Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

G.A.3.2.2.1.3.3.2 Sikringsakter

Indhold

Afsnittet handler om sikringsakter i forbindelse med udlæg.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Aftaleerhververe
  • Prioritetsbeskyttelse af udlægget (sikring af aktivet).

Regelgrundlag

Når pantefogeden foretager udlæg, skal eventuelle sikringsakter iagttages, hvis dette er nødvendigt for at sikre udlægget. Sikringsaktens formål er at beskytte udlægget mod skyldnerens øvrige kreditorer, både offentlige og private samt godtroende aftaleerhververe. Med godtroende aftaleerhververe forstås personer, der i god tro erhverver rettigheder over skyldnerens aktiver efter aftale med skyldneren.

Af sikringsakter kan nævnes:

  • Tinglysning løsøre (Personbogen), motorkøretøjer (Bilbogen), andelsboliger (andelsboligbogen) og fast ejendom (Tingbogen)
  • Overdragelse af aktiv: omsætningsgældsbreve og løsøre
  • Denunciation/underretning.

Aftaleerhververe

Som eksempler på aftaleerhververe kan nævnes:

  • Et pengeinstitut, der opnår pant i aktiver, eller som eksempelvis får værdipapirer i håndpant
  • Et pengeinstitut eller en vekselerer, der køber værdipapirer af skyldneren
  • En anden kreditor, der opnår transport i skyldnerens fordringer eller
  • En køber af skyldnerens aktiver, fx fast ejendom eller løsøre.

Prioritetsbeskyttelse af udlægget (sikring af aktivet)

Sikringsakten medfører en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Herved sikres det, at udlægget ikke kan fortrænges af senere rettigheder i form af:

  • Udlæg
  • Panterettigheder eller
  • Rettigheder i henhold til en overdragelse.

Selv om sikringsakten ikke er iagttaget, kan det foretagne udlæg dog være beskyttet, hvis der er tale om en aftaleerhverver i ond tro. Det vil sige en aftaleerhverver, som vidste eller burde vide, at der var foretaget udlæg. Princippet i dansk ret er, at aftaleerhververe i ond tro aldrig beskyttes.

Derimod er et udlæg, hvor en påkrævet sikringsakt ikke er iagttaget, ikke beskyttet mod skyldnerens andre kreditorer, uanset om disse er i god eller ond tro. Dette er under forudsætning af, at denne kreditor selv har iagttaget sin sikringsakt.

Er de udlagte aktiver solgt eller foræret til en godtroende aftaleerhverver, kan udlægshaveren kræve aktiverne udleveret hos erhververen (der består en såkaldt vindikationsret), hvis en påkrævet sikringsakt er iagttaget. Er aktiverne derimod pantsat til en aftaleerhverver, efter at udlægget er foretaget, er det vigtigt, at sikringsakten er foretaget. Er der ikke foretaget sikringsakt, skal udlægshaver respektere pantsætningen. Dette er er dog kun tilfældet, hvis aftaleerhverver selv har foretaget sikringsakten. 

Sikringsakten er forskellig, alt efter hvilket aktiv der er foretaget udlæg i. Kravet til sikringsakten kan også afhænge af, om udlægget skal beskyttes over for:

  • Øvrige kreditorer eller
  • godtroende aftaleerhververe.

For enkelte aktivers vedkommende kræves der ikke nogen efterfølgende sikringsakt, da udlæggets foretagelse i sig selv er tilstrækkelig.

Sikringsakten kan foretages, selv om et udlæg er indbragt for den judicielle foged efter skatteinddrivelseslovens § 6, og selv om klagefristen ikke er udløbet. Sikringsakten skal også foretages, selv om der under udlægsforretningen er fastsat en afdragsordning.

Det er udlægshaver selv, der skal foretage sikringsakten. Pantefogeden skal derfor altid sørge for, at sikringsakten foretages.

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant.

Bemærk

Ved stiftelse af virksomhedspant og fordringspant er sikringsakten tinglysning i personbogen. Se tinglysningslovens §§ 47c, stk. 2, og  47d, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.