Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.4.3.2.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Ægtefællerne dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Særboets indkomstforhold for mellemperioden er omfattet af de almindelige regler i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 for dødsboer, der er fritaget for beskatning. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 67, stk. 3.

Det betyder:

  • Som udgangspunkt er afdødes forskudsindkomstskatter for dødsåret, som vedrører særboets indkomst, endelige. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 12.
  • De sædvanlige frister for dødsboet og Skattestyrelsen til at stille krav om afsluttende ansættelse for særboets mellemperiode gælder. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 2.
  • Reglerne om obligatorisk afsluttende ansættelse gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5.
  • De særlige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for mellemperioden gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 8.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.4.3.2.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
  • C.E.3.2 om de almindelige regler for dødsboer, der er fritaget for beskatning
  • C.E.4.3.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
  • C.E.12.3.1 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter virksomhedsskatteloven forud for dødsåret.

Bemærk

Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Indtægter og udgifter, der stammer fra fællesboets formue, indgår derfor ikke i dødsboet, men beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 68, stk. 1.

Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 Skattemæssig behandling af den længstlevende ægtefælle om den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle.

Ægtefællerne dør i samme indkomstår

Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter hovedreglen. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 67, stk. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan de afdødes indkomster skal fordeles mellem særboet og fællesboet, når

  • begge ægtefæller dør i samme indkomstår
  • særboet skiftes i forbindelse med førstafdødes død
  • fællesboet udleveres til ægtefællen til uskiftet bo
  • det uskiftede bo skiftes ved ægtefællens død.

Der er følgende forudsætning for eksemplet:

  • Manden dør den 5. marts 2023.
  • Hustruen dør 1. november 2023 og har ikke noget særbo - kun fællesboet, der skiftes nu.
  • Mandens særeje udgør:
    • Aktier, der før dødsfaldet har givet udbytte med 15.000 kr. (før tilbageholdt udbytteskat)
    • Bankindestående med vedhængende renter pr. dødsdagen udgør 3.000 kr., og tilskrevne renter pr. 31/12 udgør 5.000 kr.
  • Delingsformuen består af:
    • Obligationer med årlige renter 30.000 kr., der forfalder med halvdelen hver 2/1 og 1/7. (mandens bodel)
    • Bankindestående med vedhængende renter 2.000 kr. pr. 1/11 (=hustrus dødsdag) (mandens bodel).
    • Bankindestående med vedhængende renter 1.000 kr. pr. 1/11 (hustrus bodel)
  • Ægtefællerne har haft følgende A-indkomster:
    • Manden 45.000 kr.
    • Hustru 225.000 kr.
  • Ingen af ægtefællerne skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
  • Begge dødsboer er skattefritaget. Fordelingen gælder derfor mellemperiodernes indkomst.

Fordeling af indkomst i mellemperioden

Særbo

Fællesbo

Aktieudbytte

15.000

Renter af bankindestående 1. januar til mandens dødsdag

3.000

Afkast af førstdødes bodel:
Obligationsrenter - forfald i året

30.000

Obligationsrenter beregnet fra 1. juli til hustrus dødsdag

25.000

Renter af bankindestående 1. januar til hustrus dødsdag

2.000

Afkast af sidstafdødes bodel:
Renter af bankindestående beregnet til dødsdagen

1.000

A-indkomster:
Førstafdøde

45.000

Sidstafdøde

225.000

Samlet fordeling af indkomst

18.000

328.000

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.