E.B.3.1.1.1 Hvad er fast ejendom?
Indhold
Afsnittet handler om afgrænsningen af fast ejendom over for løsøre mv.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Fast ejendom
- Løsøre
- Vindmøller
- Særligt om landbrugsejendomme
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Der skal kun betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller en ideel andel af fast ejendom. Se ordlyden i TAL § 1, stk. 1, nr. 1.
Når afgiftsgrundlaget fastsættes, er det derfor vigtigt at fastlægge, hvad der er betaling for fast ejendom, og hvad der er betaling for løsøre og andet, som ikke er fast ejendom.
Fast ejendom
Ved en fast ejendom eller en ideel andel af en fast ejendom forstås jord eller en ideel andel af jord med eller uden bygninger. En ejerlejlighed og en bygning på lejet grund med selvstændigt blad i tingbogen er en selvstændig fast ejendom.
Fastlæggelsen af begrebet fast ejendom i tinglysningsafgiftsloven sker efter samme principper som i tinglysningsloven. Grund, bygninger og bygningsbestanddele mv., som er omfattet af TL § 38, anses derfor for fast ejendom.
Løsøre
Der skal ikke betales afgift ved overdragelse af løsøre. Indgår der betaling for løsøre i købesummen, kan denne derfor holdes uden for afgiftsberegningen. Det er retspraksis omkring TL § 37 og § 38, der er afgørende for, hvad der anses som:
- Afgiftsfrit løsøre, jf. TL § 37
- Afgiftspligtigt tilbehør mv. til den faste ejendom.
Som afgiftsfrit løsøre anses bl.a. driftsinventar og driftsmateriel, maskiner og tekniske anlæg til brug for en erhvervsvirksomhed.
Installationer, der er indlagt til brug for ejendommen - eksempelvis varmeanlæg, belysning, elevatorer og almindelige ventilationsanlæg - er normalt omfattet af TL § 38 og er dermed en del af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder sædvanlige hårde hvidevarer.
Vindmøller
Når der overdrages et grundstykke, hvorpå der er opført en vindmølle, betragtes vindmøllen som en del af den faste ejendom. Købsprisen for vindmøllen skal derfor indgå i afgiftsgrundlaget, medmindre vindmøllen er opført og ejet af tredjemand og ikke skal omfattes af overdragelsen af grundstykket. Se SKM2007.698.HR.
Særligt om landbrugsejendomme
Følgende sidestilles med løsøre, og betalingen skal derfor ikke medtages i afgiftsgrundlaget:
- Ejendommens besætning
- Gødning
- Afgrøder
- Beholdninger
- Mælkekvoter
- Roekvoter
- Betalingsrettigheder o. lign.
Gyllebeholdere og større siloer anses normalt som en del af ejendommen, og betalingen regnes derfor med i afgiftsgrundlaget.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2007.698.HR | Ejerskifte af grundstykke hvorpå der var opført en vindmølle. Vindmøllens størrelse og fundament gjorde, at vindmøllen i overensstemmelse med retspraksis efter bl.a. TL § 38, måtte anses som en bygning, og derfor var en del af den faste ejendom. Tinglysningsafgiften skulle derfor også beregnes af ejerskiftesummen for vindmøllen. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
