F.A.19.2.8 Bevilling der skal anvendes i flere medlemsstater

Hvis en bevilling skal være gyldig i flere medlemsstater, kan der under visse forudsætninger udstedes en bevilling hertil. Det gælder for:

• Aktiv forædling - hvis forædlingsprocesserne skal udføres af ansøgeren eller for dennes regning i forskellige medlemsstater

• Passiv forædling - hvis nogle af varerne skal udføres af ansøgeren fra en anden eller flere andre medlemsstater

• Midlertidig import - hvis varerne skal anvendes af ansøgeren eller for dennes regning i forskellige medlemsstater

• Særligt anvendelsesformål (end-use) - hvis ansøgeren skal anvende varerne til deres endelige formål i andre medlemsstater

• Toldoplag - hvis ansøgeren vil drive en lagerfacilitet som et toldoplag i Danmark og fra en anden medlemsstat.

Ansøgning

En ansøgning om at benytte en bevilling til en særlig procedure i flere medlemsstater skal som hovedregel indgives til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi føres eller er tilgængeligt, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af bevillingen, skal foregå. Se EUTK art. 22, stk. 1.

Som undtagelse skal en ansøgning om at benytte proceduren for midlertidig import indgives til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne skal anvendes første gang. I tilfælde af at ansøgningen om midlertidig import indgives mundtlig, ved brug af ATA- eller CPD-carnet eller ved andre handlinger, der anses for at være en toldangivelse i henhold til DF art. 139, skal ansøgningen indgives til det toldsted, hvor varerne frembydes og angives til midlertidig import. Se DF art. 205.

Hvis der er tvivl om den kompetente toldmyndighed, sendes ansøgningen til toldmyndigheden for det sted, hvor ansøgerens regnskaber og dokumentation, der kan sætte toldmyndigheden i stand til at træffe en afgørelse, føres eller er tilgængeligt. Se DF art. 12.

En ansøgning om en bevilling, der kan anvendes i flere medlemsstater, skal indeholde oplysninger om alle transaktioner i bevillingsforløbet, oplagrings-, forarbejdnings-, eller anvendelsessteder og de berørte toldmyndigheder, der anses for at være den tilsynsførende toldmyndighed for de pågældende steder.

Høring mellem toldmyndigheder

Anser toldmyndigheden i den medlemsstat, der er kompetent til at udstede bevillingen, at betingelserne for at udstede en bevilling er opfyldt, udarbejder denne toldmyndighed (den kompetente toldmyndighed) et bevillingsudkast og sender dette sammen med ansøgningen og andet relevant materiale til toldmyndighederne i den eller de berørte andre medlemsstater (deltagende toldmyndigheder). Se GF art. 14, stk. 1.

Denne fremsendelse skal ske senest 30 dage efter, at den kompetente toldmyndighed har antaget ansøgningen. 

De deltagende toldmyndigheder skal inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af materialet fremsætte eventuelle indsigelser mod bevillingsudkastet eller meddele deres accept af udkastet.

Såfremt der ikke inden fristens udløb er gjort indsigelse, ligestilles dette med en accept af bevillingsudkastet og den kompetente toldmyndighed kan udstede bevilling.

Er der inden for fristen modtaget indsigelse fra de deltagende toldmyndigheder, kan høringsfristen forlænges med yderligere 30 dage. Opnås der ikke inden udløbet af den forlængede frist enighed, udstedes der ikke bevilling for den del, der gav anledning til indsigelse.

Se GF art. 260.

De deltagende toldmyndigheder kan anmode om forlængelse af høringsperioden, hvis de har behov for mere tid på grund af arten af de undersøgelser, som skal udføres for at vurdere ansøgningen. Se GF art. 14, stk. 2, litra a).

Den kompetente toldmyndighed kan ligeledes forlænge høringsperioden, hvis ansøgeren har foretaget tilpasninger af ansøgningen for at sikre opfyldelse af de betingelser og kriterier, der gælder for den pågældende særlige procedure. Se GF art. 14, stk. 2, litra b).

Finder den kompetente toldmyndighed på baggrund af ansøgningen, at betingelserne for at udstede en bevilling ikke er opfyldt, skal der ikke foretages høring af de deltagende myndigheder, forinden der gives afslag på ansøgningen. Se GF art. 260, stk. 1.

Tilfælde hvor der ikke skal foretages høring

Den kompetente toldmyndighed træffer afgørelse om en bevillingsansøgning uden at høre de deltagende toldmyndigheder i følgende tilfælde:

• Hvis en bevilling, der involverer mere end én medlemsstat:

  • Fornys

  • Er genstand for mindre ændringer

  • Annulleres

  • Suspenderes

  • Tilbagekaldes

• Den eneste aktivitet, der involverer forskellige medlemsstater, er en procedure, hvor henførselstoldstedet og afslutningstoldstedet ikke er det samme

• Hvis en ansøgning om bevilling til midlertidig import, der involverer mere end én medlemsstat, er udarbejdet på grundlag af en toldangivelse i standardformat.

I disse tilfælde underretter den toldmyndighed, der har truffet afgørelsen, de andre berørte toldmyndigheder om omstændighederne vedrørende bevillingen.

Når den kompetente toldmyndighed har udstedt bevilling, skal denne toldmyndighed underrette de deltagende toldmyndigheder om bevillingens udstedelse.

Se GF art. 261, stk. 1.

I følgende tilfælde kan den kompetente toldmyndighed træffe afgørelse om en bevillingsansøgning uden at høre de deltagende toldmyndigheder og uden at underrette dem om bevillingens udstedelse:

• Hvis der anvendes ATA- eller CPD-carneter (se afsnit F.A.23.5)

• Hvis der gives en bevilling til midlertidig import i form af frigivelse af varer til den pågældende toldprocedure, når ansøgningen er afgivet i form af en mundtlig toldangivelse eller ved enhver anden handling, der sidestilles med en toldangivelse

• Hvis den eneste aktivitet, der involverer forskellige medlemsstater, består af en tilladt varebevægelse (se afsnit F.A.19.6 Varebevægelser).

Se GF art. 261, stk. 2.

Det er muligt at undlade høring eller underretning af de deltagende toldmyndigheder, hvis to eller flere af de involverede medlemsstater er enige herom. Se GF artikel 261, stk. 1, litra b) og stk. 2, litra c).

Bemærk

Der skal ikke anvendes en bevilling, der er gyldig i flere medlemsstater, hvis bevillingshaver alene ønsker at overdrage rettigheder og forpligtelser for varer under en særlig procedure til en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat. Her finder bestemmelserne om overdragelse af rettigheder og forpligtelser anvendelse. Se afsnit F.A.19.5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser om overdragelse.