Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.16.1.6.3 Ændring af en toldangivelse

Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i toldangivelsen efter, at denne er antaget af toldmyndighederne. Ændringen må dog ikke bevirke, at toldangivelsen kommer til at vedrøre andre varer end de oprindeligt omfattede.

Ændring kan ikke længere tillades hvis:

  • toldmyndighederne har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne
  • toldmyndighederne har fastslået, at oplysningerne i toldangivelsen ikke er korrekte, eller
  • toldmyndighederne har frigivet varerne.

Se EUTK art. 173, stk. 1 og stk. 2, der svarer til art. 65 i den hidtil gældende toldkodeks.

Som noget nyt kan der inden for 3 år fra datoen for antagelse af toldangivelsen og efter ansøgning gives en klarerer tilladelse til at ændre toldangivelsen efter varernes frigivelse. Ændring skal i givet fald ske med henblik på opfyldelse af de forpligtelser, som gælder for den toldprocedure, som varerne blev henført under. Se art. 173, stk. 3 EUTK.

Umiddelbart synes indholdet af EUTK art. 173, stk. 2., litra c), hvorefter klarereren ikke længere kan ændre indholdet af en toldangivelse, når varerne er frigivet, at stride mod indholdet af EUTK art. 173, stk. 3, hvorefter klarereren efter ansøgning kan få tilladelse til at ændre indholdet af en toldangivelse efter varernes frigivelse.

Begge bestemmelser er imidlertid en del af EUTK, og fortolkning af disse skal derfor ske på en måde, der sikrer, at begge bestemmelser har et reelt indhold.

Udgangspunktet må derfor være, at klarereren alene i visse tilfælde kan få tilladelse til at foretage en ændring efter varernes frigivelse. I modsat fald ville EUTK art. 173, stk. 2 være uden reelt indhold.

Den nærmere afgrænsning af indholdet af EUTK art. 173, stk. 3 skal derfor i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis ske ved en vurdering af bestemmelsens formål, den sammenhæng hvori den indgår og dens indhold/ordlyd. Se præmis 26 til C-477/13, Angerer, og den i præmissen nævnte praksis.

EU-Kommissionen har bemyndigelse til at fastsætte procedureregler for ændringer af toldangivelsen efter frigivelsen af varerne, jf. art. 176, litra c), men ses ikke at have udnyttet denne bemyndigelse. Det er alene anført i betragtning 39 i præamblen til GF, at "Det er endvidere hensigtsmæssigt at præcisere .........de situationer, hvor en toldangivelse kan ændres efter varernes frigivelse."

Heller ikke præamblen til EUTK ses at indeholde bidrag til forståelse af EUTK art. 173, stk. 3, herunder særligt formålet med denne.

Sammenhængen, hvori bestemmelsen indgår, synes heller ikke umiddelbart at indeholde væsentlige bidrag til en nærmere afgrænsning af rækkevidden af EUTK art. 173, stk. 3.

Muligheden for, at klarereren kan få tilladelse til at ændre en toldangivelse efter varernes frigivelse, er indsat som et nyt stk. 3 i en artikel, hvor indholdet af stk. 1 og stk. 2 i al væsentlighed har været uændret gældende siden i Rådets direktiv 79/695/EØF af 24. juli 1979 om harmonisering af fremgangsmåderne ved varers overgang til fri omsætning.

Hovedindholdet af art. 173, stk. 1 og 2 er, at der kan gives tilladelse til, at klarereren kan ændre en toldangivelse efter antagelsen af denne, men inden varernes frigivelse. Bestemmelser med et tilsvarende indhold blev medtaget i art. 113, stk. 1 og stk. 2 i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) samtidig med, at der blev indsat et nyt stk. 3 til bestemmelsen, som imidlertid alene indeholder en bemyndigelse til ved gennemførelsesbestemmelser at fastsætte undtagelser til reglen i art. 113, stk. 2, litra c), hvorefter ændring ikke kan tillades efter varernes frigivelse.

I modsætning hertil indeholder EUTK art. 173, stk. 3 ikke blot en bemyndigelse til fastsættelse af undtagelser, men en egentlig adgang for klarereren til efter ansøgning at kunne få tilladelse til at ændre en toldangivelse efter varernes frigivelse.

Med moderniseret toldkodeks blev adgangen til, at en klarerer kunne bede toldmyndighederne foretage en revision af toldangivelsen, afskaffet, jf. art. 78 i RÅDETS FORORDNING (EGF) Nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks sammenholdt med art. 27 i moderniseret toldkodeks, og denne retstilstand er bibeholdt i EUTK, jf. dennes art. 48.

