G.A.3.1.1.1.2.3 Betalingsevnevurdering efter § 10, stk. 6
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår og hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering ved at indsende et udfyldt budgetskema
- Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
- Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes ud fra tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5). Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering i stedet for efter tabeltrækket, hvis skyldner indsender et udfyldt budgetskema.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.
Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering ved at indsende et udfyldt budgetskema
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat en afdragsordning over for en skyldner ud fra tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5), og skyldner indsender et budgetskema, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer herefter, om den konkrete betalingsevnevurdering skal træde i stedet for den efter tabeltræk fastsatte afdragsordning.
Hvis dette er tilfældet, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden en afdragsordning over for skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.
Der er dog mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.
Se også SKM2013.184.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at en betalingsevnevurdering ikke kunne anses for at være uden betydning for sagens udfald.
Bemærk
Der gøres opmærksom på, at betalingsevnen kan være højere ved en konkret betalingsevnevurdering end ved en beregning efter tabeltræk. Dette betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden, efter en konkret betalingsevnevurdering, kan fastsætte en højere afdragsprocent for afdragsordningen end den, der er beregnet ud fra tabeltrækket. Se hertil SKM2007.647.SKAT, som opstiller retningslinjer ved fastsættelse af bl.a. afdragsordninger, med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelsesprocenten på baggrund af en betalingsevneberegning kunne fastsættes højere end den efter tabeltrækket.
Se også
- Afsnit G.A.3.1.2.4.3 om hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner skyldners betalingsevne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.
Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
Når skyldners økonomiske forhold ændres, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre afdragsbeløbet i en eksisterende afdragsordning. Hvis ændringen medfører en forhøjelse af afdragsprocenten eller af det beløb, skyldner afdrager, skal restanceinddrivelsesmyndigheden varetage regler om varsel som beskrevet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5). Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 10, 2 pkt.
Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
En afdragsordning der overholdes af skyldner, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse og gennemføre særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2013.184.LSR | Landsskatteretten fandt, at en betalingsevnevurdering ikke kunne anses for at være uden betydning for sagens udfald og (daværende) SKAT skulle derfor foretage en ny betalingsevnevurdering | På baggrund af Landsskatterettens afgørelse er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan afvise at foretage en betalingsevnevurdering på baggrund af et fremsendt budget, hvis en betalingsevnevurdering vil have betydning for sagens udfald. |
| SKM2007.627.LSR | Landsskatteretten vurderede, at lønindeholdelsesprocenten på grundlag af en betalingsevnevurdering kunne fastsættes højere end efter tabellen i den dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelses § 5, stk. 1, selv om der ikke forelå særlige omstændigheder. | Det er på baggrund af Landsskatterettens afgørelse Gældsstyrelsens opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i forhold til afdragsprocenten. Derfor er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en konkret betalingsevnevurdering kan fastsætte et højere afdrag end efter tabeltrækket. |
| SKM-meddelelser | ||
| SKM2007.647.SKAT | SKAT besvarede ved meddelelsen forespørgsler om fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse, og fastsatte på den baggrund retningslinjer for den fremtidige behandling af disse. Herunder henviste SKAT til SKM2007.627.LSR, og fastslog på den baggrund, at der også kan fastsættes en afdragsordning, hvor afdraget efter en konkret betalingsevnevurdering, er højere end efter tabeltrækket. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed