Indhold

Dette afsnit beskriver principperne for fordeling af lønsummen, når virksomheden har blandede aktiviteter. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3, 5, 6, ►7 og 8◄.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse finansielle virksomheder
• Undtagelse andre virksomheder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Når virksomheden har blandede aktiviteter, skal den medregne den del af lønsummen, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige aktivitet til lønsumsafgiftsgrundlaget. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Den lønsum, der svarer til det faktisk anvendte tidsforbrug, skal indgå i afgiftsgrundlaget. Se afsnit D.B.5 Ansatte og lønsum LAL § 4 om opgørelse af lønsum og afsnit D.B.4.7.2 Hvornår har en virksomhed blandede aktiviteter? om hvilken tid, der anses for forbundet med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Opgørelsen kan fx ske på baggrund af tidsregistreringer. Der skal være tale om faktiske registreringer af tidsforbrug, idet der ikke er mulighed for at udøve et skøn i forhold til tidsregistreringen.

Det er fx ikke tilstrækkeligt at lade en medarbejder tidsregistrere den tid, hvor denne utvivlsomt udelukkende beskæftiger med sig med aktiviteter, der ikke falder ind under lønsumsafgiftspligten, mens medarbejderen foretager en skønsmæssig fordeling af resten af arbejdstiden.

Hvis virksomheden har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, der er omfattet af flere forskellige metoder, skal den opgøre lønsummen for hver enkelt metode.

Reglen gælder for fordeling af lønsum, uanset om virksomheden skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter metode 1, metode 2 eller metode 4. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3, 5 og 6.

Eksempel

En virksomhed med engelsk-undervisning har både momspligtig undervisning og momsfri undervisning. Den momsfri undervisning er lønsumsafgiftspligtig. Virksomheden har tre undervisere ansat: A, B og C.

A underviser kun på de momsfri kurser. B underviser kun på de momspligtige kurser. C underviser mandag og tirsdag på de momspligtige kurser og onsdag til fredag på de momsfrie kurser.

Ved opgørelsen af lønsummen skal indgå den fulde lønsum for A og 3/5 (3 ud af 5 dage) af lønsummen for C.

Undtagelse - finansielle virksomheder

Hvis en finansiel virksomhed omfattet af LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1, ikke ønsker - eller ikke kan foretage en opgørelse af det faktiske tidsforbrug, herunder hvis det er praktisk umuligt at foretage en tidsregistrering, skal virksomheden foretage en fordeling efter reglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6.

Metoden kan anvendes for medarbejdere, der enten helt eller delvist beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Medarbejdere, der kun beskæftiger sig med aktiviteter, der ikke er lønsumsafgiftspligtige, holdes helt udenfor. Derimod kan lønsummen til medarbejdere, der utvivlsomt alene beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, fordeles efter reglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, hvorved lønsummen kun medregnes delvist.

Virksomheden kan herved frit vælge, hvilke medarbejderes lønsum, den ønsker at foretage en faktisk tidsregistrering for, og hvilke medarbejderes lønsum, som virksomheden ønsker at fordele efter reglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6. Virksomheden er herved ikke begrænset til at skulle foretage valget samlet for alle de medarbejdere, der fuldt ud beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, og-/eller de medarbejdere, der både beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter.

Virksomheden er dog begrænset således, at valget skal træffes for hver enkelt medarbejders samlede lønsum, idet der ikke kan ske en delvis fordeling af en medarbejders lønsum på baggrund af tidsregistrering, mens den resterende lønsum for medarbejderen fordeles efter lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6

Faktisk tidsregistrering

Vælges den finansielle virksomhed tidsregistrering for en medarbejder forudsætter dette, at den enkelte medarbejders arbejdstid klart og utvetydigt kan fordeles på henholdsvis lønsumsafgiftspligtige opgaver og andre opgaver, der ikke skal afregnes lønsumsafgift af. Har en medarbejder opgaver, som både medgår til lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, er disse udelukkede fra at kunne foretage tidsregistrering, idet arbejdstiden ikke klart vil kunne opdeles på enten lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Det bemærkes, at udvælges en eller flere medarbejdere til tidsregistrering, så skal den fordelingsprocent, som tidsregistreringen resulterer i for den eller disse medarbejdere, anvendes på den konkrete lønsum i form af løn, pension, bonus mv., som den enkelte medarbejder modtager. Fordelingsprocenten for hver enkelt medarbejder kan således ikke anvendes på en gennemsnitslønsum for eksempelvis de udvalgte medarbejdere eller alle virksomhedens medarbejdere.

Kan den enkelte medarbejders arbejdstid ikke fordeles efter de angivne retningslinjer, så skal virksomheden anvende 60/40-reglen for denne medarbejder.

Tidsregistrering
En opgørelse af det faktisk anvendte tidsforbrug, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal foretages for hver enkelt medarbejder og af hver enkelt medarbejder.

I praksis betyder dette, at hver medarbejder skal kunne fordele sin arbejdstid på forud fastsatte kategorier af arbejdsopgaver, som i sig selv er enten fuldt lønsumsafgiftspligtige eller fuldt ikke-lønsumsafgiftspligtige.

Tidsregistreringen skal foretages af den enkelte medarbejder og tidsregistreringen skal foretages løbende som udgangspunkt ved arbejdsdagens afslutning og senest ved arbejdsugens afslutning. Tidsregistreringen kan ikke foretages af eksempelvis en afdelingsleder på vegne af medarbejderne i afdelingen, idet der herved vil være tale om et skøn og ikke en faktisk opgørelse af tidsforbruget. Tidsregistreringen skal være så retvisende som muligt, men må nødvendigvis samtidig indebære et mindre element af skøn, herunder eksempelvis op- og nedrunding til nærmeste halve time.

Leverer en medarbejder rådgivning, som det på rådgivningstidspunktet ikke vides om vil blive anvendt til lønsumsafgiftspligtig eller ikke-lønsumsafgiftspligtig aktivitet - eksempelvis, hvor kunden rådgives til enten at lease eller låne til at købe - så vil dette kun kunne omfattes af tidsregistreringen, såfremt det i umiddelbar forlængelse af rådgivningens afslutning står klart og tydeligt, om det skal henføres til lønsumsafgiftspligtige eller ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. I modsat fald er der tale om en blandet opgave, og der kan ikke foretages tidsregistrering for den medarbejder.

Skulle en medarbejder, som udvælges til at foretage tidsregistrering, i enkelte tilfælde, som ikke overstiger 1-2 timer ugentligt, beskæftige sig med opgaver, som ikke kan henføres til forud fastsatte kategorier af arbejdsopgaver, som i sig selv er enten fuldt lønsumsafgiftspligtige eller fuldt lønsumsafgiftsfritagne, vil dette ikke udelukke muligheden for at anvende tidsregistrering, idet disse opgaver må kunne indeholdes inden for ovennævnte mindre element af skøn.

I praksis tager denne bagatelregel sigte på, at en medarbejder, som udvælges til tidsregistrering, ikke herved skal udelukkes fra at svare på enkelte spørgsmål i relation til blandede aktiviteter.

Eksempel:
En typisk tidsregistrering for en medarbejder i et pengeinstituts leasingafdeling med en arbejdsdag på 8 timer vil på denne baggrund kunne se sådan ud:

Leasingkontrakter (ingen lønsumsafgift) - 7,5 timer
Lånekontrakter (lønsumsafgiftspligtig) - 0,5 timer

"Fælles tid"
Alle medarbejdere vil kunne få udbetalt løn for arbejdstid, som ingen faglig relation har til arbejdet, og hvor det derfor savner mening at henføre arbejdstiden til enten lønsumsafgiftspligtige eller lønsumsafgiftsfritagne arbejdsopgaver. Denne arbejdstid skal henføres til en samlet pulje, som årligt skal fordeles afrundet uden decimal på baggrund af samme års forhold mellem tidsregistreret lønsumsafgiftspligtig og tidsregistreret ikke-lønsumsafgiftspligtig arbejdstid.

Til denne pulje henregnes eksempelvis:

-          sygdom
-          lægebesøg
-          ferie
-          barselsorlov
-          betalt frokost
-          bevilget frihed f.eks. ved begravelse, borgerligt ombud.

Eksempel:
Tages der udgangspunkt i eksemplet en medarbejder i et pengeinstituts leasingafdeling kunne fordelingen ske på følgende måde:

År 2014 - 218 arbejdsdage af 8 timer = 1744 timer

Leasingkontrakter (ingen lønsumsafgift) - 1100 timer
Lånekontrakter (lønsumsafgiftspligt) - 404 timer
Ferie (fælles tid) - 200 timer
Sygdom (fælles tid) - 40 timer

Puljen med øvrig arbejdstid på 240 timer fordeles derfor på følgende måde:

Lønsumsafgiftspligtig del af puljen: 240 timer * (404 timer/1504 timer) = 64,47 = 64 timer
Lønsumsafgiftsfri del af puljen: 240 timer * (1100 timer/1504 timer) = 175,53 = 176 timer

Afregning i løbet af året
Finansielle virksomheder opgør lønsumsafgiftsgrundlaget hver måned. Ved de månedlige afregninger skal finansielle virksomheder afregne lønsumsafgift, hvor "fælles tid" fordeles på baggrund af enten det foregående års forhold mellem tidsregistreret lønsumsafgiftspligtig og tidsregistreret ikke-lønsumsafgiftspligtig arbejdstid for den enkelte medarbejder eller på baggrund af en 50/50 fordeling på lønsumsafgiftspligtig og ikke-lønsumsafgiftspligtig arbejdstid. 

Efter regnskabsårets udløb skal finansielle virksomheder foretage en regulering af "fælles tid" for den enkelte medarbejder, så den svarer til fordelingen mellem tidsregistreret lønsumsafgiftspligtig og tidsregistreret ikke- lønsumsafgiftspligtig arbejdstid i det pågældende regnskabsår, jf. ovenstående afsnit under overskriften "fælles tid". 

Eksempel:
En finansiel virksomhed har kalenderåret som regnskabsår og virksomheden ansætter den 1. november 2013 en medarbejder, der skal beskæftige sig med lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, og som virksomheden udvælger til at skulle foretage tidsregistrering.

Medarbejderen foretager følgende tidsregistreringer:

For november 2013 vælger virksomheden 50/50 fordeling og virksomheden skal derfor afregne lønsumsafgift af 100 timer plus 50 pct. af fællestiden på 10 timer, hvilket bliver 105 timer i alt. Virksomheden er her i praksis tvunget til at vælge 50/50 fordelingen, da der ikke foreligger nogen registrering for tidligere år.

For december 2013 vælger virksomheden 50/50 fordeling og virksomheden skal derfor afregne lønsumsafgift af 76 timer plus 50 pct. af fællestiden på 80 timer, hvilket bliver 116 timer. Virksomheden er her i praksis tvunget til at vælge 50/50 fordelingen, da der ikke foreligger nogen registrering for tidligere år.

Da regnskabsåret udløber skal virksomheden foretage en årsregulering af fællestiden ved afregningen for december 2013. Den ansatte har i 2013 registreret 176 timer lønsumsafgiftspligtig aktivitet og 86 timer ikke-lønsumsafgiftspligtig aktivitet. Herved udgør den lønsumsafgiftspligtige del af den tidsregistrerede tid 67 pct.

Årets fællestid på 90 timer skal derfor endeligt fordeles med 60 timer til lønsumsafgiftspligtig aktivitet og 30 timer til ikke-lønsumsafgiftspligtig aktivitet. Da virksomheden for november og december har afregnet lønsumsafgift af 45 timer skal der reguleres for 15 timer mere til lønsumsafgiftsgrundlaget.

For januar 2014 vælger virksomheden en fordeling baseret på det foregående års forhold mellem lønsumsafgiftspligtig tid og ikke-lønsumsafgiftspligtig tid, og virksomheden skal derfor afregne lønsumsafgift af 90 timer plus 67 pct. af fællestiden på 20 timer, hvilket bliver 103 timer.

60/40 fordeling

Af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, fremgår det, at virksomhederne skal fordele lønsum omfattet af reglen med

- 60 pct. af lønsummen henføres fuldt ud til lønsumsafgiftsgrundlaget

- 40 pct. af lønsummen henføres til lønsumsafgiftsgrundlaget med en værdi reduceret med virksomhedens delvise momsfradragsret

Se afsnit D.A.11.4.2.2 Opgørelse af omsætning ved beregning af fradragsprocenten  vedrørende opgørelse af virksomhedens delvise momsfradragsret. Det bemærkes, at der i forbindelse med opgørelsen af 60/40-fordelingen skal ses bort fra aktiviteter nævnt i ML (momsloven) § 37, stk. 7.

