Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.11.6.3.3.1.1 Anskaffelse af ikke specialindrettede vare-/lastbiler ML § 41, stk. 1

Indhold

Dette afsnit beskriver hvornår og under hvilke omstændigheder små vare- og lastmotorkøretøjer kan anses at være udelukkende anvendt til virksomhedens momspligtige leverancer, når køretøjet ikke er specialindrettet. Fradrag for moms af anskaffelse af små vare- og lastmotorkøretøjer er nemlig betinget af at køretøjet udelukkende anvendes til virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Udelukkende anvendelse for virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter
  • Kørsel mellem hjem og arbejde
  • Bevisbyrde
  • Kørsel foretaget i virksomhedens interesse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

ML (momsloven) § 41, stk. 1 indeholder specielle regler for fradrag for anskaffelse af små vare- og lastmotorkøretøjer.

Fradrag for moms af anskaffelse af små vare- og lastmotorkøretøjer er betinget af at køretøjet udelukkende anvendes til virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Vare- og lastmotorkøretøjet skal altså udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke kun privat kørsel, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende.

Eksempelvis vil kørsel i forbindelse med salg af momsfri ydelser medføre at betingelsen for fradrag ikke er opfyldt.

Udelukkende anvendelse for virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter.

Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan nævnes

  • køretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bolig
  • køretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter
  • køretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser, (hvor betingelser for kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke er opfyldt)
  • brugeren beskattes af privat benyttelse af køretøjet, jf. TfS1986, 435MNA MNA1988, 1068 om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdspladser og TfS1996, 321MNA om formodning for privat brug
  • der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelse af køretøjet.

Som eksempler på momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes

  • køretøjet er forsynet med værktøj eller lignende, fx montørvogne eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder mv., jf. TfS1984, 568HD og MNA1988, 1068 om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdspladser og MNA1990, 1099 om vagtordning,
  • virksomheden skattemæssigt afskriver køretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Kørsel mellem hjem og arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende. Derfor er der ikke fradragsret for vognens købsmoms.

Eksempler fra retspraksis

En varebil er ikke udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, når

  • varebilen er anvendelig som alternativ til en privat bil
  • der ikke er en anden bil til rådighed
  • virksomheden er beliggende på bopælsadressen
  • det i øvrigt ikke er sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Se SKM2002.374.LSR.

En varebil er ikke udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, når

  • bilen anvendes til kørsel mellem virksomhedens forretningsadresse og indehaverens bopæl
  • bilen har været parkeret ved indehaverens bopæl uden for normal arbejdstid
  • virksomheden ikke heroverfor har sandsynliggjort, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Se SKM2005.85.LSR.

Bevisbyrde

Når en gulpladebil lejlighedsvis er parkeret direkte ved bopælen uden for arbejdstiden skal Skattestyrelsen ikke godtgøre, at der har været privat kørsel. I den situation er det ubetænkeligt at antage, at bilen ikke udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Se SKM2005.415.ØLR.

Hvis en gulpladebil der er egnet til privat kørsel er parkeret i nærheden af bopælen uden for arbejdstiden og der ikke rådes over en anden bil, skaber det en formodning for at bilen ikke udelukkende har været anvendt i forbindelse med levering af varer og ydelser. I den situation har den afgiftspligtige bevisbyrden for at varebilen ikke er anvendt privat. Se SKM2005.494.ØLR.

Når der ikke er sammenfald mellem virksomhedens adresse og den private bopæl, har Skattestyrelsen som udgangspunkt bevisbyrden for, at varebilen er medtaget til den private bopæl og dermed er anvendt privat. Bevisbyrden kan dog vende, hvis konkrete omstændigheder i sagen taler for, at bevisbyrden skal påhvile den afgiftspligtige. Den konkrete omstændighed kan fx være

  • et kørselsregnskab, der udviser kilometermæssige differencer eller
  • udlån af bil til formål, der ikke har sammenhæng med virksomheden.

Se SKM2006.537.ØLR.