Indtil 1. maj 2016 var det således muligt for en klarerer, der efter varernes frigivelse opdagede en fejl, at få fejlen berigtiget ved at anmode toldmyndighederne om at foretage en revision af den pågældende toldangivelse. Hvis anmodningen blev imødekommet, og det ved revisionen blev konstateret, at der var behov for en berigtigelse, kunne toldmyndighederne foretage denne.

Bestemmelsen i art. 173, stk. 3, hvorefter klarereren kan få tilladelse til at ændre en toldangivelse efter varernes frigivelse kan anses som en form for erstatning for den hidtidige adgang til at anmode toldmyndighederne om revision af toldangivelsen, men den konkrete rækkevidde af bestemmelsen beror dog p.t. overvejende på en fortolkning af ordlyden af denne, som er:

"Der kan efter ansøgning fra klarereren inden for tre år fra datoen for antagelsen af toldangivelsen gives tilladelse til, at toldangivelsen ændres efter frigivelsen af varerne, så klarereren kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure."

Ændring af en toldangivelse forudsætter således ifølge ordlyden, at klarereren inden for tre år fra datoen for antagelsen af toldangivelsen indgiver en ansøgning herom.

Regelsættet fastsætter intet i forhold til formen for en sådan ansøgning. Der vil imidlertid skulle etableres et revisionsspor, og en mundtlig ansøgning kan derfor ikke anses for at være tilstrækkelig.

Med hensyn til hvorvidt en ansøgning skal imødekommes eller ej, vil alle relevante forhold kunne inddrages ved vurdering af, om ændring sker for, at klarereren "kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure."

Således som bestemmelsen er formuleret, må det for nuværende antages, at en ansøgning på grundlag af en åbenlys fejl med behørig dokumentation for denne som udgangspunkt bør imødekommes, medmindre ønsket om ændring må anses for at være udtryk for forsøg på berigtigelse af egentlige uregelmæssigheder.

Ved begrebet "fejl" forstås enkeltstående tilfælde, hvor der utilsigtet er angivet ukorrekte oplysninger i toldangivelsen. Ved begrebet "åbenlys" forstås, at det utvivlsomt kan dokumenteres, at der er tale om en fejl, eksempelvis hvis det angivne beløb afsluttes med for mange cifre af tallet nul i forhold til det beløb, som er anført i det handelsdokument, som vedrører de importerede varer.

Der vil eksempelvis kunne foreligge en åbenlys fejl i de tilfælde, hvor en virksomhed ved en fejl anfører et EORI-nummer tilhørende en anden virksomhed end EORI-nummeret for den virksomhed, som importerer varer således, at den i toldangivelsen anførte klarerer (varemodtager) ikke er korrekt.

Imødekommelse af en ansøgning om tilladelse til at ændre en toldangivelse efter varernes frigivelse i et sådant tilfælde vil forudsætte, at angivelse af en forkert klarerer åbenlyst er sket ved en fejl, herunder at det i form af handelsdokument/faktura dokumenteres, at de angivne varer vedrører den korrekte klarerer.

Det må endvidere for nuværende antages, at ændring af en toldangivelse også vil kunne finde sted på grundlag af en åbenlys fejl i de tilfælde, hvor toldangivelsen er indgivet af en toldrepræsentant.

Hvis den i toldangivelsen anførte klarerer (varemodtager) er ukorrekt, kan toldrepræsentanten ikke anses for at være bemyndiget til at handle på vegne af den anførte klarerer.

I sådanne tilfælde anses toldrepræsentanten for at have handlet i eget navn, og må derfor også i realiteten anses for at være klarerer, jf. EUTK art. 19, stk. 1, 2. afsnit, jf. art. 5, nr. 15).

Ændring af en ukorrekt klarerer (varemodtager) i en toldangivelse vil således kunne tillades efter ansøgning fra toldrepræsentanten inden for tre år fra datoen for antagelse af toldangivelsen, hvis angivelse af en ukorrekt klarerer åbenlyst er sket ved en fejl, herunder at det i form af handelsdokument/faktura dokumenteres, at de angivne varer vedrører den korrekte klarerer, samt at toldrepræsentanten fremviser behørig fuldmagt fra den korrekte klarerer.

Det bemærkes, at tilladelse til ændring af toldangivelsen efter EUTK art. 173, stk. 3 ikke samtidig medfører, at der i givet fald gives toldgodtgørelse. Opnåelse af toldgodtgørelse forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt. Se nærmere herom afsnit F.A.13 Godtgørelse og fritagelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.