Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.3.1.4.2.1 Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved begrebet udnyttelse af materielle eller immaterielle goder.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Styresignal om solcelleanlæg, husstandsvindmøller mv.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

Om modtagelse af gratis internetydelser i bytte for samtykke til at anvende persondata, se omtalen af momsudvalgets retningslinje i D.A.4.1.2 Levering mod vederlag.

Styresignal om solcelleanlæg, husstandsvindmøller mv.

Skattestyrelsen har den 19. december 2018 udsendt et styresignal - SKM2018.638.SKTST - bl.a. med følgende indhold:

"Baggrunden for ændring af praksis

Landsskatteretten har i SKM2016.484.LSR truffet afgørelse om, at levering af elektricitet fra et solcelleanlæg, der er omfattet af den gamle ordning med nettoafregning af el på årsbasis, anses for selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektricitet mod vederlag. Der kan ikke stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget. Solcelleanlægget kan dermed momsregistreres efter ML (momsloven) § 47, selvom den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr.

Landsskatteretten har i SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR endvidere truffet afgørelse om, at der ikke skal betales udtagningsmoms, jf. ML (momsloven) § 5, stk. 1, og § 28, stk. 1, for den mæng­de produceret elektricitet, som en solcelleejer har leveret til elselskabet, og som medfører en nedsættelse af klagerens elregning.

Momsgrundlaget for denne mængde elektricitet skal derimod opgøres efter ML (momsloven) § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, og SKM2016.484.LSR, hvorefter der skal betales "byttemoms" af den elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge.

Landsskatteretten har i SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR endelig truffet afgørelse om, at momsgrundlaget, hvoraf der skal betales udtagningsmoms, dvs. den elektricitet, der ikke er leveret til elselskabet mod vederlag i form af penge eller elektricitet, men derimod forbrugt direkte af klageren selv i produktionsøjeblikket i den private husholdning, skal opgøres efter ML (momsloven) § 28, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. ML (momsloven) § 28, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at anvende en fast afskrivningsperiode på 5 år. Der skal derfor ved opgørelsen af fremstillingsprisen for den udtagne elektricitet tages udgangspunkt i den faktiske fremstillingspris, herunder den faktiske leve- og brugstid for solcelleanlægget.

Ny praksis

Driften af små solcelleanlæg og husstandsvindmøller, der er omfattet af den gamle ordning med nettoafregning af el på årsbasis, anses for selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektricitet mod vederlag. Der kan ikke stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget. Solcelleanlægget og husstandsvindmøllen kan dermed momsregistreres, jf. ML (momsloven) § 47 og § 49, stk. 1, om frivillig registrering.

Derudover skal momsregistrerede virksomheder, der er tilmeldt nettoafregning på årsbasis, opgøre moms af deres leverancer mv. på følgende måde:

  1. Der skal kun betales udtagningsmoms af den elektricitet, der er forbrugt af ejeren selv i produktionsøjeblikket i den private husholdning, dvs. den elektricitet, som ikke er leveret til elselskabet. Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal der tages udgangspunkt i den faktiske fremstillingspris, herunder den faktiske leve- og brugstid for solcelleanlægget/husstandsvindmøllen, jf. ML (momsloven) § 28, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.
  2. Der skal betales "byttemoms" af den elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge. Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1. Værdien er uden de afgifter, som egenproducenterne er fritaget for at betale.

Ændringen vedrørende udtagningsmoms gælder også for andre momsregistrerede virksomheder vedrørende solcelleanlæg og vindmøller end de små solcelleanlæg og husstandsmøller.

Ændringen vedrørende byttemoms gælder ikke for disse andre momsregistrerede virksomheder, da hele produktionen, bortset fra den mængde strøm, som forbruges i produktionsøjeblikket eller eventuelt inden for en time, leveres til elnettet mod vederlag i penge.

Hidtidig praksis om, at momsregistrerede ejere, der er tilmeldt nettoafregning på årsbasis, skal betale moms af den betaling i form af penge, som ejeren modtager fra elselskabet for årets overskudsproduktion, er ikke ændret af afgørelserne fra Landsskatteretten og opretholdes dermed, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1.

Eksempel

Anlægget er købt for 100.000 kr. moms 25.000 kr. Anlæggets levetid er efter en konkret vurdering fx 20 år. Hvis anlægget producerer 5.000 kwh pr. år er fremstillingsprisen pr. kwh (eksemplet er forsimplet, således at der ikke indgår andre omkostninger end købsprisen):

100.000 kr. : 20 år = 5.000 kr. : 5.000 kwh = 1 kr. ekskl. moms.

Hvis anlægget producerer 5.000 kwh og den private husstand forbruger 4.000 kwh, heraf 2.000 kwh som direkte forbrug, dvs. at der er en overskudsproduktion på 1.000 kwh, skal momsen opgøres således:

  1. Almindelig moms af overskudsproduktionen, som sælges mod betaling i penge, fx 1 kr. pr. kwh, dvs. 1.000 kwh x 1 kr. = 1.000 kr. x 25 pct. = 250 kr. i moms.
  2. Byttemoms af den elektricitet, der er leveret til elnettet og byttet med anden elektricitet. Hvis elektriciteten kan købes uden afgifter for fx 1 kr. pr. kwh, skal der betales "byttemoms" af 2.000 kwh, dvs. 2.000 kwh x 1 kr. = 2.000 kr. x 25 pct. = 500 kr. i moms.
  3. Udtagningsmoms af den direkte forbrugte elektricitet på 2.000 kwh, dvs. 2.000 kwh x fremstillingsprisen pr. kwh på 1 kr. = 2.000 kr. x 25 pct. = 500 kr. i moms.

Den samlede momsbetaling for det respektive produktionsår udgør således samlet i alt 1.250 kr.

Fra den 1. juli 2015 er der omvendt betalingspligt på levering af elektricitet til elselskabet. Det betyder, at anlægsejeren fra denne dato ikke skal indbetale almindelig moms af overskudsproduktionen og byttemoms. Den samlede momsbetaling for det respektive produktionsår udgør herefter kun udtagningsmoms på i alt 500 kr. 

Andre virksomheder end virksomheder vedrørende solcelleanlæg og vindmøller

Ændringen, der følger af Landsskatterettens afgørelser SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR vedrørende opgørelse af udtagningsmoms, gælder også for andre momsregistrerede virksomheder end solcelleanlæg og vindmøller. Ændringen finder også anvendelse for andre momsregistrerede virksomheder, hvor der er fastlagt en opgørelsesmetode for udtagningsmomsen, som er en anden end opgørelse på grundlag af den faktiske levetid.

Ændringen omfatter opgørelse af udtagningsmoms for både varer og ydelser."

Bemærk

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Se forarbejderne (Lovforslag 124, folketingsåret 1993-94) til ML (momsloven) § 3. Der skal dog som nævnt være tale om indtægter af en vis varig karakter. Se omtalen af dommen i sag C-230/94, Renate Enkler, i afsnit D.A.3.1.4.2.2.

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c). Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Sag C-655/19, LN

Artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den transaktion, hvorved en person erhverver en fast ejendom, som er genstand for en tvangsfuldbyrdelsesprocedure, der er indledt med henblik på inddrivelse af et tidligere ydet lån, og som derefter sælger denne faste ejendom, ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i denne bestemmelses andet afsnit, når denne transaktion alene udgør udøvelse af ejendomsretten og forsvarlig privat formueforvaltning, således at den nævnte person ikke i forbindelse med den omtalte transaktion kan anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i nævnte bestemmelses første afsnit.

Domstolen præciserer, at tvisten i hovedsagen, som beskrevet af den forelæggende ret, og dennes præjudicielle spørgsmål ikke vedrører salg af fast ejendom, der anses for at indgå i direkte forlængelse af økonomisk virksomhed i form af ydelse af lån, der udøves af den afgiftspligtige person.

Se også D.A.4.1.3 Danske undtagelser Danske undtagelser om forsikringsselskaber, finansieringsselskaber m.fl.´s salg af visse varer.

C-331/14, Kezic

Kezic købte som privatperson syv grunde. Han opførte et indkøbscenter på grundene. Fem af grundene henførte han til sin virksomheds formue, og to af grundene forblev i hans private formue.

Da Kezic solgte indkøbscenteret, fakturerede han moms på de fem grunde og tilhørende del af indkøbscenteret. Han fakturerede ikke moms for de to grunde med tilhørende del af indkøbscenteret, idet han mente at sælge som privatperson.

Domstolen udtalte, at salget af de to grunde ikke henhørte under Kezic´almindelige udøvelse af sin ejendomsret, men at det indgik i hans økonomiske virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende.

C-219/12, Fuchs Driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

Se  også styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. 

Se tillige styresignal SKM2018.638.SKTST.

C-504/10, Tanoarch s.r.o.

Hvis overdragelsen af en andel af et sameje af en opfindelse kan anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret, kan overdragelsen, selv om der ikke er sket nogen patentering, derfor i princippet udgøre momspligtig økonomisk virksomhed.

Om dommen og misbrug, se D.A.3.4 Misbrug.
C-180/10 og C-181/10, Slaby, Kuc og Jeziorska-Kuc

Levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for momspligtigt, hvis den pågældende medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Momssystemdirektivet - uanset transaktionens permanente karakter eller spørgsmålet om, hvorvidt personen, der har foretaget leveringen, driver virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder - forudsat at transaktionen ikke udgør en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

En fysisk person, der har udøvet landbrugsvirksomhed på et bestemt areal, som senere - som følge af en ændring af lokalplanen, der ikke er udtryk for personens vilje - er blevet omdannet til grundstykker beregnet til bebyggelse, skal, når vedkommende påbegynder salg af jordarealet, ikke anses for afgiftspligtig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, i Momssystemdirektivet, såfremt salget indgår som led i forvaltningen af personens personlige formue.

Hvis personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder - som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Momssystemdirektivet - skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en afgiftspligtig person.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.

C-369/04, Hutchison 3G UK Ltd m.fl.

Tildeling af licenser (såsom licenser til tredjegenerations-mobilkommunikation, de såkaldte »UMTS-licenser«, der foretages af den nationale tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for frekvenstildelingen, ved afholdelse af auktion over brugsrettigheder til teleudstyr), er ikke er økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1 og 2, i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1). Derfor er tildelingen af licenser ikke omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde.

Selv om der i forbindelse med tildeling af licenser opkræves et gebyr, ændrer det ikke på den retlige kvalifikation af denne virksomhed.

C-284/04, T-Mobile Austria GmbH m.fl.

Tildeling af rettigheder (såsom brugsrettigheder til frekvenser inden for det elektromagnetiske spektrum med henblik på levering af mobilkommunikationstjenester til offentligheden, der foretages af den nationale tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for frekvenstildelingen, ved afholdelse af auktion), er ikke økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 2, i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1). Derfor er tildeling af rettigheder ikke er omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde.

Selv om der i forbindelse med tildeling af licenser opkræves et gebyr, ændrer det ikke på den retlige kvalifikation af denne virksomhed.

C-230/94, Renate Enkler

Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet, der anses som økonomisk virksomhed, når udlejningen iværksættes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsretten

SKM2022.201.VLR

Sagen handlede om, hvorvidt appellanten i indkomstårene 2014-2016 kunne anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skatte- og momsmæssig henseende, således at han var berettiget til at foretage, dels skattemæssige fradrag for virksomhedens underskud, dels fradrag for købsmoms.

Landsretten fandt ikke, at appellanten havde godtgjort, at virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skatte- og momsmæssig henseende, og betingelserne for fradrag for underskud af virksomheden og fradrag af købsmoms var således ikke opfyldt. 

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.  

Stadfæstelse af SKM2020.107.BR

Landsskatteretten

SKM2016.484.LSR

Levering af elektricitet fra et solcelleanlæg, der er omfattet af den gamle ordning for støtte til solcelleanlæg mv. med nettoafregning af el på årsbasis, anses for selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektricitet mod vederlag. Der kan ikke stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget. Solcelleanlægget kan dermed momsregistreres efter ML (momsloven) § 47.