Det må påhvile virksomheden at godtgøre, at varebilerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Når medarbejdere har anvendt varebiler til kørsel mellem privat bopæl og virksomhedens kontor, kan varebilerne som udgangspunkt ikke anses for udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. I den konkrete sag godtgjorde virksomheden, at der var skiftende arbejdssteder. Se SKM2008.252.LSR.

Når en gulpladebil er parkeret ved et familiemedlems bopæl pga. parkering ved en virksomhed, er til gene for trafikken, er det ikke herved godtgjort at bilen er anvendt privat. Se SKM2012.357.VLR.

Kørsel foretaget i virksomhedens interesse

I enkelte tilfælde og på særlige betingelser anses kørsel mellem hjem og arbejde dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge. Der er tale om følgende tilfælde:

  1. Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder
  2. Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning
  3. Kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året
  4. Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden
  5. Afhentning og afsætning af kollegaer når beordret
  6. Stop når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

Der må ikke køres svinkeærinder, dvs. foretages private indkøb mv. i tilknytning til kørslen. Se SKM2008.354.SKAT.

Ad 1) Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder

Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer, herunder lejlighedsvis kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted for at

  • supplere køretøjets lager af værktøj,
  • afhente arbejdssedler,
  • afhente tegninger eller lignende,

anses for at være foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge.

Se MNA1988, 1068.

Fradrag for anskaffelse, selvom der køres mellem hjem og skiftende arbejdssteder, er betinget af

  • at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl
  • at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet
  • at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Se TfS1986, 435MNA og MNA1988, 1068.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har. Det har alene betydning om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder, kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted. Se SKM2008.354.SKAT.

Der er tale om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder, når

  • medarbejderne har skiftende arbejdssteder
  • medarbejdernes kørsel til virksomhedens kontor kun sker lejlighedsvis for afhentning af fx højtryksrenser, iltapparater eller arbejdssedler og aflevering af køreregnskab/arbejdssedler
  • køretøjet er forsynet med det værktøj, der er nødvendig for arbejdet i form af fx sikkerhedsudstyr mv.
  • medarbejderne hverken må anvende eller rent faktisk ikke anvender varebilerne til private formål.

Se SKM2008.252.LSR.

Der er ikke tale om kørsel til skiftende arbejdssteder, når der for arbejdets udførelse ikke er et behov for relevant værktøj. Se SKM2008.549.SR.

Ad 2) Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning

Kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning, anses ikke for privat kørsel på betingelse af, at

  • kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • køretøjet er udstyret med værktøj eller lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med
  • brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat
  • der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.
  • det kan konstateres hvilket køretøj, der er brugt til de enkelte vagter
  • antallet af køretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang
  • den vagthavende skal være i tjeneste hele vagtperioden.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lignende forstås arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som fx deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for køretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lignende), må medarbejderen ikke anvende køretøjet til kørsel mellem de to adresser, da kørslen anses for privat. Hvis køretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde. Se TfS1999, 336TSS.

Ved kørsel til en midlertidig bolig i form af fx sommerhus, båd eller campingvogn, er det en betingelse, at der er sket en egentlig flytning til den midlertidige bolig for en periode. Der kan således ikke køres til den midlertidige bolig på enkelte dage eller for en enkelt weekend. Se SKM2008.685.SR. Det bindende svar omhandler specialindrettede køretøjer, men anses også for at gælde almindelige gulpladebiler.

Der er ikke tale om en vagtordning der medfører, at varebilen udelukkende kan anses for at blive anvendt til momspligtige formål, når ordningen indebærer, at medarbejderen har bilen med hjem hele året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt ved andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt. Se SKM2008.549.SR.

Ad 3) Kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året

Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder) anses for foretaget i virksomhedens interesse, når køretøjet den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen to gange. Se SKM2008.354.SKAT.

Forskellige medarbejdere kan bruge den samme bil mere end 25 gange tilsammen, uden at det har konsekvenser for betaling af moms og privatbenyttelsesafgift. Se SKM2016.508.SR.

Ad 4) Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden

Køretøjer kan benyttes til kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden. Kørsel til spisning eller afhentning af mad uden for arbejdstiden betragtes derimod som privat kørsel. Se SKM2008.354.SKAT.

Ad 5) Afhentning og afsætning af kollegaer når beordret

I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kolleger, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation. Se SKM2008.354.SKAT.

Ad 6) Stop når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute

Kørsel er fortsat erhvervsmæssig selvom medarbejderen

  • handler privat hos kunden
  • parkerer og arbejder hos A og derefter går hen og handler privat i B, som ligger lige ved siden af A
  • på sin erhvervsmæssige rute standser for at købe fx mad, drikkevarer eller cigaretter til forbrug i arbejdstiden, når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute. Der må ikke samtidig foretages private indkøb til forbrug udenfor arbejdstid hverken i den butik hvor maden mv. købes eller i nærliggende butikker.

Se SKM2008.685.SR. Det bindende svar omhandler specialindrettede køretøjer men anses også for at gælde almindelige gulpladebiler.

Kørsel er fortsat erhvervsmæssig hvis medarbejderen foretager et stop som er erhvervsmæssigt begrundet, fx for at tanke brændstof og i den forbindelse foretager private indkøb til forbrug uden for arbejdstid i den butik, hvor brændstoffet købes. Det er en forudsætning at brændstoffet betales i butikken. Der må dog ikke foretages private indkøb til forbrug uden for arbejdstid i nærliggende butikker.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1984, 568HD

Sagen vedrørte telefonselskabet T, som besad ca. 1200 varevogne under 3 tons. Telefonselskabet havde indgået en ordning med sine montører, hvorefter disse kunne benytte vognene, der medførte værktøj og reservedele, til kørsel mellem hjem og de abonnenter, hos hvem de skulle udføre installations- eller reparationsarbejder. Højesteret anså telefonselskabet for berettiget til at fratrække moms for disse vogne i sit momsregnskab med henvisning til det anførte i dissensen til landsrettens dom.

Af dissensen fremgik, at tjenestevognene, der var særligt indrettet til service og montering, og som medførte værktøj og reservedele, var stationeret på montørernes bopæle for at fremme det sagsøgende selskabs rationelle og effektive drift. Kørslerne fra bopæl til første arbejdssted og fra sidste arbejdssted tilbage til bopælen var organiseret, i selskabets tjeneste og som et led i selskabets omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Uanset at de ansatte herved sparede befordringsudgifter, som de ellers ville have haft, vedrørte kørslerne med tjenestevognene, der alene er indkøbt til brug for selskabet, udelukkende den nævnte omsætning, til hvilken de er nøje knyttet. Momsen ved indkøb af vognene kunne derfor medregnes til selskabets indgående moms.

Højesteretsdommen medfører en praksis om fradragsret ved kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, se bl.a. TfS1986, 435MNA.

Landsretsdomme

SKM2012.357.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en leaset varebil på gule plader, der ud over at være benyttet erhvervsmæssigt i appellantens bodegavirksomhed til transport af drikkevarer, også blev benyttet til privat kørsel af appellantens far med den følge, at appellanten alene var berettiget til at fradrage 1/3 af købsmomsen efter ML (momsloven) § 41, stk. 3. Landsretten fandt, at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at varebilen havde været anvendt privat. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var fremkommet oplysninger i sagen, som gav grundlag for at tilsidesætte appellantens oplysninger om baggrunden for en konkret kørsel i bilen ved SKATs kontrolbesøg, hvor appellantens far kom kørende i bilen. Landsretten fandt også, at det ikke kunne lægges til grund, at appellantens far dagligt anvendte bilen til kørsel mellem hjemmet og bodegavirksomheden.

Tidligere SKM2011.500.BR

SKM2006.537.ØLR

Et ægtepar drev sammen virksomhed i personligt regi med forskellige ydelser inden for grafisk design, animation mv. Ægtefællernes virksomhed blev drevet fra lejede lokaler beliggende få kilometer fra ægtefællernes bopæl. Skatteministeriet gjorde for landsretten gældende, at bevisbyrden i sager om fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, skulle svare til bevisbyrden i sager om beskatning af værdien af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, jf. herved SKM2005.138.HR. Ministeriet anerkendte således, at skattemyndighederne, som udgangspunkt har bevisbyrden for, at bilen er medtaget til den private bopæl og dermed er anvendt privat, når der ikke er sammenfald mellem virksomhedens adresse og den private bopæl. Bevisbyrden kan dog vende, hvis konkrete omstændigheder i sagen taler for, at bevisbyrden skal påhvile skatteyderen. I sagen havde ægtefællerne fremlagt et kørselsregnskab, der udviste betydelige kilometermæssige differencer. Af kørebogen fremgik det også, at bilen havde været udlånt til formål, der ikke havde sammenhæng med virksomheden. Landsretten udtalte, at selvom det måtte lægges til grund, at varevognen ikke havde været parkeret ved sagsøgernes bopæl, måtte det under de konkrete omstændigheder påhvile sagsøgerne at sandsynliggøre, at varevognen ikke havde været anvendt til privat kørsel.

SKM2005.494.ØLR

Det måtte lægges til grund, at bilen, der var velegnet til privat kørsel, uden for almindelig arbejdstid stod parkeret i nærheden af direktørens private bopæl, at han ikke selv rådede over en anden bil og ikke førte kørselsregnskab, medens han havde rådighed over bilen.

Disse forhold begrundede en formodning for, at bilen ikke udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Landsretten fandt ikke, at virksomheden heroverfor havde godtgjort, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Det blev i den forbindelse bemærket, at kørselsregnskabet, der er udarbejdet flere år senere til brug for retssagen, ikke kunne tillægges væsentlig betydning som bevis for en rent erhvervsmæssig brug af bilen.

SKM2005.415.ØLR

Tegnestuen havde anskaffet to biler indregistreret på gule plader, og det var anmeldt til Centralregisteret for Motorkøretøjer, at bilerne udelukkende blev erhvervsmæssigt anvendt. Tegnestuen havde foretaget fradrag for købsmoms. Bilerne havde lejlighedsvis været parkeret ved skatteyderens private bopæl, og der var ikke ført kørebog. Skatteyderen gjorde gældende, at bilerne ikke havde været anvendt privat, og at skattemyndighederne måtte godtgøre, at der havde været privat kørsel. Landsretten udtalte vedrørende momssagen, at efter sagens oplysninger om brugen af bilerne var det ubetænkeligt at antage, at bilerne ikke efter momslovgivningen kunne anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2008.252.LSR

Det bemærkes, at udgangspunktet efter ML (momsloven) § 41, stk. 1, er at virksomheden ikke har momsfradragsret for anskaffelsen af de omhandlede varebiler. Det måtte påhvile virksomheden at godtgøre, at varebilerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det fremgår af sagens oplysninger, at de pågældende medarbejdere har anvendt de omhandlede varebiler til kørsel mellem privat bopæl og virksomhedens kontor. Ved sådan kørsel kan varebilerne i momsmæssig henseende som udgangspunkt ikke anses for udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der kan herved henvises til SKM2005.415.ØLR og SKM2005.494.ØLR. Retten skal tillige henvise til TfS 1984.568 H.

Retten fandt, at medarbejderne havde skiftende arbejdssteder, og at deres kørsel til virksomhedens kontor måtte karakteriseres som lejlighedsvis kørsel for afhentning af højtryksrenser, iltapparater eller arbejdssedler og aflevering af køreregnskab/arbejdssedler. Endvidere findes det dokumenteret, at køretøjerne var forsynet med det nødvendige værktøj for arbejdet i form af sikkerhedsudstyr mv. Ud fra de foreliggende oplysninger blev det lagt til grund, at medarbejderne hverken måtte anvende eller rent faktisk anvendte varebilerne til private formål. De omhandlede varebiler kunne derfor anses for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Højesteretsdommen TfS1984, 568HD medfører en praksis om fradragsret ved kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, se bl.a. TfS1986, 435MNA.

Bemærk, at den adgang der er indført til kørsel mellem hjem og arbejde i et specialindrettet køretøj medfører at reglerne om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for kørsel i specialindrettede køretøjer. Se SKM2008.354.SKAT. Dette er også nævnt i SKM2008.447.SR.

