Indhold

►Dette afsnit omhandler kategorisering af skovejendom.

Afsnittet indeholder:

• Kriterier for bebyggede skovejendomme (H.A.2.2.4.2.1 Kriterier for bebyggede skovejendomme med bolig)
• Kriterier for ubebyggede skovejendomme og ejendomme uden bolig (H.A.2.2.4.2.2 Kriterier for ubebyggede skovejendomme og ejendomme uden bolig).

Indledning

I vurderingen af om en ejendom skal kategoriseres som en skovejendom, tages der udgangspunkt i ejendommens anvendelse og samlede karakter. Der skal derfor som udgangspunkt være skov med et vist produktionspotentiale på ejendommen, for at den kan kategoriseres som en skovejendom.

Hele eller dele af ejendommen behøver ikke nødvendigvis at være noteret med fredskov for at kunne karakteriseres som skovejendom, ligesom at fredskovsnoteringen ikke pr. definition medfører, at en ejendom skal kategoriseres som en skovejendom.

Kravet til skovens omfang i forbindelse med kategoriseringen vil dog være afhængigt af, hvilke andre anvendelser der er på ejendommen.

Hele arealet behøver ikke at være tæt plantet med skov for at kunne betegnes som skov. Det er almindeligt, at der blandt træerne er åbne pladser, hvilket bl.a. er nødvendigt i forhold til at gøre plads til skovdriften, herunder når der fældes skov m.m.

Jo mere regulært et areal er, des bedre er anvendelsesmulighederne for at drive skoven. I forbindelse med fastlæggelsen af om skoven har et vist produktionspotentale kan følgende kendetegn almindeligvis tale for, at der er tale om en skov med produktionspotentiale:

• Systematisk plantning, hvor træerne er plantet i fx, rækker eller ensartede grupper
• Ensartet flade i beplantningen med ensartet tynding
• Skovens arrondering, hvor et regulært areal med skov, typisk vil være velegnet til skovdrift
• Skov evt. med åbne pladser og indlagte spor til skovdrift
• At skoven er plantet for at udnytte arealet optimalt og ikke i forhold til at sikre fx god luft omkring bygningsparcellen
• Nåleskov med infrastruktur, der muliggør adgang med maskiner
• Etableret og vedligeholdt grøftesystem.

Det bemærkes dog, at ovenstående kan være svære at erkende ud fra billedmateriale for løvskove, og kun i nogle tilfælde gør sig gældende for skove drevet efter naturnære principper.

Det er ikke afgørende for vurderingen af skovens produktionspotentiale, om den benyttes til kommerciel skovdrift eller bliver brugt til rekreative formål isoleret set. Det er ligeledes ikke relevant, om skoven er nytilplantet eller hugstmoden, eller om skoven er urørt skov.

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at skoven over tid bliver rig på gamle træer, døde stammer og en forventelig stor biodiversitet.

Deklareret urørt skov bevirker, at man får en erstatning ved deklarationens opstart, som måles i forhold til produktionspotentialet af skoven. Når det sker, fraskriver ejer sig retten til alle indtægter af skovdrift. Derved anses urørt skov i vurderingsmæssig sammenhæng for at have et produktionspotentiale uanset, at ejer har fraskrevet sig retten til at udnytte dette potentiale.

Kravene til kategorisering som skovejendom er forskellige afhængigt af, om ejendommen er bebygget eller ubebygget, samt hvor stort arealet med skov er i forhold til det samlede areal.◄