►Finansielle virksomheder opgør lønsumsafgiftsgrundlaget hver måned. Virksomhedernes delvise momsfradragsret opgøres imidlertid først foreløbigt og derefter (efter udløbet af regnskabsåret) endeligt. Der er derfor fastsat regler om regulering af lønsumsafgift for virksomheder, der anvender 60/40-fordelingen, se nedenfor.◄ 

Eksempel

En finansiel virksomhed vælger at henregne

• 50 medarbejdere, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter
• 150 medarbejdere, der både beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter

til lønsumsbekendtgørelsens § 4, stk. 6. Lønsummen for disse medarbejdere udgør samlet 100 mio. kr., og virksomhedens delvise momsfradragsprocent opgjort uden at hense til aktiviteter nævnt i ML § 37, stk. 7, udgør 25 pct.

Lønsumsafgiftsgrundlaget vil for denne virksomhed udgøre:

• 60 pct. af 100 mio. kr. = 60 mio. kr.
• 40 pct. af 100 mio. kr. fratrukket 25 pct. = 30 mio. kr.

Det samlede lønsumsafgiftsgrundlag udgør derfor i eksemplet 90 mio. kr.

Obligatorisk anvendelse af 60/40-reglen

Dette vil typisk være tilfældet, når den enkelte medarbejders arbejdstid ikke kan fordeles på forud fastsatte kategorier af arbejdsopgaver, som i sig selv er enten fuldt lønsumsafgiftspligtige eller fuldt lønsumsafgiftsfritagne, idet medarbejderens kompetencer helt eller delvist anvendes til både lønsumsafgiftspligtige og -fritagne aktiviteter.

Eksempler, hvor der som udgangspunkt ikke kan foretages tidsregistrering

Bankrådgivere
Receptionister
Regnskabsmedarbejdere

Det skal understreges, at det ikke er stillingsbetegnelsen, der er afgørende for vurderingen, men selve indholdet af de aktiviteter, som medarbejderen beskæftiger sig med. Oplistningen er derfor alene eksempler på medarbejderkategorier, som typisk ikke kan fordele arbejdstiden på forud fastsatte kategorier.

Afregning i løbet af året

Som nævnt opgør finansielle virksomheder lønsumsafgiftsgrundlaget hver måned. Virksomhedernes delvise momsfradragsret opgøres imidlertid først foreløbigt og derefter (efter udløbet af regnskabsåret) endeligt. Der er derfor fastsat regler om regulering af lønsumsafgift for virksomheder, der anvender 60/40-fordelingen. Reglerne skal ses i lyset af de ændrede regler for betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, der for lønsumsafgift ligeledes finder anvendelse fra 1. juli 2023. Se bekendtgørelse nr. 495 af 12. juni 2023. Om OPKL § 5, som ændret ved lov nr. 832 af 14. juni 2022, og de ændrede regler for betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, se A.B.5.1 Betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, jf. OPKL § 5, stk. 1.

Med lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev der i lønsumsafgiftslovens § 4 indsat et nyt stk. 7, der trådte i kraft den 1. januar 2023:

"Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilken foreløbig fradragsprocent, der skal anvendes ved opgørelsen af lønsumsafgiften for virksomheder omfattet af stk. 2, nr. 1, og tidspunktet for angivelsen af regulering af lønsumsafgiften som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms."

►Ved bekendtgørelse nr. 811 af 13. juni 2023 er der som § 4, stk. 7 og 8, indsat regler i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen om regulering af lønsumsafgift for virksomheder, der anvender 60/40-fordelingen:◄

►Den på tidspunktet for regnskabsårets begyndelse endeligt opgjorte fradragsprocent for moms for regnskabsåret før det foregående regnskabsår skal anvendes ved den løbende foreløbige opgørelse og angivelse af lønsumsafgiften efter lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 6 for indeværende regnskabsår. Der skal anvendes samme foreløbige fradragsprocent i hele regnskabsåret. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 7, 1. og 2. pkt.◄

►Regulering af lønsumsafgiften for det foregående regnskabsår opgjort efter lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms skal foretages i afgiftsperioden for den 6. måned efter udløbet af det foregående regnskabsår. Reguleringen skal ske som en del af den ordinære angivelse af lønsumsafgiften for denne afgiftsperiode (den 6. måned efter udløbet af det foregående regnskabsår). Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 7, 3. og 4. pkt.◄

►Hvis en virksomhed ophører med at være registreret, skal virksomheden, når den endelige delvise fradragsprocent kendes, efterangive reguleringen af lønsumsafgiften i den sidst dannede afregningsperiode. Hvis der beregnes renter af beløbet, kan virksomheden søge om fritagelse for rentebeløbet i henhold til OPKL § 8, stk. 3. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 8.◄

►I § 2 i bekendtgørelse nr. 811 af 13. juni 2023 er der indført tre overgangsregler:◄

Seneste regnskabsår før 1. juli 2023

►Virksomheder, der den 30. juni 2023 ikke efter de før 1. juli 2023 gældende regler har reguleret lønsumsafgiften som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms, skal for det seneste af deres regnskabsår, der er afsluttet senest den 30. juni 2023, opgøre den endelige fradragsprocent for dette regnskabsår senest samtidig med angivelsen af lønsumsafgiften i afgiftsperioden for den 6. måned i det første af virksomhedens regnskabsår, der påbegyndes fra og med den 1. juli 2023. Den endelige regulering af lønsumsafgiften som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms skal foretages i afgiftsperioden for den 6. måned i det første af virksomhedens regnskabsår, som påbegyndes fra og med den 1. juli 2023. Se § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 811 af 13. juni 2023.◄

Den 1. juli 2023 er ikke den første dag i regnskabsåret

►Hvis den 1. juli 2023 ikke er den første dag i virksomhedens regnskabsår, skal virksomheden ved opgørelsen af lønsumsafgiften efter lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, i det indeværende regnskabsår uanset de ændrede momsregler anvende den foreløbige fradragsprocent for moms, som virksomheden brugte før den 1. juli 2023 ved opgørelsen og angivelsen af lønsumsafgiften i den resterende del af virksomhedens indeværende regnskabsår. Se § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 811 af 13. juni 2023.◄

Første regnskabsår påbegyndt 1. juli 2023 eller senere

►For det af første af virksomhedernes regnskabsår, der påbegyndes fra og med den 1. juli 2023, skal virksomhederne ved opgørelsen af lønsumsafgiften efter lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, enten anvende en foreløbig fradragsprocent, som er opgjort på baggrund af fordelingen af omsætningen i virksomhedernes regnskabsår før det foregående regnskabsår, eller anvende den faktisk anvendte foreløbige fradragsprocent for det foregående regnskabsår. Se § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 811 af 13. juni 2023.◄

Undtagelse - Andre virksomheder

Hvis virksomheden ikke kan foretage en faktisk opgørelse af det anvendte tidsforbrug, skal virksomheden medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den lønsumsafgiftspligtige aktivitet. Se afsnit D.B.4.7.4.3 Udøvelse af skøn om udøvelse af skønnet.

Selv om opgørelsen af det faktiske anvendte tidsforbrug er omfattende eller omfatter mange medarbejdere, er det ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke kan opgøre det faktisk anvendte tidsforbrug.

Reglen gælder for fordeling af lønsum, uanset om virksomheden skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter metode 1, metode 2 eller metode 4. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3, 5 og 6.

Eksempel

En virksomhed med engelsk-undervisning har både momspligtig undervisning og momsfri undervisning. Den momsfri undervisning er lønsumsafgiftspligtig. Virksomheden har ansat en administrativ medarbejder, der bl.a. beskæftiger sig med tilmeldinger, bogføring, mv.

Hvis virksomheden ikke kan opgøre det faktisk anvendte tidsforbrug for den administrative medarbejder på de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, skal virksomheden foretage en skønsmæssig fordeling.

Andre medarbejdere, hvor det konkret kan være svært at registrere anvendt tid på de enkelte aktiviteter, er fx bedemænd.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: