Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.F.8.2.2.24.3.1 Ikke-diskrimineringsprincippet ved faste driftssteder

Indhold

Dette afsnit handler om den situation, hvor et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, har et fast driftssted i det andet land.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel om ikke-diskriminering
  • Undtagelse for personlige begunstigelser
  • Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted
  • Sammenligning.

Hovedregel om ikke-diskriminering

Efter DBO'en mellem de to lande må det land, hvor det faste driftssted ligger, (kildelandet), ikke beskatte det faste driftssted hårdere, end kildelandet beskatter egne hjemmehørende foretagender, der driver samme form for virksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 1. punkt

Forbuddet imod forskelsbehandling gælder for

  • Selve beskatningen. Det vil bl.a. sige beregningsgrundlag, opgørelsesmetode og skattesats.
  • De formaliteter, der omgiver beskatningen. Det vil bl.a. sige selvangivelsesregler, frister og betalingsregler.

Undtagelse for personlige begunstigelser

Personer, der er hjemmehørende i det andet land, har ikke krav på at få de samme lempelser, nedsættelser og personlige skattemæssige begunstigelser i kildelandet, som dette land giver hjemmehørende personer på grund af deres ægteskabelige stilling eller forsørgerpligt over for familie. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 2. punkt

Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted

Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2, som handler om, hvordan man opgør fortjenesten i et fast driftssted. Som udgangspunkt skal det faste driftssted betragtes som et selvstændigt og uafhængigt foretagende. Se afsnit C.F.8.2.2.7.2.1 Opgørelse af fortjeneste. Regler, som et land fastsætter for at kunne leve op til dette princip, strider ikke imod diskriminationsforbuddet i modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3. Se punkt 34 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 24.

Sammenligning

Når det skal vurderes, om et fast driftssted bliver diskrimineret, skal der laves en sammenligning. Der skal sammenlignes mellem det faste driftssted og et foretagende, der er hjemmehørende i kildelandet, som driver samme form for virksomhed og har en juridisk struktur, der er sammenlignelig med det faste driftssteds struktur. Hvis fx det faste driftssted tilhører en fysisk person i det andet land, er kildelandet ikke forpligtet til at opkræve skat i det faste driftssted med samme sats som den, der gælder for selskaber hjemmehørende i kildelandet. Her er den juridiske struktur i de to virksomheder ikke sammenlignelig.

Se også

  • C.F.8.1.1 om begreberne kildeland og bopælsland
  • C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begrebet foretagende
  • C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende
  • C.F.8.2.2.5 (artikel 5) om begrebet fast driftssted
  • C.F.8.2.2.7.2 (artikel 7) om hvordan man opgør fortjenesten i et fast driftssted.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.