Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.B.4.2.3 Pantsætning mellem ægtefæller i forbindelse med opløsning af formuefællesskabet

Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for afgiftsnedsættelse ved tinglysning af pant mellem ægtefæller i forbindelse med ægtefællernes opløsning af et bestående formuefællesskab.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Opløsning af formuefællesskabet
  • Pantsætning mellem ægtefæller.

Regel

Pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller udløser kun en afgift på 1.825 kr., når pantsætningen sker i forbindelse med opløsningen af ægtefællernes formuefællesskab. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1.

Opløsning af formuefællesskabet

Det er en betingelse for afgiftsnedsættelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1, at formuefællesskabet opløses i sin helhed.

Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller ved indgåelse af ægtepagt om særeje i ægteskabet. Oprettelse af ægtepagt om skilsmissesæreje anses også som ophævelse af formuefællesskab.

Har ægtefællerne tidligere i ægteskabet ophævet formuefællesskabet - eksempelvis ved skilsmissesæreje - er der ikke noget formuefællesskab at ophæve i forbindelse med en senere separation eller skilsmisse, hvorfor et ejerskifte af fast ejendom i den anledning falder udenfor afgiftsnedsættelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1. Tinglysning af ejerskiftet skal derfor afgiftsberigtiges i henhold til hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4.

Pantsætning mellem ægtefæller

Det er også et krav, at pantsætningen af den faste ejendom sker ægtefællerne imellem. Bestemmelsen har således sigte på den situation, at der udstedes et pantebrev til den fraseparerede ægtefælle.

Optages der eksempelvis et realkreditlån i ejendommen for at finansiere den fraseparerede ægtefælles krav ved formuedelingen, sker pantsætningen ikke mellem ægtefællerne, men mellem en ægtefælle og tredjemand (realkreditforeningen). Tinglysning af realkreditpantebrevet skal derfor afgiftsberigtiges efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1, da afgiftsbegunstigelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1, ikke kan anvendes.

Hvis der tinglyses et ejerpantebrev, som stilles til sikkerhed for den frasepareredes krav ved formuedelingen, skal ejerpantebrevet afgiftsberigtiges efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1. Et ejerpantebrev indebærer ikke en pantsætning mellem ægtefællerne, men er pant, hvor samme ægtefælle er både kreditor og debitor. Tinglysningen opfylder ikke betingelsen om pantsætning mellem ægtefællerne, og afgiftsnedsættelsen i henhold til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10 stk. 1, nr. 1, kan derfor ikke benyttes.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.