Se styresignal SKM2018.638.SKTST om konsekvenserne af afgørelsen.

SKM2015.627.LSR

Salg af over 40 grunde var momspligtig. Ejerne havde anvendt arealet dels til privat formål, dels til momsfritaget udlejning. Idet ejerne efter lokalplanen havde pligt til og faktisk havde foretaget byggemodning mv., blev de anset for at have mobiliseret midler i et sådant omfang, at de blev anset for at udøve økonomisk virksomhed ved salget.

Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2013.169.SR.

Om afgørelsen og udlejning se D.A.5.23.2 Betingelser for momsfritagelse af salg af driftsmidler

SKM2015.619.LSR

Salg af 7 byggegrunde, der var udstykket en privat ejendom, var momspligtigt. Ejeren havde foretaget byggemodning mv., og blev derfor anset for at have mobiliseret midler i et sådan omfang, at hun blev anset for at udøve økonomisk virksomhed ved salget.

Stadfæstelse af SKATs afgørelse.

SKM2015.571.LSR Salg af en bygningsparcel fra en landbrugsejendom var momspligtig. Ejeren havde anvendt arealet i sin momspligtige landbrugsvirksomhed, og derfor blev arealet anset for at tilhøre virksomhedens formue. Ejeren solgte i egenskab af afgiftspligtig person.

Stadfæstelse af en SKAT afgørelse.

Om afgørelsen og definition af byggegrund se D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde.

SKM2003.52.LSR

En bank afholdt en jubilæumsfest for aktionærerne. Deltagelsen i arrangementet var betinget af, at deltagerne skulle købe en billet.

Landsskatteretten fastslog, at bankens afholdelse af festen måtte anses for at være sket som et led i bankens almindelige bankvirksomhed og dermed ikke kunne anses som en særskilt selvstændig aktivitet. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om et enkeltstående arrangement begrundet i bankens forhold, som afholdtes for bankens ejere (aktionærerne), og hvor deltagerbetalingen dækkede ca. 7 pct. af omkostningerne ved arrangementet. Landsskatteretten konkluderede derfor, at banken ved afholdelse af jubilæumsfesten og ved afsætning af hotel- og restaurationsydelser ikke kunne anses for at drive økonomisk virksomhed som omhandlet i ML (momsloven) § 3, og at deltagergebyret ikke var momspligtigt. Udgifterne til festen skulle herefter behandles som en fællesomkostning.

Udgifterne til festen skulle herefter behandles som en fællesomkostning, se evt. afsnit D.A.11.5 Særlige fradragsregler for naturalaflønning, underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver ML § 42.

Skatterådet

SKM2020.554.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge et bortforpagtet areal momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2. I overensstemmelse med Spørgers ønske, bekræftede Skatterådet, at overdragelsen af et delområde, kan ske momsfrit. 

SKM2020.548.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge dele af en matrikel momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2. I overensstemmelse med Spørgers ønske, bekræftede Skatterådet, at overdragelsen af et delområde, kan ske momsfrit.

SKM2019.289.SR

Et ejendomsselskabs (der var 100 % ejet af en koncern) eneste aktiv var en byggegrund, der tidligere havde været en landbrugsejendom. Selskabets hensigt med erhvervelsen var at opføre et nyt domicil til koncernen på ejendommen, men selskabet ændrede siden hensigt og ønskede nu at opdele grunden i tre og apportindskyde disse i nyetablerede P/S'er. 

Skatterådet fandt, at opdelingen af byggegrundene og indskydelsen af disse i P/S'erne var momspligtig.

Se også D.A.8.1.1.10.2 Momsgrundlaget ved byttehandel, 'Momsgrundlaget ved byggehandel'
SKM2019.44.SR

Skatterådet bekræftede, at salg af udstykninger ikke var momspligtige. Spørger blev ikke anset for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, uanset at kommunen havde foretaget byggemodning af området. Spørger havde drevet afgiftspligtig virksomhed på ejendommen, men ejendommen var ikke anskaffet med dette formål.

SKM2016.122.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses som afgiftspligtig person ved salg af tre byggegrunde.

Spørger færdiggjorde byggemodningen af seks grunde, som var påbegyndt af spørgers ægtefælle. Umiddelbart herefter solgte spørger de tre grunde. Herefter gik salget i stå. Spørger påtænkte salg af yderligere tre grunde.

SKM2015.501.SR

En virksomhed havde fradragsret for moms af anskaffelsen af en vindmølle, der leverede el til el-nettet og til en ridehal, som blev anvendt til momspligtig virksomhed og private formål. Virksomheden havde også fradragsret for moms, selvom ridehallen udelukkende blev anvendt til private formål.

Virksomheden havde fradragsret for den del af momsen ved anskaffelsen af vindmøllen, der skønsmæssigt svarede til vindmøllens fradragsberettigede brug i den registreringspligtige del af virksomheden efter reglerne om delvis fradragsret i ML (momsloven) § 38, stk. 2. Virksomheden kunne dog vælge, at lade vindmøllen indgå fuldt ud i virksomheden og tage fuldt momsfradrag efter ML § 37, stk. 1. I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af den el, der bliver forbrugt til private formål i ridehallen efter ML (momsloven) § 5, stk. 1.

SKM2015.60.SR

Salg af den del af et arealet, som blev anset for en byggegrund, blev ikke anset for at være sket i egenskab af afgiftspligtig person.
Der var tale om en landbrugsejendom med pligt til opførelse af et nyt stuehus.

Se også SKM2012.510.SR
SKM2014.782.SR Skatterådet bekræftede, at en husstandsvindmølle i henhold til momsloven kan anses som økonomisk virksomhed, og at der er fradragsret for moms af anskaffelse af vindmøllen. Når vindmøllen også forsyner privatboligen med el, er der valgfrihed mellem brug af reglerne om fuld fradragsret i ML (momsloven) § 37, stk. 1, og reglerne om delvis fradragsret i ML (momsloven) § 38, stk. 2. Bruges reglerne om fuld fradragsret, skal der betales udtagningsmoms af den el, der forbruges i privatboligen.
SKM2014.779.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kommunes påtænkte salg af en byggegrund var momsfritaget. Se afsnit D.A.3.2.4 Andre offentlige institutioner
SKM2014.177.SR En offentlig myndighed kunne holde levering af en fast ejendom, som både havde været anvendt til offentligretlig og afgiftspligtig virksomhed, uden for momslovens anvendelsesområde.
SKM2014.72.SR  Skatterådet fandt, at et holdingselskabs (moderselskab) køb og besiddelse af byggegrunde under visse betingelser kan anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Med hensyn til om aktiviteten vurderes som økonomisk virksomhed eller passiv kapitalanbringelse, henvises der til de betingelser, der er oplistet i SKM2010.445.SKAT, der gælder for finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter.
Se afsnit D.A.3.1.4.2.4 og afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde
SKM2014.50.SR Skatterådet kunne i det konkrete tilfælde bekræfte, at salgssummen ikke skulle tillægges moms ved salg af en ejendom til spørgers datter inden for de næste 5 år fra det bindende svar.

SKM2013.808.SR

Et selskab, der er oprettet med henblik på at købe og videresælge byggegrunde, er at anse som en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Skatterådets afgørelse blev underbygget af, at selskabet havde foranlediget byggemodning af jordstykket.

Selskabet blev bl.a. oprettet for at afskærme grundkøbet fra den personligt ejede virksomhed og den øvrige privatøkonomi, for at der ville være mulighed for, at en eventuel avance kunne beskattes med den lavere selskabsskat, og for, at der ikke skulle afregnes tinglysningsafgift, hvis spørgerne solgte selskabet. 

Se også afsnit D.A.3.2.2 Privatpersoners levering af nye transportmidler til andet EU-land og afsnit D.A.3.1.4.2 Indtægter af en vis varig karakter 

SKM2013.654.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven vedrørende en vindmølle, der for størstedelens vedkommende skulle producere el til elnettet, mens en mindre del af produktionen skulle forsyne stuehuset med el. Spørger kunne derfor momsregistreres og tage momsfradrag ved anskaffelse af vindmøllen.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger kunne tage momsfradrag ved anskaffelse af en vindmølle, der skulle forsyne driftsbygningerne med el, da vindmøllen udelukkende blev anset for benyttet til momspligtig aktiviteter.

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2013.619.SR

Salg af 1-2 byggegrunde anses som selvstændig økonomisk virksomhed, og vil dermed være momspligtigt. Skatterådet begrundede dette med, at spørgerne efter vedtagelse af en lokalplan oprettede et ejendomsselskab og overførte hovedparten af et areal på knap 50.000 m2 hertil. Selskabet byggemodnede hele arealet, inkl. det resterende jordstykke, som spørgerne havde beholdt som deres personlige ejendom.

Efter en konkret samlet momsmæssig vurdering, fandt Skatterådet, at spørgernes salg af grundene, der var spørgernes personlige ejendom, skulle vurderes i lyset af spørgernes øvrige aktiviteter gennem ejerskabet til andelene i selskabet, der netop havde byggemodnet samtlige grunde på spørgernes foranledning.

SKM2013.214.SR

Der skal beregnes moms ved salg af areal (kirkegård), som har været anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed.

SKM2012.754.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger, som drev virksomhed med byggeri samt køb og salg af fast ejendom, kunne sælge et grundstykke momsfrit.
SKM2012.548.SR Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales moms af salget af en grund, der sammen med naboejendommen havde været udlejet uden moms, idet den ikke havde været anvendt i forbindelse med spørgers momspligtige aktiviteter, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Det forhold, at spørger havde foranlediget en arealoverførsel fra naboejendommen, medførte endvidere ikke, at spørger kunne anses for at have taget sådanne aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden gennem mobilisering af midler, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, og hvorved spørger måtte anses for havde påbegyndt en ny økonomisk udnyttelse af grundene, der var momspligtig. Se tillige SKM2012.402.SR.

SKM2012.510.SR Skatterådet bekræftede, at spørger, ud fra en samlet konkret vurdering, ikke skulle anses for at agere som en afgiftspligtig person ved salg af en byggegrund, idet spørger havde købt byggegrunden til brug for at opføre en privat bolig og ved salget udøvede en "indehavers udøvelse af sin ejendomsret". Uanset, at spørger drev virksomhed med salg og udvikling af fast ejendom, agerede han således ikke, ved dette ejendomssalg, som en afgiftspligtig person.
SKM2012.402.SR Skatterådet fandt, at uanset at spørger havde udlejet byggegrundene momsfrit til landbrugsformål efter udstykningen, kunne sælger ikke sælge byggegrundene momsfrit, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2, idet spørger med henblik på gennemførelse af salgene aktivt havde taget skridt til en økonomisk udnyttelse af grundene gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, og hvorved spørger havde påbegyndt en ny økonomisk udnyttelse af grundene, der er momspligtig. Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2012.395.SR Spørger påtænkte at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventede et nettosalg af el. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers påtænke solcelleanlæg kunne anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørger kunne ikke momsregistreres og opnå momsfradragsret.

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2012.394.SR Spørger påtænkte at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventede ikke et nettosalg af el. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kunne anses for selvstændig økonomisk i henhold til momsloven. Spørger kunne ikke momsregistreres og opnå momsfradragsret.

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2012.393.SR Spørger påtænkte at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventede et nettosalg af el. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kunne anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørger kunne ikke momsregistreres og opnå momsfradragsret.

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2012.392.SR Spørger påtænkte at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventede nettosalg af el. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kunne anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørger kunne ikke momsregistreres og opnå momsfradragsret. 

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2012.338.SR

Et selskab skulle ikke betale moms af salget af en byggegrund, da byggegrunden var erhvervet af selskabet til brug  for índehaverens private brug, og anvendelsen af byggegrunden således ikke havde indgået i nogen økonomisk virksomhed.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.

SKM2012.327.SR Et legat kunne ikke anses for at handle i egenskab af afgiftspligtig person i forbindelse med en påtænkt udstykning og salg af 4 byggegrunde.

Skatterådet tillagde det vægt, at legatet ikke tidligere havde solgt fast ejendom eller havde planer herom, samt at de 4 parceller er blevet udstykket samtidigt.

Endvidere kan en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc.

Med samme begrundelse bekræftede Skatterådet ligeledes, at det ikke ville føre til et andet svar, hvis legatet solgte én grund ad gangen til samme køber eller forskellige købere.

Endelig bekræftede Skatterådet med samme begrundelse, at det ikke vil forårsage et andet svar, hvis legatet sælger 3 af grundende inden for en overskuelig tid, og den sidste grund langt ude i fremtiden.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.

SKM2012.319.SR Salg af en byggegrund, der var erhvervet i byggemodnet stand med henblik på etablering af fremtidig bolig for spørger efter afhændelse af landbrugsejendom, ansås ikke for at ske inden for sfæren af den momspligtige landbrugsbedrift. Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2012.316.SR Salg af 4 byggegrunde, hvor sælger foretog byggemodning, herunder etablering af fællesvej, var ikke en sådan økonomisk udnyttelse af den faste ejendom med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter at salget kunne anses for at ske som led i udøvelsen af økonomisk virksomhed. Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2012.315.SR Salg af landbrugsjord, der i en årrække havde været udlejet uden moms til landbrugsformål var momsfritaget, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2.  Se også SKM2012.402.SR, hvorefter udstykning og byggemodning af arealerne med henblik på salg efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan indebære, at der skal betales moms af salget af arealer, som inden udstykning mv. har været udlejet/bortforpagtet uden moms.
SKM2012.299.SR Et selskab, hvis eneste aktiv var en byggegrund, og som var koncernforbundet med 8 andre selskaber, der alle udøvede virksomhed indenfor bygge og anlæg, skulle betale moms af salget af byggegrunden, idet Skatterådet tilsluttede sig SKAT´s indstilling, hvorefter selskabet måtte anses for at handle i sin egenskab af momspligtig person som følge af koncernens samlede aktiviteter.  Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2012.265.SR

Salg af 3 byggegrunde, der var påtænkt udstykket fra det grundareal, som hører til spørgers private bolig, var ikke momspligtigt, jf. EU-domstolens afgørelse i de forenende sager C-180/10 og C-181/1,  Slaby og Kuc.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2012.263.SR En bilforhandler skulle betale moms af salg af en erhvervsbyggegrund. Forhandleren havde købt grunden til brug for sin forhandlervirksomhed som oplagsplads til biler, som var taget tilbage af to større leasingselskaber med henblik på salg efter klargøring.
SKM2012.242.SR

Skatterådet bekræftede, at et investeringsselskab kunne sælge en grund uden moms, når det oprindelige hus var erhvervet med henblik på udlejning, men efterfølgende er blevet revet ned.

Ved salg af grunden anses selskabet ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, selvom nedrivning anses at være mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Det er tillagt vægt, at der kun vil ske salg af en enkelt ejendom, og at et enkeltstående salg ikke opfylder kriteriet om indtægter af en vis varig karakter, ligesom det er tillagt vægt, at hverken selskabet eller dets hovedaktionær udøver aktiviteter, der er omfattet af momsloven, og ikke tidligere har udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg mv.

Begrundelsen er, som følge af EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc, en ændring i forhold til de begrundelser, der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området for salg af byggegrunde.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2012.298.SKAT til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og styresignal i SKM2012.297.SKAT om ændring af praksis for privates salg af grundarealer.
SKM2011.862.SR En andelsforening ejede en grund, der var beliggende i landzone. Grunden bestod af 10 andelslodder. Lodderne benyttes af lodsejerne til privat camping, ikke som en campingplads med offentlig adgang. Andelsforeningen ønskede at sælge grunden, forstået som alle 10 lodder, til tredjemand, og det forventedes, at der kunne findes en køber, der ville opføre ét parcelhus på grunden. Skatterådet fandt ikke, at andelsforeningens lodsejere agerede som afgiftspligtige personer i momsmæssig henseende ved andelsforeningens salg af grunden. Det blev forudsat, at de enkelte lodsejere eller disses husstande havde benyttet det pågældende lod til privat formål som eksempelvis camping.
SKM2011.830.SR Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der forventes et nettosalg af el til elnettet. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger ved køb af husstandsvindmøllen planlægger, at den pågældende virksomhed skal udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der ikke forventes et nettosalg af el til elnettet. Dette uanset om vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt eller privat benyttet.

Om valgfri registrering, se afsnit D.A.14.2 Fritagelse for registrering ML § 48.

Om momsgrundlaget for udtagningsmoms ved eget forbrug af el fra vindmøller, se D.A.8.1.3 Udtagning ML § 28 og ML § 29, stk. 4

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2011.686.SR Skatterådet kunne bekræfte, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand valgfrit kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af strøm. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Se også EU-Domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, og styresignal SKM2013.818.SKAT, der ophæver styresignal SKM2013.23.SKAT.

Husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses herefter for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Se nu tillige styresignalet SKM2018.638.SKTST.

SKM2011.223.SR

Et nystiftet selskabs aktivitet med udlejning af et oplevelsescenter til et andet selskab anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Selskabet indgår en forpagtningsaftale med et andet selskab, som for en aftalt periode på 30 år og mod et vederlag bestående af en fast samt en variabel del, tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om selskabet var ejer heraf, samt at selskabet kan udelukke andre fra at udnytte denne rettighed. Selskabets udlejning/bortforpagtning af oplevelsescentret (bygningen) skulle anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, idet selskabet udnytter sin faste ejendom (et materielt gode) med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Se ML (momsloven) § 3, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led.

SKM2011.134.SR

Salg af to storparceller til spørgerens 100 pct. ejede anpartsselskab var ikke omfattet af momspligt efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 9, fordi de to grunde var erhvervet som en del af spørgerens private ejendom. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at spørgeren ikke drev økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom eller lignende.

SKM2011.51.SR

En ejerforening overdrog byggerettigheder til tredjemand efter 31. december 2010. Vederlaget, som bestod af, at tredjemand opførte en ny bygning til foreningen, var ikke omfattet af momspligt.

Ved besvarelsen er det lagt til grund, at den enkelte ejerlejlighedsejer sammen med de andre ejerlejlighedsejerne havde ejendomsret til grunden mv. efter et fordelingstal. Det samme gjaldt for de rettigheder og forpligtelser, som hørte til grunden. Derfor blev de enkelte ejerlejlighedsejere anset for ejere af byggerettighederne.

Ejere af ferielejligheder anses som private personer, når ejeren eller dennes husstand har benyttet ferielejligheden til privat formål i en del af eller hele den periode, hvor den pågældende person har ejet ferielejligheden.

SKM2011.50.SR

Salg af en særskilt matrikuleret byggegrund, som havde udgjort en del af sælgers private bolig, var ikke økonomisk virksomhed.

SKM2010.846.SR

Spørger havde i årene 1977, 1988 og 1995 erhvervet tre ubebyggede grunde som led i spørgers investeringsstrategi på lige fod med investeringer i værdipapirer mm. 

Spørger havde ikke udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg eller anden relateret virksomhed og påtænkte ikke at foretage udstykning med henblik på salg af flere byggegrunde.

Skatterådet fastslog, at spørger ikke kunne anses for at drive økonomisk virksomhed i momslovens forstand, hvis spørger efter den 1. januar 2011 solgte en, to eller alle tre ubebyggede grunde. Dette anses som en privatpersons salg af ubebyggede grunde, som er erhvervet med henblik på passiv investering.

SKM2010.840.SR

En persons udstykning af en ejendom udlagt til den pågældende som arv, og efter nedrivning af de på ejendommen beliggende bygninger, er udnyttelse af den pågældende ejendom med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og dermed udgør økonomisk virksomhed, når personen foretager udstykning af ejendommen med henblik på salg af flere end tre byggegrunde.

SKM2010.821.SR

Spørgers salg af en byggegrund, som var købt med henblik på at spørger skulle anvende byggegrunden til opførelse af en privat bolig, ikke er økonomisk virksomhed.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.