D.A.20.5.2.1 Periodisering af momskrav i konkurs
Indhold
Afsnittet beskriver retningslinjerne for, hvilken periode et momskrav og efterfølgende reguleringer skal henføres til.
Afsnittet indeholder:
- Periodisering af momskravet i konkursordenen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Periodisering af momskravet i konkursordenen
Når en virksomhed er under konkursbehandling, er det afgørende for momskravets stilling i konkursordenen, hvornår kravet anses for at være stiftet.
Når der afsiges konkursdekret over en momsregistreret virksomhed, skal de momspligtige leverancer, der er foretaget indtil konkursen, henføres til virksomhedens momsregnskab og medregnes til momsgrundlaget for tiden indtil konkursen.
Der kan forekomme situationer, hvor den konkursramte virksomhed har leveret en vare eller ydelse forud for konkursen, men det er konkursboet, der udsteder faktura for leverancen efter konkursen. I disse tilfælde anses momskravet, i relation til konkurslovens regler, for at være stiftet på det tidspunkt, hvor varen eller ydelsen er leveret. Moms af disse fakturaer skal derfor indgå i den konkursramte virksomheds momstilsvar for perioden forud for konkursen.
For de leverancer, som konkursboet foretager, sker både levering og fakturering som udgangspunkt efter afsigelse af konkursdekret. For disse leverancer skal momsen som hovedregel indgå i konkursboets momstilsvar for den periode, hvor fakturering er sket.
Igangværende arbejder
Når en momsregistreret virksomhed har været under rekonstruktionsbehandling, skal moms af leverancer indtil fristdagen angives for perioden før fristdagen. For igangværende byggearbejder og lign., som ikke fuldt ud er faktureret til modtageren, skal der med fristdagen som skæringstidspunkt ske særskilt fakturering af værdien af den resterende del af det udførte arbejde. Opgørelsen af denne værdi baseres på en faktisk opgørelse pr. fristdagen, dvs. stadeværdi med fradrag af allerede fakturerede og/eller modtagne acontobeløb, eventuelt beregnet i forhold til den entreprisesum, der er aftalt for de pågældende leverancer.
Hvis et bo selv forestår færdiggørelsen af et igangværende arbejde, men undlader at foretage den nævnte opgørelse pr. fristdagen, skal arbejdet faktureres som svarende til forskellen mellem de beløb, den afmeldte virksomhed har faktureret før fristdagen (acontobetalinger), og den aftalte entreprisesum inkl. eventuelle reguleringer. I sådanne tilfælde skal leverancerne som helhed (det af konkursboet fakturerede beløb) henføres til konkursboets momsregnskab som omsætning på faktureringstidspunktet.
Se også
- afsnit D.A.7.2 Leverancer ML §§ 23 og 24 om momspligtens indtræden for leverancer
- afsnit D.A.11.2 Tidspunktet for fradragsrettens indtræden om tidspunktet for fradragsrettens indtræden
- afsnit D.A.15 Opgørelsen af momstilsvaret ML § 56 om opgørelse af momstilsvaret.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| U.1984.615V | Sagen vedrørte et interessentskab, som havde opnået tvangsakkord. Interessentskabet anmeldte et negativt momstilsvar vedrørende moms af honorarer for advokat- og revisorbistand i forbindelse med tvangsakkorden. Toldvæsenet foretog modregning i beløbet til dækning af sit tilgodehavende for skyldig moms pr. betalingsstandsningsdagen forud for tvangsakkorden. Toldvæsenet fandtes efter KL § 163, jfr. § 42, at være berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms pr. betalingsstandsningsdagen forud for tvangsakkorden i interessentskabets negative momstilsvar. Honorarkravene ansås for stiftet forud for tvangsakkordforhandlingernes åbning, for så vidt angik den del af honoraret, der svarede til arbejde udført før dette tidspunkt. Uanset bestemmelserne i ML (momsloven) § 15, stk. 4, jf. § 13, stk. 2, om faktureringstidspunktets betydning og uanset, at sagsøger på tidspunktet for tvangsakkordforhandlingernes åbning endnu ikke kunne opgøre refusionskravet, fandtes sagsøgtes krav mod toldvæsenet på refusion af moms af vederlagene - i relation til konkurslovens regler om modregning - at måtte anses for stiftet forud for tvangsakkordforhandlingernes åbning i samme omfang som selve honorarkravene. | |
| SKM2022.124.SR | Sagen vedrørte en spørger, som var taget under konkursbehandling. Som følge af konkursen ophørte spørgers medlemskab af andelsselskabet H1. Spørger havde efterfølgende fået udbetalt indestående på spørgers personlige ansvarlige konto, andelshaverkonto, forrentning af andelshaverkonto og andel af overskud fra H1’s salg af et datterselskab. Skatterådet bekræftede, at momspligten for de nævnte betalinger indtræder på faktureringstidspunktet, hvis efterbetalingsfaktura udstedes umiddelbart efter repræsentantskabets beslutning om udbetaling af beløbene. | |
| SKM2022.72.SR | Spørger havde forud for Spørgers konkurs udstedt fakturaer for fremleje af bygninger og oplagsplads dækkende en periode på 1 år. Fakturaerne blev betalt til konkursboet efter afsigelse af konkursdekret. Skatterådet bekræftede, at momsen af lejen skulle henføres til momsperioden forud for dekretdagen. | |
| Skatteministeriet | ||
| AFG 923, 1985 | Der var rejst spørgsmål om periodisering af indgående afgift af advokat- og revisorydelser præsteret under en virksomheds betalingsstandsning og efterfølgende konkursbehandling. Ministeriet for skatter og afgifter meddelte, at der principielt burde ske en opdeling af vederlaget for de omhandlede ydelser svarende til det arbejde, som den pågældende advokat/revisor havde udført henholdsvis før og efter konkursens indtræden (konkursdekretets afsigelse). Afgiften af vederlaget for det arbejde, der var udført før betalingsstandsningen, respektive i betalingsstandsningsperioden, medregnes herefter til virksomhedens indgående afgift, medens afgiften for det arbejde, der var udført efter konkursens indtræden, medregnes til boets indgående afgift. Modregning over for virksomheden, henholdsvis boet, kunne ske efter de gældende regler. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed