C.E.2.2.2.2.1 Dødsboers begrænsede skattepligt af udbytte og royalty
Indhold
Dette afsnit beskriver skattepligt af udbytte og royalty i et begrænset skattepligtigt dødsbo.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglerne gælder for begrænsede skattepligtige dødsboer, der har indtægter i form af
- udbytte
- royalty.
Se afsnit C.E.2.2.2.1 Dødsboers begrænsede skattepligt generelt om de generelle regler for dødsboers begrænsede skattepligt.
Hovedregel
Dødsboer er ikke begrænset skattepligtige efter dødsboskatteloven af indkomst, der er omfattet af
- KSL § 65 (aktieudbytter hvori indeholdes udbytteskat)
- KSL § 65 A (udbytter og afståelsessummer til det udstedende selskab)
- KSL § 65 C (royalty)
hvis dødsboet ikke har andre indtægter, der er omfattet af KSL § 2. Se DBSL § 1, stk. 3.
Bemærk
Dødsboer er i stedet for begrænset skattepligtig af de nævnte indtægter efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6.
Hvis dødsboet udelukkende har indkomst, som er omfattet af KSL §§ 65, 65 A eller § 65 C, beskattes indkomsten efter de almindelige regler i personskatteloven og kildeskatteloven - og ikke efter dødsboskatteloven. Det samme gælder for afdødes indkomst i mellemperioden. Se bemærkninger til § 1 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).
Undtagelse
Hvis dødsboet foruden indkomster, der er omfattet af KSL §§ 65, 65 A og 65 C, også har anden indkomst, der er omfattet af KSL § 2, skal reglerne i dødsboskatteloven bruges både på dødsboet og på afdøde.
Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres og beskattes så efter reglerne i dødsboskatteloven.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
