Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-174/08, NCC Construktion Danmark A/S

En byggevirksomheds salg af faste ejendomme, som den har opført for egen regning, kan ikke kvalificeres som "bitransaktioner vedrørende fast ejendom", når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. Domstolen slår desuden fast, at princippet om afgiftsneutralitet ikke kan være til hinder for, at en byggevirksomhed, som erlægger moms af byggeydelser, som den opfører for egen regning, ikke fuldt ud kan fradrage momsen vedrørende de generalomkostninger, der er afholdt i forbindelse med disse ydelser, når den omsætning, der følger af salget af det således opførte byggeri, er fritaget for moms.

Se afsnit D.A.21.3.4 Byggeri for egen regning ML §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning.

Bemærk, at dommen omhandler perioden før indførelsen pr. 1. januar 2011 af moms på salg af nye bygninger med evt. tilhørende jord, byggegrunde og særskilt leverede bebyggede grunde. Se evt. afsnit D.A.5.9.4 Momspligt ved levering af nye bygninger og afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde.

►Bemærk, at der er en fejl i præmis 31 i den danske sprogversion af dommen. "[K]un anses" skal retteligen være "ikke anses".◄

C-77/01, EDM

Et holdingselskabs årlige ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, og selskabets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, skal anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 19, stk. 2, andet punktum (Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2), for så vidt som disse transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af varer eller ydelser, for hvilke der skal betales moms. Det bemærkes hertil, at selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for "bitransaktioner".

C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL

Et finansielt provenu - renteindtægter - som selskabet, der administrerede fast ejendom, fik af investeringer foretaget for egen regning af midler betalt af ejere eller lejere af de faste ejendomme, skal indgå i omsætningen.

Domstolen fandt, at der ikke var tale om en bitransaktion, fordi der var tale om en investering, der lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed.

Landsskatteretten

SKM2026.229.LSR

►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift for perioden 1. januar - 31. december 2017. Sagen vedrørte, om salg af kapitalandele var foretaget som led i økonomisk virksomhed, og i givet fald, om salget af kapitalandelene skulle anses for bitransaktioner, jf. momslovens § 38, stk., 4. pkt., således at omsætningen ved salget ikke skulle medregnes til omsætningen ved opgørelsen af fællesregistreringens pro rata-sats, jf. momslovens § 38, stk. 1. Selskabet, der var ejet af H3, havde til formål at varetage H3s investeringer i fast ejendom med henblik på at skabe det størst mulige afkast til kunderne. Formålet med investeringerne var at udleje ejendomme i porteføljen på længere sigt. Med henblik på at skabe det bedste afkast til kunderne blev ejendomsporteføljen justeret fra tid til anden, hvilket betød, at der kunne blive købt og solgt fast ejendom. Selskabet havde i perioden solgt såvel et antal ejendomme (asset deals) som kapitalandele i forbindelse med salg af fast ejendom (share deals). Landsskatteretten fandt, idet salget af kapitalandelene var foretaget som led i tilpasning af selskabets ejendomsportefølje, at salget var foretaget i egenskab af afgiftspligtig person og herunder udført i forbindelse med økonomisk virksomhed. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at skelne mellem en asset deal og en share deal, hvorfor salget af kapitalandelene ikke skulle vurderes som en selvstændig aktivitet eller enkeltstående salg. Salget af kapitalandelene blev således anset for en integreret del af selskabets samlede øvrige salg af ejendomme. Selskabet udøvede således økonomisk virksomhed ved salg af kapitalandele, herunder levering mod vederlag. Spørgsmålet var herefter, om salget af kapitalandelene udgjorde bitransakti­oner, jf. momslovens § 38, stk. 1, 4. pkt. Landsskatteretten fandt, at salget af kapitalandelene afspejlede en del af selskabets erhvervsmæssige virksomhed og lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets øvrige aktivitet med fast ejendom, hvorfor aktiviteten ikke kunne anses for en bitransaktion. Omsætningen ved salget af kapitalandelene kunne ikke anses for at være af underordnet eller tilfældig karakter. Landsskatteretten fandt derfor, at det omhandlede omsætningsbeløb ikke kunne kvalificeres som en bitransaktion, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der skulle derfor ikke ses bort fra omsætningen fra salget af kapitalandelene, hvorfor denne skulle medregnes ved opgørelsen af fradragsprocenten, jf. momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.◄

►SKM2026.27.LSR◄

►Landsskatteretten fandt, at et selskabs omsætning i form af renteindtægter hidrørende fra to udlån kunne kvalificeres som omsætningsbeløb, som hidrørte fra passiv kapitalanbringelse (forstået som finansielle bitransaktioner), herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, jf. momslovens § 38, stk. 1. På baggrund heraf skulle omsætningen ikke medregnes i forbindelse med opgørelsen af pro rata-satsen, og adgangen til godtgørelse af elafgift skulle ikke nedsættes. Landsskatteretten ændrede skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og stadfæstede skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.◄