Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.F.8.2.2.26.1.8 Oplysninger, som man ikke må nægte at afgive

Indhold

Dette afsnit handler om oplysninger, som et land ikke må nægte at afgive.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Hvilke oplysninger skal udveksles?

Baggrund

Et land, der har fået en anmodning om oplysninger, kan i visse tilfælde afvise anmodningen. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3 og afsnit C.F.8.2.2.26.1.6 Tilfælde hvor oplysningerne ikke skal afgives.

Modeloverenskomstens artikel 26, stk. 5, opregner en række tilfælde, hvor et land ikke kan påberåbe sig modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3, som begrundelse for, at landet ikke vil afgive oplysninger. Stk. 5 er altså en undtagelse til stk. 3.

Baggrunden for undtagelsen er praksis, som visse lande før i tiden har anlagt for at afvise anmodninger om oplysninger begrundet i modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3:

  • Visse lande, der har regler om bankhemmelighed, har afvist at besvare anmodninger om bankoplysninger fra andre lande, fordi det ville stride imod bankhemmeligheden.
  • Visse lande har afvist at besvare forespørgsler om, hvem der ejer juridiske personer, fordi oplysningerne ikke findes eller kan fremskaffes.
  • Visse lande har afvist at besvare forespørgsler om juridiske konstruktioner, hvor en person agerer på vegne af en anden person, fordi oplysningerne ikke findes eller kan fremskaffes. Det er fx. trusts, fonde, stiftelser og tilfælde, hvor en person er forvalter eller formynder for en anden.    

Bemærk

Danmark har ikke benyttet disse begrundelse for ikke at besvare anmodninger fra andre landes kompetente myndigheder.

Hvilke oplysninger skal udveksles?

Modeloverenskomstens artikel 26, stk. 5, betyder, at landene skal udveksle oplysninger om:

  • Indeståender, rentetilskrivninger, kontobevægelser, overførsler mv., i banker og andre finansielle institutioner,
  • Ejerskab (både juridisk og reel ejer) til alle juridiske personer og
  • Ejerskab (både juridisk og reel ejer) i tilfælde af, at en person fungerer som repræsentant, forvalter, bemyndiget eller formynder for en anden person (engelsk: "nominee" eller "person acting in an agency or a fiduciary capacity").

Bemærk

Modeloverenkomstens artikel 26, stk. 5, er indsat i modeloverenskomsten i 2005. En stor del af Danmarks DBO'er indeholder derfor ikke denne bestemmelse.

Dette har ingen praktisk betydning for langt de fleste DBO'er. Danmarks regler om bankhemmelighed gennembrydes af skattekontrolloven, og oplysninger om både juridisk og reelt ejerskab til de fleste selskaber og andre juridiske konstruktioner er tilgængelige. Særligt sikrer SKL (skattekontrolloven) § 24, at oplysninger om selskaber, der ikke er kapitalselskaber, også er tilgængelige. En person, der er hjemmehørende i Danmark, og som fungerer som trustee i en trust oprettet efter lovgivningen i et land, der anerkender dette oprindelig angelsaksiske retsbegreb, skal også være i besiddelse af oplysninger om trusten.    

Derimod har modeloverenskomstens artikel 26, stk. 5, betydning i de tilfælde, hvor det andet land ikke vil afgive visse oplysninger. Det drejer sig især om bankoplysninger, og det drejer sig efter 2009 kun om enkelte lande.

Siden 2009 er en række af Danmarks ældre DBO'er blevet ændret ved protokoller, der ændrer artiklen om udveksling af oplysninger, således at modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4 og 5 nu er medtaget. 

Skattestyrelsen, ►Person Udland 5◄ - Kompetent Myndighed, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, kan vejlede om, fra hvilke lande der fortsat er problemer med at fremskaffe bankoplysninger.  

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.