Indhold

Dette afsnit handler om sondringen mellem, hvornår en virksomhed er omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af momsfri finansielle ydelser kontra, hvornår virksomhedens aktiviteter skal anses for passiv kapitalanbringelse mv. og dermed ikke er lønsumsafgiftspligtige.

Afsnittet indeholder:

• Levering af momsfri finansielle ydelser kontra passiv kapitalanbringelse mv.
• Eksempler på passiv kapitalanbringelse
• ►Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser◄
• Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser og aktiviteter med tilskud, der falder uden for momslovens anvendelsesområde
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• D.B.2.7.4.2 om pantebreve
• D.B.2.7.4.3 om pengeinstitutter, forsikringsvirksomheder, pensionskasser og realkreditinstitutter.

Levering af momsfri finansielle ydelser kontra passiv kapitalanbringelse mv.

En virksomhed er kun omfattet af lønsumsafgiftspligt for sine finansielle aktiviteter, hvis den driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag efter ML § 13 stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter).

Virksomhedens aktiviteter med passiv kapitalanbringelse er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Ved passiv kapitalanbringelse forstås ►her ◄finansielle aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke foreligger økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Da aktiviteten falder uden for momslovens anvendelsesområde, er den ikke omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, og derfor heller ikke af LAL § 1, stk. 1. Dette vil fx være tilfældet, når en privat investor plejer sin formue for egen regning og risiko. Se afsnit D.A.11.4.2 Indkøb, der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter ML § 38, stk. 1 om begrebet passiv kapitalanbringelse.

►Bemærk dog, at udtrykket "passiv kapitalanbringelse" igennem længere tid har været brugt i to betydninger. Dels i betydningen transaktioner, som ikke udgør (en del af) økonomisk virksomhed. Dels - som i ML § 38, stk. 1 - i betydningen finansielle bitransaktioner. Se evt. D.A.11.4.2.2.5.5 Passiv kapitalanbringelse (finansielle bitransaktioner)◄

Til illustration af, hvornår en virksomhed er omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af momsfri finansielle ydelser kontra omfattet af reglerne om passiv kapitalanbringelse mv. ►(aktiviteter uden for momsloven)◄, findes følgende afgørelser mv.:

Eksempler på passiv kapitalanbringelse

I SKM2008.426.SR var Skatterådet enig i, at en fond ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag og derfor ikke var lønsumsafgiftspligtig. Der var efter en konkret vurdering tale om passiv kapitalanbringelse. Fonden havde anbragt egne midler i aktier og værdipapirer med henblik på størst muligt afkast. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Investeringerne blev varetaget dels af fondens ansatte og dels af fondens bank. I 2006 havde fonden et investeringsafkast på 2,6 mia. kr., hvoraf 153 mio. kr. blev uddelt til aktiviteter, der skulle fremme trygheden i Danmark. Skatterådet vurderede, at fondens engagement i de opkøbte selskaber svarede til de rettigheder, som fonden havde i sin egenskab af aktionær.

I SKM2007.133.SR var Skatterådet enig i, at en fond ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag og derfor ikke var lønsumsafgiftspligtig. Fonden investerede egne midler i obligationer, aktier, investeringsfondsbeviser og havde desuden renter fra kontante indeståender og et enkelt lån. Fonden investerede med henblik på den bedst mulige forrentning som enhver anden investor. Der var ikke tale om kommerciel fondshandel. Fondens formål var bl.a. at virke for almennyttige og velgørende formål. Fonden støttede konkret projekter inden for bl.a. kultur, forskning, uddannelse og natur.

I SKM2001.266.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at et selskab, der investerede i porteføljevirksomheder, ikke var lønsumsafgiftspligtigt, da det ikke leverede momsfri finansielle ydelser mod vederlag. Selskabet var et udviklingsselskab omfattet af den tidligere lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Selskabets formål var at investere i sunde virksomheder samt opbygning af en portefølje af sådanne virksomheder. Selskabet rådgav sine porteføljevirksomheder uden at modtage vederlag herfor, men leverede også i mindre omfang momspligtig assistance. Selskabets indtjening stammede fra udbytte fra porteføljevirksomhederne, renter af ansvarlig lånekapital i porteføljevirksomhederne, renter fra overskudslikviditet placeret i obligationer mv. samt indtægter ved momspligtig assistance.

I SKM2001.238.LSR fastslog Landsskatteretten, at et selskabs investeringsvirksomhed ikke var lønsumsafgiftspligtig. Selskabet investerede i børsnoterede aktier, obligationer, pantebreve og investeringsforeningsandele med en samlet nominel beholdning på ca. 16,5 mio. kr. Selskabet anvendte professionelle rådgivere i form af kapital- og fondsbørsmæglere til at forvalte formuen. Selskabet havde ikke længere andre aktiviteter end forvaltning af formuen.

►Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser

Et selskab, som var en afgiftspligtig person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed med momspligtig udlejning af jack-ups, havde desuden aktiviteter i form af udlån til to datterselskaber. Selskabet forestod selv administration af lånene, herunder beregning af renter mv. Selskabets ressourceforbrug i forbindelse med administration af lånene udgjorde få timer pr. måned - oprindeligt oplyst til ca. 4 timer pr. måned.

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet, på baggrund af de forelagte oplysninger, udover momspligtig udlejning af jack-ups foretog leveringer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, der var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, i form af udlån og som følge heraf momsfri omsætning i form af renter.

Landsskatteretten fandt, at omsætningsbeløbene (renteindtægterne) fra de to udlån kunne kvalificeres som indtægter fra passiv kapitalanbringelse (forstået som finansielle bitransaktioner), herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, jf. momslovens § 38, stk. 1. På baggrund heraf skulle der ses bort fra omsætningen fra udlånsaktiviteten ved opgørelsen af den delvise fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten fastslog, at det fulgte af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at virksomheder, der mod vederlag leverede ydelser, der var fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skulle betale lønsumsafgift. Det forhold, at udlånsaktiviteten blev kvalificeret som passiv kapitalanbringelse (forstået som finansielle bitransaktioner) i henhold til momslovens § 38, stk. 1, kunne ikke medføre et andet resultat, idet dette forhold alene havde betydning ved opgørelsen af momsfradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 1, og ikke havde betydning for lønsumsafgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.◄

Eksempel på levering af momsfri finansielle ydelser og aktiviteter med tilskud, der falder uden for momslovens anvendelsesområde

I SKM2010.390.SR afgjorde Skatterådet, at et selskab var lønsumsafgiftspligtigt af sine finansielle aktiviteter. Selskabet havde levering mod vederlag af momsfri finansielle ydelser i form af et kapitaladministrationsgebyr til et selskab, som det fungerede som investeringsrådgiver mv. for. Begge selskaber var etableret i samarbejde med bl.a. Vækstfonden og Regionen for at rådgive og finansiere vækstvirksomheder. Selskabet modtog desuden tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Selskabet skulle betale lønsumsafgift af aktiviteterne med de finansielle ydelser, mens den del af aktiviteterne, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: