Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.B.4.5.2 Afgiftsnedsættelse ved registrering af panterettigheder i fly

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår afgiften for registrering af pant i fly kan ske afgiftsfrit.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfri ændring af pantet
  • Betingelser for afgiftsfriheden.

Afgiftsfri ændring af pantet


Det er afgiftsfrit at registrere ændringer af pant i fly, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet, hvis pantsætteren ved den nye registrering er den samme som ved den tidligere registrering. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 14, stk. 2.

Reglen er en undtagelse til bestemmelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 4, om inddragelse af yderligere pant.

Er pantsætter derimod en anden end ved den tidligere registrering, skal der på ny betales fuld registreringsafgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 14, stk. 1.

Betingelser for afgiftsfriheden


Ændringer af pant i fly kan ske ved påtegning på et eksisterende pantebrev eller ved registrering af et afløsningspantebrev.

Sker ændringen ved registrering af nyt pantebrev, er det en betingelse, at:

  • Anmeldelsen til registrering af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og
  • Det erklæres, at anmeldelsen til registrering af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, samt at det tidligere pant aflyses senest 60 dage efter registreringen af det nye pant.

Erklæringen har følgende ordlyd:

"Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev senest 30 dage efter tinglysning af det nye pantebrev."

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 14, stk. 2 jf. § 5, stk. 3, 5. pkt. samt TALbek § 19.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.