C.E.3.3.5.1.2 Skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
 - Regel
 - Indeholdt udbytteskat
 - Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
 - Eksempler
 
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 2.
Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.
Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
 - 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
 
Se DBSL § 32, stk. 1.
Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
 - 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
 
Se DBSL § 32, stk. 3.
Beløbet i PSL § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.
Se også
Se også afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL § 30, stk. 5.
Indeholdt udbytteskat
Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL § 32, stk. 2.
Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.
Se også
Se også afsnit C.E.3.3.5.2 Hvilke skatter indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden? om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.
Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, fordobles grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1.
Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL § 32, stk. 4.
Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet
Når førstafdøde
- også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
 - der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1
 
reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL § 67, stk. 7.
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldene er sket i 2024.
 - Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
 - Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
 
|   Beregning af aktieskat for mellemperioden  |    Beløb  |  
|   27 pct. af 61.000 x 2  |    32.940  |  
|   42 pct. af (150.000 - 61.000 x 2)  |    11.760  |  
|   Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst  |    44.700  |  
Eksempel 2
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldene er sket i 2024.
 - Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
 - Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
 - I skatteansættelsen for førstafdødes særbo har indgået aktieindkomst med 25.000 kr.
 
|   Beregning af dobbelt grundbeløb, der resterer til sidstafdødes dødsbo  |    Beløb  |  
|   61.000 x 2  |    122.000  |  
|   Grundbeløb brugt af særboet  |    -25.000  |  
|   Resterende grundbeløb til beregning af aktieskat i sidstafdødes dødsbo  |    97.000  |  
|   Beregning af aktieskat for mellemperioden  |    Beløb  |  
|   27 pct. af 97.000  |    26.190  |  
|   42 pct. af (150.000 - 97.000)  |    22.260  |  
|   Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst  |    48.450  |  
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
