Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.H.4.5.2 Hvordan genberegningen foretages

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan genberegningen foretages.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om genberegning
  • Fastlåsning af kompensationsberegningen.

Generelt om genberegning

Genberegningen foretages ved først at tilbageregne den nye 2020-vurdering til alle tidligere vurderingsår til og med 2011-vurderingen. Før tilbageregningen nedsættes både ejendomsværdien og/eller grundværdien med 20 pct. som følge af det såkaldte forsigtighedsprincip. Dernæst foretages en genberegning af ejendomsskatterne.

De vurderinger, der blev anvendt ved den oprindelige skatteberegning, blev i sin tid foretaget i 2011-niveau. De pågældende vurderinger blev videreført som almindelige vurderinger for de følgende vurderingsterminer, medmindre der er foretaget en omvurdering.

Eksempel

En ejerbolig blev vurderet til 2 mio. kr. i 2011. Denne vurdering er videreført som en 2013-vurdering, en 2015- vurdering, en 2017-vurdering og en 2018-vurdering. De fire (videreførte) vurderinger vil kunne påklages, når de første vurderinger efter ejendomsvurderingsloven er foretaget. Klages der fx over 2015-vurderingen, skal klagen behandles efter prisforholdene på dette tidspunkt.

Udbetaling af kompensationen vil derfor afhænge af, om genberegningen af de tilbageregnede 2020-vurderinger er højere eller lavere end ejendomsværdien på skattestopniveau henholdsvis grundskatteloftet for de enkelte år. Der vil kun ske udbetaling af kompensation i de tilfælde, hvor de reducerede og tilbageregnede 2020-vurderinger er lavere end skattestopniveauet henholdsvis grundskatteloftet. Se afsnit C.H.4.2 Ejendomme og vurderinger omfattet af tilbagebetalingsordningen om, hvilke vurderinger der er omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Fastlåsning af kompensationsberegningen

Kompensationstilbuddet genberegnes ikke, hvis der sker ændringer af betydning for beskatningen efter tidspunktet for beregningen af kompensationen. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 73, stk. 4. Kompensationen tilbydes derved ud fra forholdene på en fastlagt skæringsdato.

Kompensationstilbuddet vil således omfatte den opkrævede ejendomsværdiskat og grundskyld på tidspunktet for beregningen af kompensationstilbud. Retter ejendomsejeren eksempelvis oplysninger om, at ejendommen har været ubeboet, eller ændrer indkomstoplysninger på årsopgørelsen til brug for pensionistnedslag, vil der ikke skulle ske genberegning af kompensationstilbuddet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.