C.F.8.2.2.26.1.5 Tavshedspligt
Modeloverenskomstens artikel 26, stk. 2, indeholder regler om tavshedspligt og om, hvornår oplysninger, som er modtaget fra et andet land, må videregives. Se pkt. 11-13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
Oplysninger, som er modtaget fra et andet land, er underlagt samme tavshedspligt som den, der gælder for oplysninger, som skatteforvaltningen selv har fået fra kilder i Danmark. De må kun videregives til myndigheder, der beskæftiger sig med
- ligning
- opkrævning
- tvangsfuldbyrdelse
- retsforfølgning
- afgørelse af klager
med hensyn til de skatter, der er omfattet af DBO'en. Det betyder, at oplysningerne må videregives til et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen, når en klagesag er under behandling. Domstolene må også få oplysningerne.
Desuden må myndigheder, der beskæftiger sig med tilsyn med ovenstående, også få oplysningerne. I Danmark er det Rigsrevisionen.
Endelig må oplysningerne bruges til andre formål og videregives til andre danske myndigheder, hvis oplysningerne kan bruges til dette formål i begge lande, og den kompetente myndighed i det land, oplysningerne stammer fra, giver udtrykkelig tilladelse til det.
Bemærk
Tavshedspligtsbestemmelsen er ikke udformet ens i alle DBO'er.
- Nogle DBO'er har ikke tilføjelsen om tilsynsmyndigheder med.
- Kun de nyeste DBO'er har bestemmelsen om brug og videregivelse til andre formål med. Denne bestemmelse blev først en obligatorisk del af modeloverenskomsten i 2012.
Landsskatteretten anså retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Luxembourg for at være begrænset iht. FVL § 15 a, stk. 1, og DBO'en artikel 26, stk. 2, på grund af en folkeretlig forpligtelse om begrænsning af aktindsigt. Se SKM2021.253.LSR.
Se også
- A.A.6.1.4.2 om særlig tavshedspligt i international ret
- C.F.8.2.2.2 (artikel 2) om skatter omfattet af DBO'en
- C.F.8.2.2.26.1.2 om den danske kompetente myndighed.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