SKM2005.85.LSR

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at den omhandlede varebil udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der blev derved lagt vægt på, at bilen blev benyttet af virksomhedens indehaver, og at bilen efter det oplyste havde været anvendt til kørsel mellem virksomhedens forretningsadresse og indehaverens bopæl, samt at bilen havde været parkeret ved indehaverens bopæl uden for normal arbejdstid. Virksomheden havde ikke heroverfor sandsynliggjort, at varebilen udelukkende blev anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, og det derfor var med rette, at virksomheden ikke var berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelsen.

SKM2002.374.LSR

Vedrørende moms af udgifter til anskaffelse af varebil fandt Landsskatteretten efter det oplyste ikke, at bilen kunne anses udelukkende at have været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Retten lagde herved vægt på, at bilen var anvendelig som alternativ til en privat bil, at klageren ikke rådede over en anden bil, at der var tale om en virksomhed ejet og drevet af klageren, og at virksomheden lå på bopælsadressen. Klageren havde ikke sandsynliggjort, at bilen udelukkende blev anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Klageren var herefter ikke berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebilen.

TfS1996, 321MNA

Momsnævnet nægtede fradragsret i forbindelse med køb af en varevogn på højst 3 ton. Advokaten anførte bl.a., at momssagen skulle bedømmes isoleret, og at nævnet ikke måtte lade sin afgørelse påvirke af, at skattemyndighederne statuerede privat brug af varevognen, uden at dette var anket. Når skattesagen ikke blev yderligere forfulgt over for skattemyndighederne, skyldtes det de særlige bevisbyrderegler, der gælder på området, når der ikke er ført kørebog af virksomheden. Klageren havde så bevisbyrden for, at vognen blev anvendt 100 pct. erhvervsmæssigt, når han (eller ægtefælle/samlever) ikke havde en personvogn. Nævnet besluttede at stadfæste afgørelsen. Nævnet fandt det under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren ikke havde ført kørebog for anvendelse af varevognen, og ikke havde en personvogn, at der var en formodning for privat brug af vognen. Nævnet fandt det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren havde benyttet varevognen til privat kørsel.

MNA1990, 1099

En naturgasvirksomhed havde af hensyn til forsyningssikkerheden og som service over for kunderne en vagtordning, hvorefter medarbejderne kunne tilkaldes uden for almindelig arbejdstid. Denne service var betinget af, at medarbejderen havde en fuldt udstyret varevogn med værktøj og kommunikationsmidler til rådighed. De medarbejdere, der deltog i vagtordningen, skulle være til rådighed alle døgnets 24 timer, uanset hvor de opholdt sig. Denne ordning medførte store begrænsninger i det vagthavende personales bevægelsesfrihed. Virksomheden fandt, at vognene næsten udelukkende blev brugt i driften. Det fremgik af virksomhedens kørselsreglement, at vognene ikke var til privat brug, herunder transport til og fra arbejdspladsen. Virksomheden mente derfor, at fradragsretten i forbindelse med vognenes anskaffelse ikke burde begrænses. Nævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde fuld fradragsret for momsen ved disse vognes anskaffelse. Nævnet fandt ikke, at kørslen under de anførte omstændigheder kunne betegnes som egentlig privat benyttelse af køretøjerne. Der var ikke tale om, at arbejdsgiverens vogne bruges til fx feriekørsel, men om, at medarbejderne kunne deltage i familiefester og lignende inden for området og med stærke begrænsninger, som anført foran: Når medarbejderne havde vagt, var de i virksomhedens tjeneste - uanset hvor de befandt sig.

MNA1990, 1099 omhandler naturgasvirksomheders vagtordninger men anses også for at gælde virksomheder inden for servicesektoren, se TfS1999, 336TSS og andre sektorer, se SKM2008.354.SKAT.

MNA1988, 1068

Nævnet traf afgørelse om, at vognene, bortset fra de to ledelsesvogne, udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt under de omstændigheder som firmaet havde oplyst. Kørsel mellem medarbejdernes bopæl og skiftende arbejdspladser, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted, samt kørsel mellem skiftende arbejdssteder kunne herefter anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser på betingelse af,

  • at vare- eller lastvognene var forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der var etableret et lager på medarbejderens bopæl,
  • at virksomheden havde ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastvognene,
  • at medarbejderne ikke måtte og ikke anvendte vare- eller lastvognene til private formål, og
  • at medarbejderne ikke blev beskattet for benyttelse af vare- eller lastvognene.

