blev anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Erhvervsmæssig virksomhed | |
| ►SKM2023.269.SR◄ | ►I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, idet Spørger var godkendt i henhold til LL (ligningsloven) § 8 A, stk. 2, som berettigede til at modtage gaver med fradragsret for giveren, hvorved der allerede var taget stilling til, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Spørgsmål 2 - 5 omhandlede, om Spørgers udgifter skulle fratrækkes som driftsomkostninger eller uddelinger. Der skulle foretages en sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger, idet fradrag for driftsomkostninger og for uddelinger på en række punkter havde forskellige skattemæssige konsekvenser. Driftsomkostninger for en fond var udgifter, der var nødvendige at afholde for at en fond kunne opnå et overskud, og dermed var driftsomkostninger udgifter, der blev afholdt for at sikre eller muliggøre, at en fond kunne varetage sine formål ifølge vedtægterne. Ved uddelinger forstås den disposition, hvorved en fond rent faktisk varetog sit formål. Skatterådet fandt, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter blev afholdt for at kunne opnå et overskud, der kunne finansiere Spørgers formål, hvorfor Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som driftsomkostninger. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som uddelinger. Dette ændrede dog ikke på, at Spørger kunne fratrække de fradragsberettigede indsamlings- og salgsudgifter. Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers udgifter til løn, administration og nationale aktiviteter skulle fordeles mellem den del, der kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som uddelinger, og den del, der ikke kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som driftsomkostninger, herunder bl.a. omkostninger, der kunne henføres til støttefunktioner, indsamlings- og salgsaktiviteter. Endelig fandt Skatterådet, at Spørgers udgifter til internationale aktiviteter udført af hovedorganisation kunne fratrækkes som uddelinger. Spørgsmål 6 - 8 omhandlede, om Spørger kunne betragtes som rette indkomstmodtager af generelle donationer, indtægter ved trepartsaftaler og donationer, hvor Spørger indgik aftalen, men hvor projekterne skulle udføres af hovedorganisationen. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger var rette indkomstmodtager, idet det var Spørger, der var aftalepart og modtager af de angivne donationer og indtægter. ◄ | |
| SKM2018.147.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en forenings fortjeneste ved salg af klubnavngivne varer og serviceydelser var skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. | |
| SKM2016.415.SR | En forening der var skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, kunne ikke anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer. Skatterådet henså til at foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer. Ikke næringsvirksomhed | |
| SKM2011.842.SR | En forenings formål var almennyttigt henset til det videnskabelige, herunder både forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende øjemed. Alle indtægter måtte kun anvendes til formålet. Skatterådet fandt, at foreningens aktivitet med konferencer, møder og tidsskrifter var erhvervsmæssig virksomhed. Foreningen var selvangivelsespligtig. Erhvervsmæssig virksomhed | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.6 Fritaget for oplysningspligt. |
| SKM2010.530.SR | Den selvejende institution Hospice Ejendom havde til formål at eje og udleje en ejendom til Hospice Drift. Skatterådet fandt, at denne aktivitet var erhvervsmæssig. Skatterådet udtalte i øvrigt, at Hospice Drift havde et almennyttigt formål, og at der derfor kunne henlægges til Hospice Drift efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3. Hospice Ejendom kunne foretage fradrag for henlæggelser uden individualiseringskrav, da hele nettooverskuddet ved den erhvervsmæssige virksomhed blev hensat til den selvejende institution Hospice Drift, og dermed til et almennyttigt formål. Erhvervsmæssig virksomhed | |
| SKM2009.559.SR | En forening, og dens lokalforeninger, påtænkte at være medstifter og ejer af et anpartsselskab, som skulle drives med overskud for øje. Skatterådet fandt, at ejerskab af anparterne ikke i sig selv kan bevirke, at der er tale om næringsvirksomhed. Ikke næringsvirksomhed | |
| Andet | ||
| TfS 1984, 438 SKM | En gensidig forsikringsforening var ikke skattepligtig af indtægterne ved medlemmernes tegning af forsikringerne. Provisionsindtægterne mv. fra samarbejdet med et forsikringsselskab ansås derimod for indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Erhvervsmæssig virksomhed |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed