Indhold

Dette afsnit handler om de grundlæggende undersøgelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage, og forudsætningerne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan anmode om bistand til inddrivelse af danske fordringer i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Er der inddrivelsesmulighed i Danmark?
• Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes
• Skyldners adresse skal være kendt

Er der inddrivelsesmulighed i Danmark?

Før en dansk fordring søges inddrevet i udlandet, forsøger restanceinddrivelsesmyndigheden at foretage inddrivelse i Danmark. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan som udgangspunkt kun fremsætte en anmodning om bistand til inddrivelse af danske fordringer i udlandet, i det omfang at det ikke er muligt at inddrive fordringerne i Danmark.

Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes

En grundlæggende forudsætning for at anmode en anden stat om bistand til inddrivelse af en fordring er, at fordringen kan tvangsfuldbyrdes, for eksempel ved udlæg. Se RPL § 478 om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse.

Herunder må inddrivelse ikke være udelukket på grund af forældelse, præklusion eller lignende.

Se også

Se mere om betingelserne for tvangsfuldbyrdelse i form af udlæg i afsnit G.A.3.2.2.1.2.

Bemærk

Den omstændighed, at en skyldner har klaget over sin skatteansættelse eller indbragt sin skatteansættelse for domstolene, forhindrer som hovedregel ikke, at der kan fremsættes en anmodning om bistand til inddrivelse af et givent skattekrav i udlandet.

Hvis skyldner i overensstemmelse med SFL § 51 har ansøgt om og fået bevilget henstand med betaling af en del af den skat, som en klage over skatteansættelsen vedrører, kan restanceinddrivelsesmyndigheden dog ikke anmode om bistand til inddrivelse i udlandet for så vidt angår den fordring, som er omfattet af den bevilgede henstand.

Se også

Se mere om henstand i forbindelse med klager i afsnit A.A.12.1.

Skyldners adresse skal være kendt

For at restanceinddrivelsesmyndigheden kan igangsætte inddrivelse i udlandet ved at anmode en anden stat om inddrivelsesbistand, er det som udgangspunkt nødvendigt at have kendskab til skyldners adresse i udlandet. Er skyldners adresse ukendt, eller er restanceinddrivelsesmyndigheden bekendt med, at skyldner ikke opholder sig på sin adresse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden sende en adresseforespørgsel til udlandet, i det omfang at der er kendskab til skyldners opholdsland.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor hverken ansøgerstaten eller inddrivelsesstaten kan opdrive skyldners adresse, og hvor det alligevel kan være aktuelt med en bistandsanmodning. Det kan for eksempel være, når restanceinddrivelsesmyndigheden har oplysninger om skyldners aktiver i inddrivelsesstaten, og på den baggrund ønsker, at der skal ske inddrivelse i udlandet i overensstemmelse med det pågældende lands regler.