Momsnævnsafgørelsen er gengivet i TfS1988, 528MNA

TfS1986, 435MNA

Med udgangspunkt TfS1984, 568HD gives nærmere regler for fradragsret for moms ved anskaffelse og drift af varevogne og lastvogne, der anvendes til kørsel af medarbejdere mellem bopæl og skiftende arbejdssteder og mellem skiftende arbejdssteder.

Vare- og lastvogne:

Det tillades herefter, at kørsel mellem medarbejdernes bopæl og skiftende arbejdssteder samt kørsel mellem skiftende arbejdssteder anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser på betingelse af,

  • at der eksisterer en fast aftalt ordning om brugen af køretøjerne,
  • at vare- eller lastvognen er forsynet med værktøj eller lignende, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl,
  • at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- og lastvognen,
  • at medarbejderen ikke må og ikke anvend vare- eller lastvognen til private formål, og
  • at medarbejderen ikke beskattes for benyttelse af vare- eller lastvognen.

Skatterådet

SKM2016.508.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at de 25 gange, der undtagelsesvist og maksimalt må køres mellem medarbejderens hjem og den faste arbejdsplads også gælder for den enkelte bil, såfremt der er tale om en varebil, hvor anvendelsen kan have moms- og afgiftsmæssige konsekvenser, dvs. at forskellige medarbejdere kan bruge den samme bil mere end 25 gange tilsammen, uden at det har konsekvenser for betaling af moms og privatbenyttelsesafgift.

SKM2014.543.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere (montører), der har firmabil på gule plader, kan fragte deres private campingvogn til brug for overnatning ud på en campingplads nær et arbejdssted uden, at det vil blive betragtet som privat kørsel.

Skatterådet bekræfter, at spørgers medarbejdere, der ønsker at fragte deres private campingvogn ud til et overnatningssted nær arbejdsstedet, skal købe dagsbevis til privat kørsel i firmabilen på gule plader.  

SKM2008.685.SR

Ved kørsel i specialindrettede køretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, til en midlertidig bolig i form af fx sommerhus, båd eller campingvogn er det en betingelse, at der er sket en egentlig flytning til den midlertidige bolig for en periode. Der kan altså ikke køres til den midlertidige bolig på enkelte dage eller for en enkelt week-end.

Spørger har fradragsret for moms af anskaffelse af specialindrettede køretøjer,

  • hvis medarbejderne parkerer og arbejder hos A og derefter går hen og handler privat i B, som ligger lige ved siden af A, da kørslen til A alene er erhvervsmæssigt begrundet
  • hvis medarbejderne gør stop på en erhvervsmæssig rute (eksempelvis i forbindelse med kørsel mellem to kunder) for at købe cigaretter eller sodavand til sig selv

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke er noget til hinder for at gøre stop, når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

SKM2008.549.SR

Efter SKATs opfattelse er det meningen med reglerne om kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, at man uden momsmæssige konsekvenser skal have mulighed for at tage en bil med hjem for at varetage en tilkaldevagt ud over den almindelige arbejdstid i en kortere periode.

Der er ikke tale om en vagtordning der medfører, at varebilen udelukkende kan anses for at blive anvendt til momspligtige formål, når medarbejderen har bilen med hjem hele året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt ved andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt. SKAT finder ikke, at en sådan ordning kan anses for omfattet af praksis som beskrevet i SKM2008.354.SKAT. Der er ikke tale om kørsel til skiftende arbejdssteder, som medfører, at varebilen udelukkende anvendes til momspligtige formål. Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer er en snæver undtagelse til hovedreglen om, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og det er efter SKATs opfattelse afgørende, at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj. Arbejdsopgaverne med vægterrunder og ærindekørsel kræver efter SKATs opfattelse ikke relevant værktøj. Det er derfor SKATs opfattelse, at betingelserne for kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer ikke er opfyldt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.