Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.9.11.2.3.1 Udbytte fra datterselskaber og koncernselskaber

Udbytter fra datterselskaber mv.

Foreninger er skattefri af udbytter fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 10, der henviser til SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2. Det er kun en betingelse for skattefritagelsen, at foreningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen på udlodningstidspunktet.

Datterselskabsaktier

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab mv., der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet og datterselskabet er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, stk. 1, samt afsnit C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Koncernselskabsaktier

Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 eller kan sambeskattes efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 B, stk. 1, 1. pkt. Ved koncernselskabsaktier forstås også aktier, hvor en forening og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, se SEL (selskabsskatteloven) § 31 C, og hvor selskabet kunne indgå i en sambeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 B, stk. 1, 2. pkt.

Koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 B, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.B.3.4 Hvordan beskattes udbytte hos selskaber? om, hvordan udbytte beskattes hos selskaber samt afsnit C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.